For tre år siden lovede Socialdemokratiet fødende en rettighed: 'Regeringen svigter på det område'

SF, Enhedslisten og Venstre kritiserer Socialdemokratiet for ikke at levere på egne løfter fra før valget i finanslovsudspil.

Støttepartier presser regeringen til at holde deres løfte om bedre forhold på fødegangene.

Da Socialdemokratiet for tre år siden op til valget lancerede et stort anlagt sundhedsudspil, var der godt nyt til kommende forældre.

For fremover skulle alle nybagte forældre have ret til at blive to dage på hospitalet, hvis de ønskede det. Men løftet er endnu ikke indfriet.

Regeringens støttepartier kritiserer nu skarpt, at rettigheden her tre år senere fortsat ikke er indført på barselsgangene og ikke fremgår af regeringens finanslovsudspil.

- Det er rigtig, rigtig sølle og dybt bekymrende for alle dem, der venter sig eller har familiemedlemmer, der gør, siger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen.

- Vi kan ikke være tjent med den her situation og da slet ikke over for de jordemødre, som er så vigtige for os alle sammen. Det skal der gøres noget ved. Jeg synes, regeringen svigter på det område.

En af dem, det ellers kunne have gavnet, er Natascha Hussein Møllesøe og hendes mand, der fik sønnen Noah den 24. august 2019 på Rigshospitalet.

Men oplevelsen på hovedstadsområdets største hospital endte "ulykkeligt".

Bare tre og en halv time efter fødslen fik den nybagte mor og far besked om, at de ikke kunne blive på barselsgangen. De skulle i stedet hjem.

- Jeg var både utrolig lykkelig og utrolig ulykkelig. Man er slet ikke klar i hovedet på det her tidspunkt. Jeg var fuldstændig angst over, at vi skulle skal hjem, og hvad der så ville vente der, fortæller hun.

SF ryster på hovedet

SF-formand Pia Olsen Dyhr betegner situationen som "hovedrystende".

- Det er helt absurd, at regeringen ikke har leveret på det løfte, de gav før valget. Det er jo det, alle går og venter på stadigvæk. De har ikke haft pengene på bordet, trods de adskillige gange har sagt, de nok skulle komme med pengene, siger hun.

Da Natascha Hussein Møllesøe kom hjem tidligt om morgenen fra Rigshospitalet, løb den lille familie ind i et problem. Selvom amningen havde fungeret på hospitalet, så kørte det bare ikke, da de kom hjem, og nyfødte Noah havde svært ved at få mad. Derfor ringede de til Rigshospitalet for at få hjælp.

- De siger, at der ikke er plads til os på barselsafsnittet, så vi kan ikke blive indlagt for natten, men at vi er velkommen til at komme på fødegangen, fordi det stadigvæk er under 24 timer siden, at han er født. De vil dog forberede os på, at de ikke har hænder til at hjælpe os, fortæller hun.

Men efter de havde kæmpet med amningen i flere timer, så valgte den nybagte familie alligevel at tage tilbage på Rigshospitalet.

- Jeg er desperat, så vi kører derind og bliver placeret i et rum. Og rigtigt nok, der er ikke nogen, som kan hjælpe os. De løber simpelthen rundt.

Efter at have ventet i nogle få timer, så tog Natacha og familien hjem igen uden at have fået noget konkret hjælp.

Gav løfte inden valget

Situationer som den Natascha oplevede kunne være undgået, hvis regeringen havde leveret på det løfte, som den gav inden valget. Dengang var det Socialdemokratiets daværende sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, der betegnede en rettighed til to dage på hospitalet som "kun rimeligt".

- Det er kun rimeligt, at mor og barn får tid til at komme sig oven på fødslen og til at få amningen til at fungere. Og man skal altså ikke sendes hjem midt om natten i en taxa få timer efter, man har født, hvis man i virkeligheden har behov for at være på sygehuset en dag eller to ekstra og lige lande i hele situationen, sagde han til Berlingske.

