Tre ting, vi lærte fra Moderaternes første årsmøde: 41 kandidater, et politisk projekt og et mål om en rød-blå-regering

Lars Løkke Rasmussen kan godt have Mette Frederiksen som chef, partiet vil nedlægge regionerne, og så er folketingskandidaterne klar til valgkamp.

Lars Løkke Rasmussen taler under partiet Moderaterne landsmøde i DGI huset i Vejle. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

Der var ikke mange ledige stole i salen ved Moderaternes stiftende årsmøde i DGI Huset i Vejle. Faktisk var der fyldt ved alle bordene, for der dukkede godt 700 svært begejstrede moderater op.

Efter sigende skulle der være yderligere 100, der ikke kunne komme med til årsmødet, fordi brandmyndighederne ikke tillader flere i salen.

Men den helt store hovedperson er og bliver den tidligere statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen. Der var ikke de store overraskelser, alligevel går vi fra årsmødet med et par læresætninger fra dagen.

1

Løkke kan sagtens se sig selv som minister under Mette Frederiksen

Det er ikke tilfældigt, at Moderaternes partifarve er lilla, fortalte Lars Løkke Rasmussen. Lilla er som bekendt farven, man får, når man blander rød og blå. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

Det første spørgsmål, ethvert nyt parti bliver stillet, er: Hvem peger I på som statsminister?

Men det ville Lars Løkke Rasmussen ikke give noget svar på. Hele idéen med Moderaterne er med hans ord at "bryde op i de politiske blokke" og føre en politik, der "reelt forandrer og forbedrer".

- Vi er ikke blåt, vi er ikke rødt. Vi har blandet farverne. Vi er lilla, sagde Lars Løkke Rasmussen fra talerstolen.

Hans første årsmødetale som Moderaternes politiske leder blev overskygget af en melding, statsminister Mette Frederiksen (S) kom med i en kronik i Jyllandsposten i morges, hvor hun åbnede for at drøfte en regering hen over midten i dansk politik.

En idé, der blev hældt fuldtændig ned ad brættet af de borgerlige partier - blandt andet Lars Løkke Rasmussens eget gamle parti, Venstre.

- Dem, hun (Mette Frederiksen, red.) har rakt hånden frem til, har afslået den lige så hårdt, som hun selv gjorde det, da jeg rakte hånden frem til hende, sagde Lars Løkke Rasmussen med henvisning til, at han selv foreslog en regering henover midten i valgkampen i 2019.

- Derfor er der i den grad fortsat brug for os. Hvis vi ikke bliver det parti, der får de afgørende stemmer, så ender det, som det plejer, sagde han fra talerstolen.

I et efterfølgende interview erklærede han sig "helt klar" til at tage imod Mette Frederiksens udstrakte hånd:

- Hun slog i dén grad hånden af mig, da jeg rakte den frem for tre år siden. Så det er jo tankevækkende, at hun nu selv har fået samme tanke. Jeg tror måske, det kommer med jobbet, sagde Løkke og uddybede:

- Jeg tror egentlig, at Mette Frederiksen og jeg på mange måder deler nogle analyser af, at Danmark er mere udfordret, end vi går og snakker om til daglig. Det er svært at lave de forandringer, fordi det hele går op i dagligt fnidder og benspænd. Så tanken om at skabe et samarbejdsrum, hvor man forpligter hinanden på en, to, tre eller fire store forandringsprojekter, dét giver vi os tid til. Så kan vi slås om de andre ting bagefter.

Lad os sige, at Moderaterne får de afgørende mandater. Kan du så se dig selv som eksempelvis erhvervsminister under Mette Frederiksen som statsminister?

- Ja, jeg kan sagtens se mig selv som minister i en regering, hvor jeg ikke selv sidder for bordenden. Ellers gav det ikke mening at gå ind i det her projekt.

Også en regering, hvor Mette Frederiksen er statsminister?

- Vi udelukker ikke nogen statsminister på forhånd. Det afgørende for os er det politiske projekt, sagde Lars Løkke Rasmussen.

2

Hvad vil Moderaterne egentlig?

