Tre nedslag i åbningsdebatten: Færøsk penis-joke fik smilene frem

Statsministeren advarede Folketinget mod at glemme danske lønmodtageres virkelighed.

Folketinget debatterede torsdag statsministerens åbningstale i en maratondebat. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

Folketingets åbningsdebat har tradition for at være både tænderskærende alvorlig og lifligt lattermild.

Således også i år. Torsdag blev statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale vendt og drejet i løbet af næsten 15 timers maratondebat.

Klokken 23.46 ringede Henrik Dam Kristensen (S) med klokken i formandsstolen og sendte Folketinget hjem i seng.

- Mødet er hævet.

Forinden havde både sexisme og det pludselige ledelsesskifte i Radikale Venstre, klima- og miljøpolitik samt retten til tidlig pension til nedslidte været debatteret i salen.

Her får du tre opsigtsvækkende nedslag fra Folketingets åbningsdebat.

1

Færøsk penis-joke

Efter knap 12 timers tung debat skulle der en færing til for alvor slippe latteren løs i Folketingssalen.

Ved 21-tiden begav den færøske politiker Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin sig ud i en længere anekdote om forholdet mellem Danmark og Færøerne.

I form af en raffineret penis-joke fra Thorshavn.

- Moralen for historien er vigtigt for mit budskab, men jeg er bange for at få en reprimande, hvis jeg siger det. Jeg har stået på den her talerstol i ni år, og jeg har aldrig før fået en påtale - jeg tager risikoen, advarede Sjúrður Skaale, før han leverede sin vittighed - med en vovet punchline - som du kan se i videoen herover.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fik senere ordet og opgav på forhånd at 'svare lige så kækt tilbage'.

- Om end jeg får lyst til det med den formand, der sidder i stolen i dag, sagde hun med en henvisning til Jens Rohde (RV), der som Folketingets tredje næstformand tog sin tørn i formandsstolen.

Som politisk ordfører for Venstre blev han i 2006 af S-formand Helle Thorning-Schmidt kaldt for 'et løsgående missil'.

- Med et glimt i øjet kan jeg sige, at hun endnu har til gode at se mit missil, så jeg tager det roligt, lød svaret dengang fra Rohde.

2

I er for langt fra virkeligheden

Efter knap 13 timers debat gik statsministeren igen på talerstolen. Med det formål at samle op på dagens synspunkter.

Her advarede hun Arne-pensionens kritikere mod at begå den samme fejl, som blandt andre Socialdemokraterne begik i 80’erne og 90’ernes udlændingedebat.

Nemlig at glemme virkeligheden. Det kan du se i tv-klippet herover.

Arne-pensionen er Mette Frederiksens prestige-projekt, der skal give ret til tidlig pension for de mest nedslidte.

- Jeg tror der er nogen her i salen, der stadig ikke anerkender behovet for en pension til de mest nedslidte, der måske er ved at begå samme fejl, som andre begik i 1980’erne og 90’erne på udlændingeområdet. Nemlig at man simpelthen er kommet for langt væk fra den virkelighed, som danske lønmodtagere lever i, sagde Mette Frederiksen.

- For når man kan tale om nedslidning og nogle af vores faglærte og ufaglærte på den måde, så minder det mere og mere om udlændingedebatten. Nemlig at man kommer til at tage udgangspunkt i sit eget liv og hvordan man selv har det. I stedet for at se, hvor store forskelle der er i det her samfund.

Bemærkningen gjorde Liberal Alliances formand ‘en smule pikeret’.

- Jeg kender godt de mennesker og har sympati med tanken, sagde Alex Vanopslagh.

- Men selv om du er rask og rørig efter 43 års arbejde, så kan du komme på tidlig pension. Men er du nedslidt efter 40 års arbejde, så kan du ikke, konstaterede han.

Statsministeren opfordrede også Folketingets partier til hver især at lave 2025-mål for klimaet. Det vil sige en konkret plan fra hvert parti med virkemidler og konsekvenser, som politikerne så skal diskutere, så danskerne kan se, hvordan 'vi når frem til det endelige mål'.

3

Angreb efter brug af apartheid-ord

Stifteren af partiet Frie Grønne fik pulsen op hos politikere i alle hjørner af salen, da han som den sidste ordfører gik på talerstolen.

Sikandar Siddique talte om demokratiet, som han mener er ‘en lukket fest’.

- Mange tusinde indvandrere og efterkommere har ikke statsborgerskab og kan derfor ikke deltage i demokratiet. Tæt på hver tiende i Danmark har ikke statsborgerskab. De står uden for demokratiet og bliver ikke lukket ind, sagde han og fortsatte:

- Der kan man tale om at holde borgere uden for fællesskabet. Det er et demokratisk apartheid. Jeg fatter ikke, at mennesker der er født i Danmark, ikke kan stemme. Det kan og skal vi gøre bedre.

Apartheid var et system til raceadskillelse i Sydafrika, hvor landets sorte og hvide befolkning levede under vidt forskellige og ulige vilkår. Apartheid blev afskaffet efter landets første demokratiske valg i 90’erne.

Brugen af ordet apartheid fik blandt andet Nye Borgerliges Mette Thiesen på banen, der kaldte Siddiques tale for ‘rablende sindssyg’.

Dansk Folkeparti-formanden gik også til angreb efter talen.

- Hvad menes der helt præcist med demokratisk apartheid, spurgte Kristian Thulesen Dahl.

- Næsten halvdelen af de herboende udlændinge, der ikke har dansk statsborgerskab, er EU-borgere. Den største gruppe af dem er fra Polen. Er det dem, der skal have dansk statsborgerskab, sagde Dansk Folkeparti-formanden.

Facebook
Twitter