SF-formand Pia Olsen Dyhr mangler stadig at se regeringen levere de penge, der skal til, før man kan levere den rettighed til nybagte forældre.

- Sundhedsministeren har flere gange været ude og sige, "det skal vi nok levere på", og "vi har pengene". Jeg mangler at se pengene.

Også Mai Villadsen efterlyser, at man i finanslovsforhandlingerne får sikret de fødende rettighederne, så de ikke bliver "busset rundt i aktiv fødsel".

- Det er simpelthen kritisabelt. Det skal der gøres noget ved. Der er intet sket, siden regeringen kom med deres løfte, siger hun.

Venstre har rettighed med i udspil

Partierne står ikke alene med en undren. Også Venstre kritiserer regeringen for at sidde på hænderne. Venstre ville indføre rettigheden som en del af den sundhedsreform, som VLAK-regeringen indgik med Dansk Folkeparti i 2019.

Natascha Hussein Møllesøe har mange lykkelige minder fra den første tid efter hendes søn Noah kom til verden. Men oplevelsen på Rigshospitalet, hvor jordemødrene havde alt for travlt, var 'ulykkelig', fortæller hun.

Reformen blev dog aldrig gennemført, da Socialdemokratiet vandt valget. Venstre har i de seneste to finanslovsudspil afsat penge til området - 125 millioner kroner årligt.

Politisk ordfører Sophie Løhde ærgrer sig over, at der ikke er sket noget.

- Foreløbigt har regeringen valgt aktivt at sidde på hænderne i 2,5 år. Det synes jeg ikke er i orden, siger hun.

Hvorfor indførte I det ikke bare selv, da I sad i regering?

- Desværre valgte den Socialdemokratiske regering som en af sine første gerninger at rive vores sundhedsreform i stykker. Det er beklageligt, for vi havde afsat penge til det.

Ikke et velfærdssamfund værdigt

For Natascha Hussein Møllesøe gjorde den hurtige hjemsendelse og den manglende hjælp til amning, at hun fik en dårlig start på sin nye tilværelse.

- Fødselsoplevelsen var rigtig god, og min jordemoder var helt fantastisk – men tiden efter var dybt ulykkelig. Jeg følte ikke, jeg kunne få den tryghed og vejledning, som jeg havde brug for, de første 48 timer efter fødslen, fortæller hun.

Natacha vidste godt, at de på Rigshospitalet har "ambulante fødsler", hvor det er planlagt, at man både som førstegangs- og flergangsfødende bliver sendt hjem cirka fire timer efter fødslen, hvis alt er gået godt. Men selvom hun var forberedt på, at familien kunne blive sendt hjem kort tid efter fødslen, så var virkeligheden bare en anden.

Så du ville gerne havde blevet på Rigshospitalet lidt længere?

- Det ville jeg i hvert fald, fandt jeg ud af. Det troede jeg ikke, men da vi kommer hjem, og vi ikke kan få den her amning op og køre, der havde jeg enormt meget brug for at være i nogle trygge rammer med nogle jordemødre eller noget sundhedspersonale, som kunne guide og sige "han ser normal ud", og "prøv at gør sådan her, så kan det være han griber fat", fortæller hun.

- Jeg synes ikke, vi kan kalde os et velfærdssamfund, og så byder vi det her til de fødende.

Mange ubesatte stillinger

Hos de to støttepartier er erkendelsen imidlertid, at en rettighed til nybagte forældre ikke kan stå alene i den nuværende situation, hvor der er akut mangel på jordemødre.

I Region Hovedstaden er 80 ud af 560 stillinger til jordemødre ikke besat. I Region Syddanmark mangler de at få besat 19 stillinger på sygehusene i Odense og Svendborg. Region Sjælland oplyser, at de har ledige stillinger i Roskilde og på Nykøbing Falster Sygehus. Det præcise antal kender de ikke, men det er anslået, at 20 til 30 procent af de normerede stillinger i øjeblikket er 'vakante' - altså ubesatte.