Der var mødt cirka 700 partifæller op til Moderaternes stiftende årsmøde i DGI Huset i Vejle. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

På bordene ved årsmødene fanger en lilla folder ens øje. Det er Moderaternes partiprogram 'Det mener Moderaterne', der indeholder alt fra partiets ambitioner om kultur til forsvarspolitik.

Og hvad mener de så?

Overordnet er Moderaternes ambition er altså at sprænge blokpolitikken i dansk politik og lave samarbejde henover midten. Men partiet har også en række konkrete politiske forslag.

Partiet vil blandt andet indføre en særlig borgerpligt, hvor alle unge skal aflægge samfundsmæssig værnepligt i seks måneder for eksempel på et plejehjem, i forsvaret, kulturlivet, inden for naturbeskyttelse eller i civilsamfundets institutioner.

Så vil Moderaterne arbejde for en skattereform, hvor man vil hæve jobfradraget markant til fordel for de mennesker med de laveste indkomster samt folk på overførselsindkomst. Derudover vil partiet sænke skatten på aktier, iværksætteri og investeringer.

Det er ikke første gang, at Lars Løkke Rasmussen lufter idéen om at nedlægge regionerne. Det gjorde han allerede som formand i Venstre. Nu er det en aktiv del af Moderaternes bud på en sundhedsreform.

I stedet skal sygehusene samles under én sundhedsforvaltning organiseret i tre dele: akutberedskab, hospital og det nære sundhedsvæsen. Der skal være pakkeforløb i psykiatrien inspireret af kræftpakkerne, og prisen for cigaretter hæves til 100 kroner.

Du kan læse hele Moderaternes politiske program lige her.

3

Fra one-man-show til 41 kandidater

Moderaterne præsenterer sine folketingskandidater på partiets stiftende årsmøde i DGI Huset i Vejle. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

Politiske journalister har ventet i spænding på at se, hvilke folketingskandidater Lars Løkke Rasmussen kunne præsentere. Og der viser sig også et par kendte ansigte blandt de 41 folketingskandidater fra Moderaterne.

Lars Løkke Rasmussen er naturligvis selvskreven som kandidat til en stol i Folketingssalen. Derudover er også partiets sekretariatschef og tidligere Venstre-profil, Jakob Engel-Schmidt, på kandidatlisten. Og sidstnævnte er sikker på, at Moderaterne er kommet for at blive.

- Vi har brugt halvandet år på at bygge partiet, finde de rigtige mennesker, der i dag stifter partiet, så vi er skabt for også at være her i fremtiden, siger Jakob Engel-Schmidt.

Partiet har også lokket tidligere teaterdirektør Jon Stephensen til kandidatlisten, der for nyligt fratrådte sin stilling på Aveny-T. Også er jurist Nanna W. Gotfredsen klar til at føre valgkamp for partiet. Hun er medstifter af Gadejuristen, som hjælper udsatte og sårbare. Og dem håber hun, at hun kan gøre en forskel for, hvis hun bliver valgt til Folketinget.

- Det er jo ligegyldigt, om det er rødt eller blåt, bare det er godt for dem, det handler om. Og den mulighed er der for her, når man blander farverne, siger Nanna W. Gotfredsen.

Og noget usædvanligt stiller Moderaternes pressechef, Jeppe Søe også op til Folketinget. Men Moderaterne præsenterer også en lang række ukendte folketingskandidater.

En af dem er 23-årige Dina Mofidi fra Aalborg, som stiller op i Nordjyllands storkreds for Moderaterne.

- Jeg synes, at idéen med at bryde blokkene op er en god idé, siger hun.

Dina Mofidi er studerende, og netop derfor mener hun, at hun kan gøre en forskel for Moderaterne,

- Min erfaring består i, at jeg er studerende, og ved hvad unge vil have og har brug for. Også appelerer jeg til de unge, siger Dina Mofidi.

Hun er ikke tidligere politisk aktiv, men lever med usynlige handicap med funktionsnedsættelse, og den viden skal bringe hende i Folketinget, håber hun.

- Jeg kender sundhedssystemet ud og ind, fordi jeg selv er syg, så det er min mærkesag, hvor jeg vil forsøge at gøre en forskel, siger Dina Mofidi.