Tre nedslag i Alternativets turbulente 10 år: Er de stadig lige 'crazy'?

Det grønne parti Alternativet fylder ti år og er kommet ud på den anden side efter flere shitstorms end de fleste. Vi spørger dem, hvordan de klarer sig de næste ti.

Det har været et årti fyldt med op- og virkelig store nedture for Alternativet, der trods manges forventning har rejst sig igen og igen - senest til folketingsvalget i 2022, hvor de endte med seks mandater. (Foto: © Olafur Steinar Gestsson, Ritzau Scanpix)

Det var langt fra alle, der troede, at det nystartede parti med det store grønne "Å" ville overleve folketingsvalget i 2015.

Men danskerne stemte ni alternativister i Folketinget, der drømte om en ny politisk kultur, klima på dagsordenen og plus på tre politiske bundlinjer; den grønne, den sociale og den økonomiske.

"Helt crazy," lød det fra medstifter og forperson Uffe Elbæk om valgresultatet.

Siden gik det gevaldigt ned ad bakke for partiet, der blev ramt af den ene shitstorm efter den anden. Sagerne handlede om interne krænkelser i partiet, en sexgynge, et dyrt indrettet borgmesterkontor, en grænseoverskridende leder og en overdreven festkultur.

På billederne nedenfor kan du læse, hvordan det siden gik Alternativet frem til i dag.

  • Alternativet holdt sin valgfest på Papirøen i København på valgdagen, torsdag den 18. juni 2015. Her ses formand Uffe Elbæk. "Helt crazy," som han fik fremstammet om valgresultatet, blev efterfølgende et ikonisk citat og et tidligt meme på internettet. (Foto: © Sophia Juliane Lydolph, Scanpix Denmark)
  • Under Folkemødet i 2016 dansede Uffe Elbæk med tilhørere efter sin partiledertale på den store scene. "Love is in the air" af John Paul Young blev senere soundtracket, som mange forbinder partiet med. (Foto: © ASGER LADEFOGED, Scanpix Denmark)
  • (ARKIV) I 2017 lavede Alternativet en intern undersøgelse efter historier om flere kritisable forhold i partiet. Undersøgelsen konkluderer, at der har været en "festkultur," som for nogen ansatte er et problem. (Foto: © Sophia Juliane Lydolph, Scanpix Denmark)
  • Et af højdepunkterne for partiet: Forhandlingerne om en klimalov er faldet på plads den 6. december 2019. Her Alternativets daværende ordfører Rasmus Nordqvist. (Foto: © THOMAS SJØRUP, Ritzau Scanpix)
  • Ved valget i 2019 gik partiet fra ni til fem mandater. Et halvt års tid senere besluttede Uffe Elbæk at træde tilbage som politisk leder og lod partiets medlemmer stemme om en ny leder. Her ses han til pressemødet den 1. februar 2020, hvor han fortæller om sin afgang. Valgt af ny leder blev Elbæks partimedstifter Josephine Fock. Men Focks lederskab blev kortvarigt. (Foto: © Ida Guldbæk Arentsen, Ritzau Scanpix)
  • For blot få måneder efter ramte historier om, at Fock havde udvist "grænseoverskridende adfærd", og det fik udmeldingerne af Alternativet til at rulle. Her ses hun på det ekstraordinære landsmøde, hvor hun bliver valgt. (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix)
  • Ultimativt meldte fire af de fem folketingsmedlemmer inklusiv Uffe Elbæk sig ud og efterlod partiet i endnu en ny "helt crazy" situation på den svære måde - nemlig et one man band på Christiansborg i form af Torsten Gejl. Tre af dem bliver i stedet del af det nye parti Frie Grønne med Sikandar Siddique i spidsen. Her til deres præsentation i september 2020. (Foto: © liselotte sabroe, Ritzau Scanpix)
  • Torsten Gejl (Å) - partiets one man band. (Foto: © Emil Helms, Ritzau Scanpix)
  • Da Josephine Fock trak sig, og medlemmerne af Alternativet i 2021 pegede på Franciska Rosenkilde som ny politisk leder, lå en stor genoprejsningsopgave foran hende. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)
  • I meningsmålingerne lå partiet under spærregrænsen. Men ved folketingsvalget i november sidste år fik vælgerne glædestårerne til at titte frem hos Franciska Rosenkilde, og bollen over a'et til at lette til valgfesten; partiet endte med 3,3 procent af stemmerne og dermed seks mandater i Folketinget. (Foto: © THOMAS SJØRUP, Ritzau Scanpix)
1 / 10

