Tolkebranche til Christiansborg: Stil krav til tolke i det offentlige

Rigsrevisionen kritiserer brugen af tolke i det offentlige. Tolkebranchen efterlyser selv krav fra politikerne.

Patienter, der ikke snakker dansk og derfor har brug for en tolk i sundhedsvæsenet, risikerer både at blive fejldiasnostigeret og fejlmedicineret, fordi mange tolke er for dårlige. (Foto: Morten Stricker © Scanpix)

Tolke, der ikke møder op til aftaler. Tolke, der ikke taler sproget godt nok og laver fejl. Og tolke, der blander sig med personlige holdninger.

Rigsrevisionen har helt ret i, at kvaliteten af tolkningen i det offentlige ikke er god nok, erkender branchen selv og efterlyser, at politikerne på Christiansborg stiller krav til de tolke, der bruges i det offentlige.

- Tolk er ikke en beskyttet titel. Alle og enhver kan kalde sig tolk, og det er der så også en del, der gør, siger Jesper Harder Søndergaard, der er formand for Tolkebureauernes Brancheforening.

- Det betyder reelt, at det offentlige køber katten i sækken. Der findes rigtig mange dygtige tolke, men man ved bare ikke, om det er sådan en, man køber.

Udover at stå i spidsen for brancheforeningen er Jesper Harder Søndergaard også direktør i firmaet Tolkegruppen, der har omkring 350 tolke tilknyttet.

Har I ikke også selv et ansvar for, at det, I leverer til det offentlige, har en ordentlig kvalitet?

- Jo, det har vi. Og derfor har vi netop oprettet en brancheforening, der arbejder for de her ting. Problemet er bare, at en stor del af den tolkning, der bliver leveret til det offentlige, foregår på udbud.

- Det er desværre rigtig, rigtig sandsynligt, at man i det offentlige vælger den billigste leverandør. Og i vores branche er det som så mange andre steder: Lav pris og lav kvalitet følges ofte ad, siger Jesper Harder Søndergaard.

Han erkender, at der i branchen af tolkebureauer findes "brodne kar".

Certificering skal sikre tolkning

På Christiansborg vækker Rigsrevisionens kritik opsigt. Flerepartier efterlyser en fælles opkvalificering af tolke og en certificeringsordning på tværs af myndigheder.

Alternativet har i kølvandet på kritikken fremsat et beslutningsforslag om at oprette en certificeringsordning for tolke i hele den offentlige sektor samt et nationalt og offentligt tilgængeligt register over certificerede tolke.

Regeringen og Dansk Folkeparti aftalte med finansloven for 2018 at oprette en certificeringsordning - dog udelukkende for tolkning i sundhedsvæsenet. Men DF er åben for at drøfte, om ordningen skal udvises til andre områder.

Det kan kun gå for langsomt med at få lavet en certificeringsordning for hele det offentlige, mener Jesper Harder Søndergaard:

- Det er den eneste måde, man kan sikre, at tolkene er dygtige nok til arbejdet. I dag er der ingen krav til at kunne kalde sig tolk eller oprette et tolkebureau.

Men risikerer man ikke, at alt for få tolke vil kunne leve op til kravene i en certificeringsordning, og at det så vil skabe lange sagsbehandlingstider?

- Jo, det risikerer man potentielt. Der vil være en overgangsperiode på måske to-tre år, før man har det nødvendige tolkekorps. Men omvendt er det drønfarligt at lade være. Der er en kæmpe risiko ved ikke at gøre det. Det koster helt bogstaveligt liv og lemmer, siger Jesper Harder Søndergaard.

Swahili-tolk ansat uden at kunne swahili

I mangel på initiativer fra Christiansborg har bureauet Tolkdanmark oprettet sit eget register over tolke, Det Nationale Tolkeregister, hvor tolke er registreret med personoplysninger, tolkekvalifikationer og erfaring.

- Vi har lavet det som et forsøg på at få kunder til at gå med på den – og hvis de gør det, så vil det måske også vække statens interesse, siger Philip Aller, der er kvalitets- og udviklingschef i Tolkdanmark.

Bureauet, der har over 2.000 tolke tilknyttet, kom i efteråret i uvejr, efter Information kunne berette om en dansk mand, der blev ansat som swahili-tolk uden at skulle dokumentere sine færdigheder eller blive testet i sproget - som han ikke taler.

Derefter indførte Tolkdanmark ifølge Philip Aller en ny procedure, testede alle sine tolke og tog initiativ til Det Nationale Tolkeregister.

- Langt de fleste tolke er yderst kompetente og kvalificerede, og debatten i medierne har gjort ondt på deres faglighed. Et nationalt register vil kunne give dem en faglig stolthed tilbage, siger Philip Aller.

Rigsrevisionen anbefaler, at både Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt regionerne undersøger mulighederne for at etablere en "fælles opkvalificering af tolkenes kompetencer".

Facebook
Twitter