Plejeprodukter, bildæk og rensningsanlæg.

Det er steder, der ifølge politikere skal have et eftersyn, så mindre mikroplastik ender i vores mad og i naturen.

Det har længe været kendt, at tonsvis mikroplast florerer til vands til lands og i luften.

Nu dokumenterer en undersøgelse foretaget for DRs Madmagasinet, at der også er et væld af mikrofiber i de madprodukter, vi indtager.

- Vi er godt i gang med en plastificering af vores natur, siger Henrik Beha Pedersen. Han er miljøbiolog og stifter af foreningen Plastic Change.

- Vi må sætte gang i det lange seje træk for et forbud mod at tilsætte mikroplast til kosmetik og andre forbrugerprodukter. Her bør Danmark gå forrest i EU og samle en gruppe af ligesindede lande, så vi kan indrette lovgivningen, siger SF's miljøordfører, Lisbeth Bech-Poulsen.

Start med plejeprodukter

Som enkeltindivid er der ikke meget at gøre ved de milliarder af mikroplastfibre, som hvert år udledes i luften og i havet. Men politikerne bør handle, mener Henrik Beha Pedersen:

- Vi skal i gang med at handle på det her problem. Vi er bagud i forhold til blandt andre Holland. Det handler om en politisk og industriel indsats.

Helt forbyde mikroplastik, mener Christel Schaldemose, europaparlamentsmedlem for Socialdemokraterne, ikke er muligt.

Men det er en god idé at starte med plejeprodukterne, mener hun:

- Det der med at forbyde mikroplastik her og nu er hamrende urealistisk. Jeg vil ønske, man helt kunne komme af med det her mikroplastik. Men så enkelt er det ikke. Det mest håndgribelige er at fjerne det fra cremer, hvor mikroplastik kan erstattes med andre produkter, siger Christel Schaldemose.

I december fremsatte fem lande forslag i EU om at forbyde mikroplastik i plejeprodukter, som en tidligere undersøgelse har vist, kan indeholde op til ti procent mikroplast. Danmark var ikke med i rækken af forslagsstillere.

- Jeg er enig i, vi ikke har gjort nok. Det er godt et år siden, jeg hørte om det her første gang, og det skræmmer mig faktisk. Jeg mener, Danmark skal være front runner på det her og insistere på at sætte fokus. Der, hvor det er nemt, er at forbyde det i plejeprodukterne, siger Christel Schaldemose.

Henrik Høegh, miljøordfører for Venstre, er med på den plan.

- Vi er med på det her, som vi er med på en række andre sager, som på forskellig vis truer fødevarekæden. Men det har kun en virkning som fælles EU-indsats. Jeg vil da opfordre ministeren til at gøre en indsats for at få det på dagsordenen i EU, siger Henrik Høegh.

Bildæk skal have et eftersyn

En undersøgelse af omfanget af mikroplastik i Norge, viser, at over halvdelen af de cirka 8000 ton mikroplastik, der hvert år udledes, kommer fra bildækslitage.

Schaldemose glæder sig over, at en stor del af udledningen kan begrænses til en enkelt kilde.

- Lad os starte med en hurtig undersøgelse af dæk. Især hvis vi med relativt få midler kan minimere udledningen af mikroplastik. Det er helt oplagt, at hvis der kommer meget fra dæk i Norge, så gør der også i Danmark og i EU. Så kunne det da være et oplagt fokusområde. Jeg vil prøve at få kommissionen til at undersøge det her.

Henrik Høegh er ligeledes interesseret i at få undersøgt bildækkene nærmere.

Opfanges i rensningsanlæg

Henrik Beha Pedersen fra Plastic Change foreslår selv at lave et projekt, hvor man prøver en såkaldt membran af et rensningsanlæg og undersøger, om mikroplastikken kan opsamles, inden den udledes i havet.

Det vil Christel Schaldemose også gå videre med.

- I virkeligheden lyder det som nogle enkle greb, hvor vi trods alt kan reducere risikoen for naturen. Jeg vil helt klart mene, at EU bør gå ind og understøtte et forsøg med at opfange mikroplastik i rensningsanlæggene, siger hun.

Den er Venstre med på.

- Vi skal have stoppet tilgang af det her til vores have, men vi er nødt til at få undersøgt omfanget, og hvordan vi bedst muligt forhindrer tilstrømning. Men det er oplagt, vi skal gå efter det her, og vi skal være parate til at få ny viden, for det vækker bekymring det her, siger Henrik Høegh, miljøordfører for Venstre.