Toprådgivere flygter fra Løkke

Kort tid før det kommende folketingsvalget har to af statsminister Lars Løkke Rasmussens toprådgiver valgt at sige op.

Mens Lars Løkke Rasmussens er på i Washington, har to af hans toprådgiver forladt ham og Venstre.

To af statsminister, Lars Løkke Rasmussens, absolutte toprådgivere har her til morgen - og kun ganske få måneder før det kommende folketingsvalg - valgt at sige deres stillinger op.

Mens statsministeren er på officielt besøg i Washington, valgte Søs Marie Serup Laybourn at sende en mail til kolleger og udvalgte pressefolk, hvori hun kort beskriver, at hun stopper som chef for Venstres Center for Kommunikation og Politik på Christiansborg, fordi hun ikke længere kan stå inde for de beslutninger, der bliver taget:

- Jeg er uenig i de strategiske beslutninger, der bliver truffet og har været det igennem nogen tid. Derfor må jeg naturligvis tage den professionelle konsekvens at fratræde min stilling, skriver Søs Marie Serup Laybourn i mailen.

Overraskende begrundelse

Der er tale om en overraskende opsigelse og begrundelse, da Søs Marie Serup Laybourn netop har været leder af hele det strategiske arbejde for Venstre og dermed også til en vis grad for regeringens strategiske retning.

Bare halvanden time senere tikkede en mail fra Statsministeriet så ind i diverse indbakker på Christiansborg.

Denne gang med meldingen om, at også pressechef i Statsministeriet, Michael Helbo, forlader sin stilling for at tiltræde en stilling hos konsulentfirmaet McKinsey & Co.

Dermed mister Lars Løkke Rasmussen også sin dag-til-dag-rådgiver i Statsministeriet - han erstattes af Mikael Børsting, som konstitueres i jobbet fra næste mandag. Børsting er i dag pressechef i Venstre.

Facebook
Twitter