Rettelse: Der har tidligere i dette afsnit stået, at skattelettelserne løber op i fire milliarder kroner. Det korrekte er fem milliarder kroner. Desuden var der tidligere brugt et beløb for topskattegrænsen efter arbejdsmarkedsbidrag, der skulle have været et beløb før arbejdsmarkedsbidrag.

Et af de helt store punkter er en ændring af skatten.

For det første vil man lette beskæftigelsesfradraget, hvilket giver en skattelettelse til alle, der er i arbejde.

Men også på topskatten er der lettelser på vej. Regeringen vil nemlig indføre flere trin i topskatten, end der er nu.

Det vil blive sådan, at fra den nuværende topskattegrænse på 618.370 kroner før arbejdsmarkedsbidrag og op til en indkomst på 750.000 kroner om året vil man sænke skattesatsen med 7,5 procentpoint.

Over de 750.000 kroner vil det være den nuværende sats på 15 procent.

Og så indfører man et ekstra lag på indkomster over 2,5 millioner om året, der vil være 5 procentpoint højere.

De samlede skattelettelser løber op i fem milliarder kroner.

Den nye regering lægger også op til at afskaffe en helligdag. Det kan formentlig være store bededag, lyder det på pressemødet.

Danskerne kan altså få en fridag mindre at gøre godt med i forårsmånederne.

Store bededag ligger altid fredagen før fjerde søndag efter påske og blev indført som helligdag helt tilbage i 1686, men kan altså snart være fortid.

Regeringen vil bruge de penge, det giver at afskaffe helligdagen, på at øge udgifterne til forsvaret.

Et af de punkter, den nye regering er blevet præsenteret for allerede inden præsentationen af det politiske grundlag, er klimaområdet.

For både SF og De Radikale forlod regeringsforhandlingerne, fordi de ikke mente, den nye regering ville være ambitiøs nok på det område.

Men Mette Frederiksen selv kalder det "ambitiøs klimahandling". Den nye regering vil gøre Danmark klimaneutral i 2045 og reducere Danmarks CO2-udslip med 110 procent i forhold til niveauet i 1990, hvilket er mere ambitiøst end under den tidligere regering.

Regeringen vil indføre en CO2-afgift i dansk landbrug og en flyafgift.

I den seneste valgperiode indførte man en ny model for, hvordan man fordeler gymnasieelever ude på de forskellige gymnasier.

Her gjorde man forældrenes indkomst til et af de kriterier, man fordelte efter i hovedstadsområdet, Nordsjælland, Odense og Aarhus.

Aftalen har været voldsomt kritiseret af Venstre og de andre borgerlige partier, og den står altså nu til at blive rullet tilbage.

I stedet vil man fordele eleverne efter deres transporttid.

Regeringen lægger også op til en reform af uddannelsesområdet.

Man vil tilføre flere penge til erhvervsuddannelserne for at styrke dem.

Til gengæld vil man forkorte op mod halvdelen af alle kandidatuddannelserne på universitetet, så kandidaten på de uddannelser kun tager et år.

Og så vil man begrænse retten til SU, så man fremover kun kan få SU i den tid, ens uddannelse er normeret til at vare.

Et andet stort stridspunkt med Socialdemokratiets nu tidligere støttepartier var spørgsmålet om at oprette et modtagecenter for asylansøgere udenfor EU. Regeringen havde en plan om at oprette sådan et i Rwanda.

Den ny regering har nu sat som mål, at et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa skal etableres af EU eller i samarbejde med andre lande, viser regeringsgrundlaget.

- Det, der er ambitionen omkring et modtagecenter, er, at vi får lavet et nyt asylsystem. Det er vores klare ønske, at det skal etableres - selvfølgelig vil vi helst gøre det i samarbejde med andre lande eller EU. Kan man så forestille sig, at vi kan lave det bilateralt, altså med ét andet land? Der er svaret ja, siger Mette Frederiksen.

Da regeringen præsenterede sin nye politik lød det også, at de nuværende ordninger seniorpension og Arne-pension bliver lagt sammen.

Læser man regeringsgrundlaget dækker det over en markant nedskæring i seniorpension.

Seniorpension er for dem, der har mindre end seks år til pensionsalderen og højst kan arbejde 15 timer om ugen. Den nye regering vil halvere det, så det kun er dem, der har tre år til pensionsalderen, der kan få seniorpension.

Den nye pensionsmodel vil i stedet have to indgange. En rettighedsbaseret model svarende til Arne-pensionen, og en visitationsmodel svarende til seniorpensionen.

Begge ydelser vil for fremtiden have et niveau på cirka 15.000.

Den nuværende sats for Arne-pension er 13.740 kroner om måneden, mens seniorpension er 19.360 kroner for enlige og 16.457 kroner for gifte og samlevende.

Den nye regering vil hæve lønnen for nogle offentligt ansatte med i alt tre milliarder kroner i 2030.

Det er svarende til det forslag, som Socialdemokratiet fremlagde i valgkampen, hvor fokus især var på ansatte i sundhedssektoren.

Pengene til højere løn til udvalgte grupper findes ved at fyre nogle andre. Det er nemlig besparelser på administration i kommuner og regioner, der skal skaffe de tre milliarder kroner.

Regeringen skrotter den aftale om kontanthjælp, som den socialdemokratiske regering ellers indgik i foråret. Aftalen er aldrig blevet vedtaget.

I stedet vil den nye regering ændre kontanthjælpssystemet med udgangspunkt i de anbefalinger, som Ydelseskommissionen kom med.

I den oprindelige kontantjælpsaftale var der indført et børnetilskud til de fattigste familier, men det bliver nu afskaffet. De penge, der var afsat til tilskuddet i 2023, går nu i stedet til inflationshjælp til udsatte børnefamilier.

Regeringen vil også lave en inflationspakke med hjælp til dem, der har været hårdest ramt af de stigende priser.

Det skal blandt andet ske ved at give 5.000 kroner skattefrit til de ældre, der modtager ældrecheck. Det kommer udover de 5.000 kroner, der allerede er aftalt at give.

Derudover vil den inflationspakke, man kommer til at foreslå, have fokus på dem, der opvarmer deres bolig med gasfyr og træpiller.

Der kommer også en pulje på 300 millioner kroner til økonomisk udsatte børnefamiler - det er de penge, der tidligere skulle være givet i børnetilskud, som nævnt ovenfor.

Og så giver man 50 millioner kroner til de organisationer, der uddeler julehjælp.