Med dagens ja til Danmarks særaftale om Europol i både Folketinget og Europa-Parlamentet er der nu kun én forhindring i vejen for vores fortsatte deltagelse i det fælleseuropæiske politisamarbejde.

Over weekenden skal regeringerne i de 27 andre EU-lande også nikke til aftalen, men det ventes at blive en formsag.

Uden en særaftale stod Danmark til at ryge ud af Europol 1. maj 2017, da danskerne 3. december 2015 stemte "nej" til at erstatte vores retsforbehold med en tilvalgsordning.

Men på trods af, at særaftalen nu officielt er stemt igennem to parlamenter, fortsætter striden mellem de partier, der anbefalede henholdsvis et "ja" og et "nej" ved folkeafstemningen.

De såkaldte "nej"-partier er blevet beskyldt for at stikke danskerne blår i øjnene ved at påstå, at Danmark kunne få et medlemskab af Europol på præcis samme måde som i dag, selvom man stemte "nej".

På den anden side er "ja"-partierne blevet anklaget for at føre skræmmekampagne og give det indtryk, at Danmark ikke havde nogen muligheder for at forblive en del af Europol, med mindre man stemte "ja".

Den danske særaftale med EU betyder, at dansk politi fortsat har mulighed for at deltage i det operationelle politisamarbejde i Europol og fortsat har relativt hurtig og effektiv adgang til Europols databaser.

Pape: Aftalen er holdbar

Rigspolitiet har vurderet, at aftalen på kort sigt vil sikre dansk politi en tilfredsstillende adgang til Europols databaser, men at den i nær fremtid betyder, at politiets muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet på grund af teknologisk udvikling bliver væsentligt begrænset.

Derfor har partierne bag særaftalen besluttet at følge udviklingen nøje og årligt gøre status over dansk politis situation i forhold til Europol.

Justititsminister Søren Pape Poulsen (K) kalder aftalen "holdbar", men lægger ikke skjul på, at der kan komme udfordringer i nær fremtid.

- Det er en operativt tilfredsstillende aftale, som det er blevet sagt mange gange, og det er godt for dansk politi.

- Aftalen er holdbar, men der er bare noget, vi ikke får, når teknologien udvikler sig. Når teknologien udvikler sig, så en betjent kan stå med sin smartphone og søge, og det er det, man kommer til, så kan vi ikke være en del af det, siger justitsministeren.

Så vi skal affinde os med en B-løsning?

- Det her kræver velvilje fra 27 andre lande i EU, og det har vi fået, og det skal vi være rigtig glade for og lige huske. Når den dag kommer, at de enkelte betjente kan stå og søge i deres smartphone, og dem, der så har brug for det, får lov til det, så må vi tage en ny diskussion om, hvorvidt vi kan leve med, at vi ikke kan det, siger Søren Pape Poulsen.

Europol har ifølge Radio24syv sået tvivl om det centrale ja-argument, at politisamarbejdets kommende teknologi ville give alle betjente direkte adgang til Europols databaser, og at Danmark ville gå glip af det med særaftalen.

Det er dog ikke hensigten ifølge Europol, at den nye teknologi skal give medlemslandenes patruljerende betjente direkte adgang til databaserne - adgangen vil være forbeholdt særlige efterforskere.

Justitsministeren har ellers ladet forstå, at det var den enkelte betjent på gaden, der kunne søge direkte i Europols databaser.

- Der har været lidt uro om, hvad det så betyder, når der kommer ny teknologi. Og der kan jeg bare helt klart sige, at det jo ikke er sådan, at alle betjente skal kunne søge i Europols registre, når den mulighed kommer. Men alle, der har behov for at skulle kunne det, kommer til det, siger Søren Pape Poulsen.

DF: Mange har et forklaringsproblem

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, kalder aftalen "fantastisk god", selvom DF udstedte en klokkeklar garanti om, at Danmark kunne få en aftale om fuldt og helt medlemskab af Europol trods et "nej" ved folkeafstemningen.

Kritikere fremhæver blandt andet, at Danmark fra 1. maj kun har såkaldt observatørstatus i Europols ledende organer og dermed ikke kan være med til at tage beslutninger om politisamarbejdets udvikling.