- Der skal flere hænder til. Vi kommer ikke uden om den her udfordring uden, at der skal være flere ansatte på vores fødegange rundt omkring i Danmark, siger Pia Olsen Dyhr.

Astrid Krag, Mette Frederiksen samt Flemming Møller Mortensen præsenterede Socialdemokratiets sundhedsudspil ved Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen på Frederiksberg, fredag den 12. oktober 2018. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Enhedslisten har "meget svært" ved at se en finanslovsaftale, uden der er fundet penge til fødegangene.

- Vi skal have et løft af fødegangene på den nuværende finanslov. Det arbejder vi benhårdt for i de her timer. Situationen er så akut og presserende, siger Mai Villadsen.

Hvis man spørger Natascha Hussein Møllesøe, så er hun ikke i tvivl om, hvad hun mener, der skal gøres på fødselsområdet.

- Jeg synes helt klart, at alle regioner skal kunne tilbyde alle fødende at være på et barselsafsnit i 24 til 48 timer efter deres fødsel. Det er måske ikke alle, som vil tage imod det, og det er ikke alle, som har det ligesom mig, at det vil de gerne, men jeg synes absolut, at det skal være et tilbud, som vi kan give de fødende, siger hun.

S: Bedre fødselsforhold er del af forhandlinger

DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra finansminister Nicolai Wammen. Hans pressefolk henviser til Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen.

Se hvad Socialdemokratiet siger til kritikken i interviewet herunder med partiets finansordfører.

Christian Rabjerg Madsen, i 2018 lovede Socialdemokratiet, at man vil indføre den her rettighed til fødende om, at man kunne blive to døgn på et barselshotel eller på fødegangen. Hvorfor er det ikke blevet indført endnu?

- Socialdemokratiet og regeringen er godt i gang med at indfri alle sine valgløfter, men da der jo er langt tid tilbage af valgperioden, så er der også tid endnu til at indfri nogle af de valgløfter, som stadigvæk udestår.

Der er gået tre år. Vi hører masser af eksempler på kvinder, der har haft dårlige oplevelser ved, at de skulle være ude allerede efter fire timer. Svigter Socialdemokratiet ikke de fødende kvinder her?

- Nej det mener jeg bestemt ikke. Socialdemokratiet og regeringen er i gang med at gennemføre de valgløfter, som vi er gået til valg på, men da der stadigvæk er lang tid tilbage af indeværende regeringsperiode, så er der også tid endnu til at indfri de løfter, som forsat udestår.

Jeres støttepartier finder det meget kritisabelt, at der ikke er fundet penge til det her endnu. Hvorfor er der ikke det?

- Jeg kan bekræfte, at forholdene for landets fødende er en del af forhandlingerne til næste års finanslov. Hvordan sagen i øvrigt står, tager vi ikke i medierne, men ved forhandlingsbordet.

Så vidt jeg kan forstå, så er det noget, som de andre partier har bragt til forhandlingsbordet. Det er ikke en del af jeres udspil til finansloven. Hvorfor er det ikke det?

- Jeg kan bekræfte, at i forbindelse med årets finanslovforhandlinger, så drøfter vi også forholdene for de fødende på landets fødeafdelinger. Og hvordan sagen i øvrigt står, det tager vi ved forhandlingsbordet.

Men det er ikke regeringen selv, som vil afsætte de her penge?

- Regeringens finanslov er jo velkendt. Nu drøfter vi så, hvad der øvrigt er af forslag til næste års finanslov. Og i den forbindelse kan jeg bekræfte, at vi diskuterer forholdene for landets fødende, og hvordan sagen i øvrigt står, det tager vi sammen med de andre partier og ikke i medierne.

FacebookTwitter