Det er ikke muligt at finde et eneste parti uden for regeringen, der vil stemme for lovforslaget til en ny epidemilov, som regeringen er kommet med.

- Det nye udkast skal skrottes, siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF.

Og den klare udmelding er hun altså langt fra alene med.

- Folkestyret spiller ingen rolle, og det synes vi er helt uacceptabelt, siger Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen.

De mener ligesom alle andre partier i Folketinget, at regeringens lovforslag er for vidtgående. I dag er der høringfrist for indvendinger til det lovforslag, regeringen er kommet med.

Desuden var Christiansborg Slotsplads hele dagen fyldt med demonstranter, der demonstrerede mod regeringens udspil på Christiansborgs slotsplads.

- Det her med hvem der har magten til at gøre noget, skal ikke ligge enevældigt ved en regering eller en minister. Det skal der være et demokratisk flertal for. Vi skal så finde ud af, hvor stort et flertal, det skal være, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt.

Lovforslaget siger nemlig, at det er sundhedsministerens afgørelse, hvornår der er tale om en samfundskritisk sygdom, og en samfundskritisk sygdom vil udløse epidemilovens bestemmelser med alt, hvad den indeholder.

Og det er lidt af hvert.

- Der er nogle elementer, der er for vidtgående. Blandt andet tvangsvaccinationer og tvangsbehandlinger. Der er nogle ting, vi skal have hegnet bedre ind, end det er i dag, siger Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund.

Og de elementer er de andre partier heller ikke tilhængere af. Heller ikke Alternativets sundhedsordfører, Torsten Gejl

- Når man skal til at sprøjte ting ind i mennesker, må man respektere individets ret til egen krop, og det vil vi aldrig give en politiker bemyndigelse til at beordre.

I grafikken herunder kan du se, hvad alle Folketingets partier mener om forslaget til en ny epidemilov.

Problemer med demokratiet

Hele diskussionen har rod i den hastelov, som et enigt folketing koblede til epidemiloven for at ruste Danmark mod coronavirus i marts i år.

Tilbage i marts i år, da coronavirus var kommet til Danmark, stemte et enigt Folketing en hastelov igennem. En hastelov, der koblede sig til den gamle epidemilov, der skulle ruste Danmark mod coronavirus. Men med hasteloven fulgte en solnedgangsklausul, der betyder, at epidemiloven udløber i marts 2021. Derfor skal partierne i Folketinget sammen med regeringen have lavet en ny epidemilov, der kan overtage for den gamle.

Det afgørende for alle partierne er, at magten kommer tilbage i Folketinget, så det ikke er regeringen alene, der kan træffe beslutninger om, hvornår noget er samfundskritisk.

- Vi er nødt til at få demokratiet tilbage i Folketingssalen og sikre, at der er et flertal bag de ting, der besluttes, siger Per Larsen, sundhedsordfører for Konservative.

Det synspunkt bakkes op af Stinus Lindgreen, sundhedsordfører i Radikale Venstre. Udover at han vil have, at det skal kræve et parlamentarisk flertal at udløse loven, kalder han også på mere inddragelse af Folketinget.

- Der forestiller jeg mig noget a la udenrigspolitisk nævn. Hvor nogle folketingspolitikere kan mødes i fortrolighed under en epidemi. Det synes jeg er ret afgørende.

Enhedslistens Peder Hvelplund mener også, at det er vigtigt, at det er Folketinget, der bestemmer, hvornår en regering må få adgang til den store værktøjskasse i tilfælde af en fremtidig epidemi.

- Og det skal så revurderes en gang om måneden, så der bliver en løbende parlamentarisk kontrol med, hvornår regeringen har de her beføjelser, siger han.

Svækket tillid efter ulovlig minkaflivning

Regeringen har i den seneste uge været i en stormvejr. Det skyldes, at statsminister Mette Frederiksen, flankeret af fødevareminister Mogens Jensen, i sidste uge på et pressemøde gik ud og sagde, at alle danske mink skal aflives. Problemet var bare, at regeringen ikke havde sikret sig, om ordren var lovlig. Og det viste den sig altså ikke at være.

Og den ulovlige ordre fra regeringen kan nu vise sig at få konkret betydning.

- Vi har simpelthen brug for Folketingets kritiske øjne på lovgivning, for at kunne lave den bedst muligt, siger Pia Olsen Dyhr, SF.

- Det har vi kunnne se senest med mink. Der skal simpelthen være nogen, der stiller det kritiske spørgsmål som for eksempel ’er der lovhjemmel til det?’ Det har det vist sig, at der ikke har været, og det er kritisabelt, slutter hun.

Det er ikke kun Pia Olsen Dyhr, der inddrager regeringens håndtering af mink i sine overvejelser om epidemiloven. Også Konservative er bekymrede.

- Vi kan bare se, i den tid vi lever i i øjeblikket, hvor regeringen tager sig store friheder og slet ikke konfererer med Folketingets partier. Det kan man ikke leve med i et demokrati.

I Liberal Alliance ærgrer sundhedsordfører Henrik Dahl sig over, at en fremtidig epidemilov, ifølge ham, kommer til at bære præg af en manglende tillid til regeringen.

- Vi får en epidemilov, der er præget af den mistillid, der er i Folketinget lige nu, og ikke en, hvor vi er fløjet op i rumskibet og kigger på, hvad fremtidige regeringer kan få brug for i en lignende situation om måske 100 år.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har han sendt et skriftligt svar til DR Nyheder. Her gør han det klart, at det lovudkast, som regeringen har sendt i høring, blot er et udkast.

- Der er således ikke tale om, at der på nuværende tidspunkt foreligger et forlig, stemmeaftale, regeringsudspil eller lignende, hvorfor det ikke giver mening at kommentere udkastet eller de enkelte høringssvar, lyder det i svaret.

Ministeren siger, at regeringen vil lytte til høringssvar fra de mange organisationer.

- Vores mål er fortsat at udarbejde en ny, holdbar epidemilov, der kan benyttes af skiftende regeringer, skriver ministeren og siger:

- Når vi er tættere på at have et endeligt forslag til epidemilov, stiller jeg naturligvis op til kritiske interview.

Artiklen er opdateret med et svar fra Sundhedsminister Magnus Heunicke.

Desuden har det ikke været muligt at få verificeret, hvor mange mennesker, der demonstrerede foran Christiansborg. Derfor er oplysningen om, at der var 'flere hundrede' fjernet.