Trepartsaftale: 10.000 ekstra praktikpladser i 2025

Aftalen skal skaffe op mod 10.000 ekstra praktikpladser i 2025, erfarer DR Nyheder. Samtidig hæves betalingen for ufaglærte, der videreuddanner sig inden for job med mangel på arbejdskraft.

I marts blev den første delaftale i treparten forseglet. Den giver flygtninge nemmere adgang til det danske arbejdsmarked. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Hovedpunkterne i en ny trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter er nu faldet på plads.

Ambitionen er at få taget det store opgør med de mange manglende praktikpladser til helt unge danskere, der søger mod det danske arbejdsmarked.

Ifølge DR Nyheders oplysninger er et af de store elementer i aftalen et mål om at skaffe mellem 8.000 og 10.000 praktikpladser ekstra årligt i 2025 - i 2018 skulle man gerne have oprettet 2.100 af dem allerede.

Der indgår dog ikke en garanti om praktikpladser, selvom statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tilbage i marts formulerede sin ambition sådan:

- Er det en praktikpladsgaranti? Ja, det så jeg sådan set gerne. Det er ikke sikkert, vi kommer i mål lige med det samme, men det er en ambition.

Pisk og gulerod

For at nå mod de 10.000 ekstra praktikpladser i 2025 er det aftalt, at der indføres en model, hvor arbejdsgivere med mange praktikpladser skal betale mindre i bidrag til det såkaldte Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).

Modsat skal arbejdsgivere med færre praktikpladser betale mere i bidrag til AUB.

I den forbindelse bliver der lavet en ordning, hvor man ud fra det antal faglærte medarbejdere, en arbejdsgiver har, fastsætter, hvor mange praktikpladser man så bør have.

Samtidig går man ind og identificerer de brancher, hvor der mangler faglært arbejdskraft. Her vil der være en ekstra bonus for dem, der tager praktikanter ind.

Et andet element er at undgå, at unge tager uddannelser, hvor der mangler job bagefter - kilder nævner, at der eksempelvis uddannes alt for mange dyrepassere, mens der i øjeblikket mangler elektrikere.

Her vil man også lave en regel om, at de unge på erhvervsuddannelserne ikke kan begynde på Grundforløb 2, hvor de specialiserer sig, med mindre de allerede har fået en praktikplads.

Det skal ikke være sådan, at unge søger ind på et "modefag" fremover, uden at ane, om de har en praktikplads.

Målet med aftalen er at skaffe de nødvendige praktikpladser og at gøre skolepraktikken overflødig.

Ufaglærtes betaling hæves ved videreuddannelse

Derudover vil der i en forsøgsperiode fra 2017 til 2019 blive åbnet for, at man kan videre- og efteruddanne sig til job i fag, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Man vil kunne få en ydelse svarende til fulde (100 pct.) dagpenge, mens man uddanner sig. I dag er det 80 procent.

Det skal nærmere defineres, hvordan man udpeger de fag, der omfattes af ordningen, altså ”mangelfag”, som det kaldes andre steder i trepartsaftalen.

Tilbuddet skal være til ufaglærte og kortuddannede. Dermed lægger trepartsaftalen sig tæt op ad det forslag, som Socialdemokraterne lancerede forleden – men hvor de foreslog 110 procent af dagpengene.

Samtidig skal hele voksen- efteruddannelsesområdet og AMU-området (arbejdsmarkedsuddannelserne) kulegraves, fordi man synes, systemet er ineffektivt, dyrt og måske ikke opfylder de behov, arbejdsmarkedet har.

Derfor skal et ekspertudvalg se på hele systemet. De skal levere en rapport ved udgangen af maj 2017.

I godt et halvt år har arbejdsgivere, arbejdstagere og regeringen forhandlet om en ny trepartsaftale. I marts blev den første delaftale forseglet. Den giver flygtninge nemmere adgang til arbejdsmarkedet.

Facebook
Twitter