Klima på dagsorden

I år er så det ti år siden, Alternativet blev stiftet. Partiet fejrer det på weekendens landsmøde i Odense. Et årti med op- og nedture, men samtidig med nogle resultater, som politisk leder Franciska Rosenkilde er stolt af.

- Jeg synes, vi lykkedes med sådan en meget videnskabeligt funderet og også aktivistisk måde at skabe politik på, og det at drive den grønne og især klimadagsorden frem til at blive et politisk topemne, der faktisk endte med et såkaldt klimavalg, siger hun.

Partiet vedtog på et gruppemøde i vinteren 2017 den - dengang kontroversielle - målsætning i dansk politik, der lød på at sænke CO2-udledningen i Danmark med 70 procent i 2030 i forhold til 1990.

SF og Enhedslisten vil nok også mene, at klimadagsordenen var deres fra starten. Så hvor vil du pege på, at I har gjort en reel forskel?

- Mens jeg var kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, inden jeg blev politisk leder, var det vores initiativ at lave en mad- og måltidsstrategi i Københavns Kommune, som skal reducere CO2-aftrykket med 25 procent. Det handler jo om at få meget mere plantebaseret mad i de offentlige kantiner og reducere madspild. Det er jeg rigtig stolt af, at vi fik gennemført, siger hun.

Netop et forslag, som blev grinet af, var da Alternativet i 2015 foreslog at indføre en kødfri dag om ugen i de offentlige institutioner. Fem år senere blev forslaget taget op af finansminister Nicolai Wammen (S).

Mere kompromisløse

Før folketingsvalget tilbage i november lå Alternativet under spærregrænsen i meningsmålingerne, men partiet endte med at få 3,3 procent af stemmerne og seks mandater i Folketinget.

Til folketingsvalget gik nogle stemmer måske til jer, fordi nogle vælgere ville sikre det røde flertal. Så hvordan vil I gøre jer gældende fremadrettet - også nu hvor I heller ikke er alene om den grønne dagsorden?

- Nok var der nogle hjælpende hænder, men vi er gået massivt frem op til valget, fra hvor vi var under valgkampen, og det er selvfølgelig det udgangspunkt, jeg er fokuseret på at arbejde videre på.

- Men jeg er helt med på, at der er andre grønne partier i Folketinget, som også er ambitiøse på den på den grønne dagsorden. Men de er det ikke på samme måde.

Hvordan adskiller I jer?

- Nogen vil bruge deres parlamentariske magt eller position til at forhandle og gå på kompromis, men lige på den grønne del er vi meget målrettede på, at hvis det ikke er med til at løse klimakrisen, jamen så er det ikke med os, og derfor har vi faktisk ikke været med i nogle af de grønne aftaler, der er lavet efter klimaloven, fordi det som sædvanlig handler mere om økonomisk vækst end om klimareduktioner.

Men er det ikke bedre for den enkelte dansker, at der trods alt bliver gennemført noget politik, som fremmer den grønne dagsorden mere end at stille sig på bagben og sige, at det er ikke godt nok?

- Vi har ikke den tid mere, og hvis man alligevel som både embedsmænd og politiker gør sig den kæmpe umage at lave politisk arbejde, så kunne vi jo lige så godt lave noget, der faktisk virker fra starten i stedet for at lave noget, der er en lappeløsning, siger hun.

Med til at skabe debat

Salget af Dong var baggrunden for, at Alternativet foreslog at indføre borgerforslag.

