Topfolk i Justitsministeriet var "oprigtigt i tvivl" om hjemmel, men stålsat retschef gav sig ikke

Nye oplysninger kortlægger, hvad der skete i de afgørende timer i minksagen.

Mette Frederiksen holdt sit pressemøde klokken 16. Det udløste heftig aktivitet om lovgrundlaget for, som statsministeren meldte ud. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ritzau Scanpix)

Fredagens afhøringer i Minkkommissionen føjede hidtil ukendte detaljer til det hektiske forløb, da minkerhvervets skæbne blev endeligt beseglet, efter Mette Frederiksens pressemøde 4. november.

To kontorchefer fra Justitsministeriet, Mads Møller Langtved og Morten Holland Heide, var i vidneskranken.

Og her løftede de sløret for, hvordan Justitsministeriet kom frem til, at man ikke kunne forkaste den helt centrale vurdering fra Fødevarestyrelsen om, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink i Danmark.

Et vildt kaos

Dagen efter pressemødet mødte Mads Møller Langtved ind på kontoret. Stemningen i ministeriet var særpræget. Der skulle tages stilling til en lang række hårde restriktioner i Nordjylland.

- Det var et vildt kaos. Jeg kom pludselig ind i en heksekedel, huskede han under afhøringen

Men der var også noget andet - og helt afgørende - på programmet den torsdag.

Aftenen før var en vurdering fra Fødevarestyrelsen, der kom frem til, at der ikke var lovhjemmel, landet hos Morten Holland Heide.

Tordag formiddag klokken 11.01 rykkede retschefen i Fødevareministeriet Paolo Perotti for et svar på vurderingen. Det hastede.

Var der hjemmel til at aflive alle mink?

Nu var det op til kontorcheferne Mads Møller Langtved og Morten Holland Heide at trykteste Fødevarestyrelsens vurdering.

"Vi var alIe i tvivl"

Sammen med en ansat Camilla Marta Giordano gav de sig til at se nærmere på den centrale lov – lov om hold af dyr.

De var i tvivl, om man med loven i hånden kunne kræve alle mink aflivet.

- Hun (Giordano red.) tænkte, at lovbestemmelsen så bred og meget rummelig ud. Det syntes jeg også. Vi kiggede i bemærkningerne. Der stod ikke noget om landsdækkende aflivningshjemmel, sagde Mads Møller Langtved.

Den garvede kontorchef var selv ”oprigtigt i tvivl”, om der var hjemmel til at aflive i hele landet.

- Vi talte alle tre om det, og vi var alle i tvivl. Men det var et meget intensivt indgreb, og så er tommelfingerreglen, at der skal være en klar hjemmel.

De besluttede at tage kontakt til retschef i Fødevareministeriet, Paolo Perotti. På det tidspunkt var klokken 12.04. Det fremgår af et notat, der er fremlagt i kommissionen.

- Perotti syntes også, det var en meget bred hjemmel, men han var selv blevet overtalt af Fødevarestyrelsen. De var meget skråsikre på, at der ikke var hjemmel, forklarede Morten Møller Langtved.

Morten Holland Heide havde samme opfattelse af mødet.

- Paolo Perotti er meget stålsat. Jeg vil ikke køre hen over et fagministerium. Det var et voldsomt indgreb, og så skal vi være sikre på, at der er hjemmel, siger han.

Under sin afhøring for nogle uger siden fortalte Paolo Perotti, at han sad på sin datters værelse under telefonmødet, hvor han med egne ord "battlede" med folkene fra Justitsministeriet, inden de gav sig.

Beskeden om den manglende lovhjemmel gik efterfølgende videre til Anne-Mette Lyhne Jensen, afdelingschef i Justitsministeriet.

Hun gjorde det klart over for sin pendant i Fødevareministeriet Tejs Binderup, at Justitsministeriet "ikke kan/vil underkende vurderingen" fra Fødevarestyrelsen.

Den melding fik de to kontorchefer på en sms fra deres afdelingschef klokken 12.54.

Fik en snigende fornemmelse af, at noget var galt

Da Justitsministeriet havde blåstemplet vurderingen fra Fødevareministeriet gik et nyt arbejde i gang. Der skulle skrives en lov, der sikrede hjemmel til at aflive alle mink.

Miljø- og Fødevareministeriet skulle skrive loven, men Morten Holland Heide og Mads Møller Langtved var med på sidelinjen som rådgivere.

Den 7. november var de to kontorchefer til møde med folk fra Fødevareministeriet om loven. Det var blevet lørdag, og beslutningen om at aflive mink var i overskrifter alle vegne. De to kontorchefer fornemmede, at noget var galt.

- Der kom en snigende fornemmelse af, at der var noget galt. Vi havde ikke hørt omtale af, at der var lovarbejde i gang. På mødet blev der sagt et eller andet, som gjorde mig bekymret for, hvad der blev sagt til minkavlerne.

- Vidste avlerne godt, at der var en lov på vej, og at de på nuværende tidspunkt ikke havde pligt til at aflive uden for zonerne, sagde Morten Holland Heide under sin afhøring.

For efter de to kontorchefers vurdering var situationen på det tidspunkt, at der var ikke hjemmel til at aflive raske mink uden for sikkerhedszonerne rundt om de smittede farme. Men det var først dagen efter, den 8. november, at den manglende lovhjemmel kom frem i offentligheden.

Ingen pligt til af aflive uden for zoner

Kontorcheferne talte sammen om, hvad der skulle gøres. De blev enige om at tage fat i deres chef, afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, for at høre, om de skulle skrive om deres bekymring til Fødevareministeriet.

De gik først til deres chef. Det er nemlig ikke kutyme, at ét ministerium blander sig i et andet ministeriums arbejde.

Afdelingschefen sagde god for at skrive en mail. Her skrev de to kontorchefer:

"Som opfølgning på det møde, vi havde tidligere i dag om lovforslaget, skal I lige være opmærksomme på, at det er vigtigt, at minkavlerne forud for deres eventuelle beslutning om frivilligt at aflive mink får klar besked om, at en pligt til at aflive pt kun gælder for smittede minkfarme og minkfarme i risikozonerne."

Hvad de to kontorchefer ikke vidste var, at Fødevarestyrelsen dagen før havde sendt et brev til minkavlerne. Her stod der ”skal” 31 gange og intet om, at det var frivilligt for minkavlere uden for sikkerhedszonerne, om de ville aflive.

Justitsministeriet konkluderede i en redegørelse over forløbet sidste år, at brevet til minkavlerne ”er formuleret på en sådan måde, at brevet kan opfattes som et generelt påbud om aflivning af mink”

FacebookTwitter