Tre år efter S-løfte: Andelen af skoler med over 30 procent ikke-vestlige elever er uændret

Corona får en del af skylden for, at S-regeringen ikke er kommet nærmere sin målsætning om, at ingen skoler må have over 30 procent ikke-vestlige elever.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil efter sommerferien indkalde til politiske forhandlinger for at sikre, at ingen skoler i Danmark har over 30 procent ikke-vestlige elever. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

- Ingen skoler i Danmark bør i fremtiden have mere end 30 procent ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Sådan lød det fra Socialdemokratiet i et storstilet udlændingeudspil i 2018.

Men her to år efter Mette Frederiksen (S) blev statsminister, er antallet af folkeskoler med over 30 procent elever med ikke-vestlig herkomst på samme niveau, som da Socialdemokratiet lancerede sin ambition.

Dengang, var det godt fem procent af landets folkeskoler, der havde en elevfordeling, hvor over 30 procent af eleverne var af ikke-vestlig herkomst, og sådan er det stadig, viser en ny opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Og det giver anledning til kritik fra både rød og blå blok.

- Indtil nu er der sket for lidt, siger de Radikales børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod.

- Det, synes jeg, er rigtig ærgerligt, for det er vigtigt, at vi går i skole med hinanden. At klasserne er blandede, så vi møder hinanden på kryds og tværs, og skolerne ikke er så opdelte, siger hun.

Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt mener, at regeringen har svigtet.

- Det halter gevaldigt. Alle ved, at det er enormt skadeligt for undervisningen og for roen i klassen, at der er så mange tosprogede, især muslimer, på visse folkeskoler, siger Morten Messerschmidt.

Minister forstår kritik

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udtrykker forståelse for, at partierne synes, at det går for langsomt.

- Ja, det kan jeg fuldstændig godt forstå. Jeg har selv børn i folkeskolen. Jeg synes, det er afgørende vigtigt, at børnene får den balance i, at eleverne afspejler befolkningssammensætningen. Det, mener jeg, simpelthen er en vigtig del af deres dannelse. Men vi kan ikke hekse, og vi mistede et år på corona, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun hæfter sig ved, at Socialdemokratiet ikke har lovet, at målsætningen skulle være indfriet inden for ganske få år.

- Valgløftet går på, at vi skal nå derhen inden 2030. Det er trods alt ikke noget, man gør med et fingerknips, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ærgrer du dig over, at I ikke er kommet nærmere? At det stadig er samme niveau, som det var dengang?

- Jeg tror, vi alle sammen ærgrer os over corona, kan man sige. Selvfølgelig er jeg da ærgerlig over, at det år jeg havde forestillet mig, jeg skule bruge på at lave om på skolesektoren, der har vi skullet have med en global pandemi at gøre, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Nu er corona så småt på vej væk. Hvornår kan du love, at I lever op til denne her ambition?

- Vores valgløfte er, at vi når vi når 2030, så skal vi være under 30 procent på alle skoler. Det står vi sådan set ved. Og så har vi mistet et år på grund af corona i forhold til at kunne nå den målsætning. Men det, der så er sket i mellemtiden, er faktisk, at vi har fået landet en bred politisk aftale om elevfordeling på gymnasieområdet. Og det betyder, at der er politisk vilje til det, og det er jeg rigtig glad for, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun henviser til den brede politiske aftale, som blev indgået før sommerferien om elevoptaget på landets gymnasiale uddannelser.

Hvor elever i dag i høj grad får plads på gymnasiet alt efter, hvor de bor, skal det fremover også være deres forældres indkomst, som skal afgøre, hvilken skole de kan komme på.

R kræver plan fra regeringen

Dansk Folkeparti mener, at regeringen nu bør indkalde til forhandlinger for at få skred i udviklingen, så ingen skoler har over 30 procent elever med ikke-vestlig herkomst.

Skal man tvangssprede eleverne?

- Præcis hvordan det skal gøres, synes jeg, at regeringen må komme med en plan for. Det er dem, som har spillet ud med det her krav, og det er dem, som mangler at levere på det, siger Morten Messerschimidt og tilføjer:

- Vi vil i øvrigt gerne have tallet længere ned end 30 procent.

De radikale mener, at regeringen bør lave en plan sammen med landets kommuner for dermed at sikre, at målsætningen om ingen skoler har flere end 30 procent ikke-vestlige elever, bliver realiseret.

- Selvfølgelig kan det jo nogle steder godt tage noget tid, hvis man skal bygge en helt ny skole, men det kommer jo ikke af sig selv. Det kræver jo, at man laver en plan, siger Lotte Rod (R).

Allerede efter sommerferien sker der noget, lover ministeren.

- Når vi kommer over på den anden side af sommerferien, så kan vi faktisk komme i gang. Og selvfølgelig haster det. For vi har jo elever, der går i folkeskolen lige nu, og de skal selvfølgelig have så god en skolegang som muligt. Med alt det dannelse, der ligger i at vi mødes på kryds og tværs, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hvad regeringen helt konkret vil gøre for at sikre, at ingen skoler i Danmark har over 30 procent elever med ikke-vestlig baggrund, fortæller Rosenkrantz-Theil ikke noget om. Det er især i de største byer som København, Aarhus samt på den københavnske vestegn, at der er folkeskoler, hvor andelen af elever med ikke-vestlig baggrund er over 30 procent.

Skal børnene køres i busser til den anden ende af byen?

- Det vi har fået af erfaringer efter aftalen om elevfordeling på gymnasieområdet der er, at på spørgsmålet, om man så skal busse folk meget langt væk. Der må man sige nej, det er ikke tilfældet, siger ministeren og tilføjer:

- En rigtig stor del af det kan man løse ved sammensætningen af skoledistrikter. Så jeg er overbevist om, at vi kan lave en model, hvor man slipper for det der med, hvor folk skal køre rundt i busser. Det ved jeg ikke, hvor hensigtsmæssigt det er. Så mon ikke vi kan få fundet en bedre løsning på det, siger Rosenkrantz-Theil.

Facebook
Twitter