Her indsamledes nemlig 50.000 underskrifter imod salget, og det satte tanker i gang i partiet. I 2017 vedtog Folketinget at indføre borgerforslag, som kan blive fremført som beslutningsforslag i folketingssalen, hvis det får 50.000 støtter. Det er et af politiske resultater, Franciska Rosenkilde er mest stolt af.

Er det tilfredsstillende, at blot fem borgerforslag er blevet vedtaget?

- Nej, det synes jeg ikke, det er. Men det er en stor succes, at danskere har taget det så meget til sig. At der er en lyst til at skabe debat, og det gør de, for det kan godt være, at de ikke bliver stemt igennem, men de er med til at skabe debat, siger hun.

Slappe penisser og andre møgsager

Alternativet er flere gange blevet anklaget for grænseoverskridende opførsel og kultur i partiet.

Og også internt har en gruppe klaget over forholdene i sommeren 2017. Partiet havde en "festkultur," lød det.

Jyllands-Posten fik fingrene i en intern mail, hvor den den daværende pressechef, Magnus Haslebo, opfordrede partiets ansatte til at sende billeder af deres “pik i slap tilstand” ind som bidrag til en såkaldt “dick-pic-collage” - en gave til Alternativets stambar, Centralhjørnet, i København, der fyldte 100 år.

Uffe Elbæk måtte undskylde på Facebook.

Kulturen står i stærk kontrast til det ønske, partiet selv fra begyndelsen har haft om at skabe en ny politisk kultur.

Hvordan vil du sikre dig, at det er nogle andre ting, som Alternativet bliver husket for?

- Det er jo med at skabe de politiske resultater, som vi er sat i verden for, og det er jo hele tiden at have fokus på den omstilling fra den fossile tidsalder over til den bæredygtige tidsalder.

- Det er selvfølgelig også en del af vores historie, og det skal vi rumme, for det har jo selvfølgelig skabt en masse drama, men jo også en masse læring, siger hun.

Mere seriøse

"Crazy" er nok et prædikat mange har sat på jer, men er I et mere seriøst parti nu fremadrettet med dig som leder?

- Ja, det tror jeg helt bestemt. Selvfølgelig er mig og Uffe forskellige som mennesker og som ledere. Alternativet er et andet sted, og ikke mindst er verden et andet sted, og de problemer og de udfordringer og kriser, som Alternativet blev sat i verden for at løse i 2015 er kun blevet værre på de ti år.

- Så det kalder på større seriøsitet. Og Uffes enorme entreprenante drive; han er mega god til at kaste en masse bolde op i luften, åbne det demokratiske rum op. Jeg er nok mere den, der går ind og griber boldene og så ligesom sætter en retning.

For under to år siden lå i nede under spærregrænsen, nu har i seks mandater, og i står til at miste et i vores seneste meningsmål, så hvor mange mandater har Alternativet om ti år?

- Vi har i hvert fald flere. Vi er blevet seks nye, der har skullet lære hinanden at kende, så vi har nok de her måneder haft en indadvendt periode, og nu er vi ligesom ved at være klar til at vende os udad at præsentere en ny politik og være langt mere proaktive, så jeg vil sige, at vi har bestemt ikke nået vores potentiale endnu.

Derudover mener Franciska Rosenkilde, at partiets rolle også er at blive ved at skubbe til 'normerne' med de skæve idéer.

- En del af vores værdier er jo mod - som med vores vækstpolitik, hvor vi siger, at det ikke længere en politisk opgave at gøre Danmark rigere som land, men tværtimod at skabe et mere meningsfuldt liv, siger hun.

- Der er mange politikere, der lige får lidt større øjne, hvorimod der er borgere, der sidder derude og tænker, "vi har sgu ikke brug for flere iPhones, jeg vil faktisk hellere have en time mere om dagen, hvor jeg er fri og kan hente mine børn tidligere".

Du kan følge med her på DR.dk og på DRTV, hvor vi dækker Alternativets landsmøde.