I dag kontrollerer 100 fotovogne, at hastighederne langs de danske veje overholdes.

Står det til De Konservative skal de politibetjent-styrede, flytbare vogne fremover erstattes af automatiserede fartmålere - de såkaldte stærekasser.

Dermed kan de politibetjente, der i dag sidder i fotovognene i stedet koncentrere sig om det, som K-formand Søren Pape Poulsen kalder "rigtigt politiarbejde".

Men forslaget får ikke nogen god modtagelse af trafikforsker Harry Lahrmann, Aalborg Universitet. Ifølge ham vil De Konservatives løsning få store og negative konsekvenser for trafiksikkerheden:

- Det er helt sikkert, at hvis man fjerner fotovognene, så vil man få betydeligt flere trafikdræbte, vurderer han, og påpeger, at stærekasserne som alternativ til fotovognene slet ikke kan det samme.

- Teknologien har indhentet stærekasserne

Harry Lahrmann peger på, at teknologien på lange stræk har indhentet stærekasserne:

- Problemet med stærekasserne er, at efter vi har fået gps'ere i bilerne, så får man en advarsel 15 sekunder inden stærekassen kommer, hvor man så sænker farten, og så accelererer op igen, når man er kørt forbi.

Derfor har stærekasserne sammenlignet med fotovogne en hel del mindre effekt på at få folk til at køre langsommere, siger Harry Lahrmann:

- Fotovognene er mere fleksible for på den samme strækning behøver du ikke, at sætte dem på det samme punkt.

- Men man kan jo også gå på fotovogn.dk, og se hvor de befinder sig?

-Det er rigtigt nok, men jeg tvivler på, at hjemmesiderne er i stand til altid at præsentere valide oplysninger. Man får kun en indikation, og desuden giver hjemmesiderne omtale til fotovognene. Det medvirker også til, at man sætter hastighederne ned i de berørte områder, siger trafikforskeren.

- Meningsløst at snakke om mere eller mindre trafikfarligt

De Konservative mener ikke, at en udskiftning fra fotovogne til stærekasser vil gå ud over trafiksikkerheden, da man ønsker at sætte stærekasserne på de "særligt trafikfarlige" steder.

Men det giver ikke mening at snakke om veje, der er mere eller mindre trafikfarlige, mener Harry Lahrmann. Dertil er der alt for stor variation i ulykkesstederne:

- Der er 72.000 kilometer vej i Danmark, derfor er det ikke så let at sige hvilke strækninger, der er trafikfarlige. Det er meget svært at forudse, hvor den næste ulykke sker, da de sjældent sker de samme steder.