Trepartsforhandlinger - helt kort

Regeringen har problemer med de kommende trepartsforhandlinger med arbejdsgivere og lønmodtagere. Men hvad går de ud på? Få det korte svar her

Lønmodtagerne skal arbejde mere - det er et af målene med de såkaldte trepartsforhandlinger (© colourbox)

Nyttig viden om trepartsforhandlingerne, der begynder i maj - men allerede er i gang bag kulisserne.

* De tre parter er: Regeringen. Arbejdstagere (offentlige og private). Arbejdsgivere (offentlige og private),

* Trepartsforhandlinger har tidligere været brugt til at løse samfundsproblemer. Fordelen er at når både folketing, kommuner og arbejdsmarked er med i en aftale, så holder den - uanset, hvad der ellers sker. Samtidig kan man skrue på flere knapper i samfundsøkonomien samtidig.

* Regeringen har opstillet sine mål for trepartsforhandlingerne i 2012 i regeringsgrundlaget, "Et Danmark, der står sammen":

* Regeringen ønsker et øget arbejdsudbud. Danskerne skal arbejde mere - svarende til 20.000 fuldtidsansatte i 2020. Det er nødvendigt, når der kommer til at mangle arbejdskraft om nogle år, mener regeringen.

* Samtidig vil staten betale mindre understøttelse og få mere i skat - det hjælper statskassen med 4 milliarder om året.

* Regeringen og fagbevægelsen forhandler nu i det skjulte om det præcise kommissiorium for forhandlingerne.

* Fagbevægelsen siger nu, at dens medlemmer allerede har ydet deres bidrag. Efterlønnen afskaffes delvist, og de seneste overenskomster har været meget billige.

* Derfor har fagbevægelsen et katalog af krav i forhandlingerne. Índsats mod østarbejdere. Bedre arbejdsmiljø. Meget mere - og især mere uddannelse.

* Og netop mere uddannelse bliver med sikkerhed et af elementerne i en trepartsaftale.

Facebook
Twitter