Transportminister udsætter brobyggeri efter kollaps

Byggeriet af bro ved Holeby bliver udskudt, mens brokollapset på Helsingørmotorvejen undersøges, siger Magnus Heunicke.

Trafikminister, Magnus Heunicke, har stoppet byggeriet af en ny bro ved Holeby, indtil undersøgelsen af den kollapsede bro ved Helsingørmotorvejen er færdig. (Foto: Jens Nørgaard Larsen © Scanpix)

Hvad er årsagen til, at en del af en motorvejsbro under opførelse i Nordsjælland lørdag aften kollapsede?Det vil transportminister Magnus Heunicke (S) have svar på, før byggeriet af broen over Helsingørmotorvejen kan gå videre.- Vi tager ingen chancer, hverken for medarbejderne på vores veje og broer, eller for trafikken nedenunder. Derfor har Vejdirektoratet valgt at udsætte den planlagte støbning af en bro ved Holeby, mens vi undersøger, hvad der gik galt på Helsingørmotorvejen, skriver Magnus Heunicke på sin facebookprofil.

- Hvordan sikrer vi, det ikke sker igen på nogle af de andre arbejder, der er i gang rundt omkring i Danmark? Hvad er årsagen til brokollapset, og hvem bærer ansvaret, skriver trafikministeren.Du kan læse hele ministerens statusopdatering her.Eksperter skal give forklaringVejdirektoratet har sammensat en gruppe af uvildige eksperter fra blandt andet DTU, der skal give svar på flere spørgsmål.- Vi må afvente resultaterne fra denne ekspertgruppe, før vi drager nogle konklusioner om årsagen til ulykken, og hvem der bærer ansvaret, skriver ministeren og noterer, at det endnu er uafklaret, hvad brokollapset kommer til at koste.

Brokollapset har skabt tvivl om, hvorvidt det kan ske på andre byggeprojekter i Danmark.Den bekymring forstår transportministeren, og han har derfor bedt Vejdirektoratet om at holde ekstra godt øje med brobyggeriet ved blandt andet Køge Bugt Motorvejen.- Vejdirektoratet vil føre skærpet tilsyn og kontrol med alle støbninger af broer, som planlægges gennemført på statsvejnettet, indtil ekspertgruppens konklusioner foreligger, skriver han.

Facebook
Twitter