- Vi er gået efter, at dansk politi har adgang til oplysninger om de kriminelles grænseoverskridende aktiviteter. Det har de i dag i Europol, og det får de også fremover med den aftale. Så vi har fået opfyldt det, som vi lovede danskerne, vi ville gå efter, da vi anbefalede at stemme nej 3. december 2015, siger DF-formanden.

Men kritikerne siger, at det ikke er en lige så god aftale, som da vi var fuldt medlem?

- Jeg mener, at det er en aftale, der leverer det, den skal levere. Der sidder nogle dansktalende mennesker, der er ansat af Europol i stedet for at være ansat af dansk politi, men i øvrigt skal lave det samme. Nemlig når dansk politi har brug for en oplysning om kriminelles adfærd, så skal de have den. Og de skal have den lige så hurtigt, som de får i dag.

Flere siger, at aftalen løser problemet her og nu, men i løbet af måske et år eller to år, når man får ny teknologi, så er den forældet?

- Jeg forstår godt, at mange af de andre partiers ledere har et forklaringsproblem over for danskerne. For de sagde, at det, vi leverer i dag, var en umulighed. Nu forsøger de så at finde nogle bortforklaringer om, at 'jaja, men i løbet af nogle år, så er det ikke særlig godt'.

- De stemmer for den her aftale, og det gør de, fordi den løser opgaven. Og de sagde til danskerne, at det ikke kunne lade sig gøre. Så de har et forklaringsproblem.

Men kan det ikke være et problem, at vi bliver hægtet af, når teknologien udvikler sig?

- Jeg ved godt, at man har forsøgt at skabe et billede af, at der lige om lidt kommer helt nye teknologiske muligheder, og så er vi hægtet af. Men jeg synes, det er bortforklaringer og noget pseudo. Og det er fordi, der er nogle, der har en rigtig dårlig sag. Fordi de sagde, at det, der bliver leveret i dag, kunne ikke leveres, siger Kristian Thulesen Dahl.

EU har stillet som betingelse for Europol-aftalen, at Danmark accepterer Schengen-reglerne om åbne grænser, og det vil hindre, at Dansk Folkeparti kan få indført permanent grænsekontrol.

- Situationen omkring Schengen er nøjagtig den samme i dag efter det her, som den var før 3. december 2015, hvor vi bad danskerne om at stemme nej. Danmark er med i Schengen på et mellemstatsligt grundlag, og det vil sige, at Danmark selv bestemmer med et flertal i Folketinget, om vi vil ud af Schengen og etablere permanent grænsekontrol.

- Så er det rigtigt, at der er en diskussion om, hvad der så sker i forhold til Europol. Den havde været der før 3. december 2015 og efter, uanset at vi nu har fået det, vi har fået her i dag. Så situationen omkring Schengen er uforandret.

Men hvis vi så ryger ud af Schengen, som I godt kunne tænke jer for at være sikker på at kunne få grænsekontrol, så ryger man også ud af Europol. Er det ikke et problem?

- Vi ønsker et forandret Schengen, hvor landene får lov at have grænsekontrol, men hvor vi stadig er fælles om udveksling af oplysninger om kriminelles adfærd, som jo også er en del af Schengen.

- På den måde ønsker vi det, der diskuteres i eksempelvis den franske valgkamp, nemlig at når briterne melder sig ud af EU, er der jo ingen, der forestiller sig, at der ikke skal være aftaler med dem om kriminelles adfærd.

- Nogle af de muligheder vil vi bruge til at få et forandret Schengen, hvor vi kan være med i en del af det, men uden for den del, der handler om, at vi ikke må have grænsekontrol, siger Kristian Thulesen Dahl.

EL: Det er muligt at sige nej

Socialdemokratiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard, har været en af frontsoldaterne i kampen mod "nej"-partierne, men han erkender, at aftalen med EU er et "godt opnåeligt resultat".

- Men det ændrer ikke ved, at Danmark ikke er fuldt og helt medlem af Europol, som nej-partierne i sin tid lovede. Vi står uden for alle de vigtige beslutninger, der skal træffes internt i Europols ledende organer, siger han.

I Enhedslisten hæfter EU-ordfører Søren Søndergaard sig ved, at Danmark har fået en mellemstatslig aftale med EU, så Danmark ikke afgiver selvbestemmelse og har mulighed for at trække sig ud igen.

- Det er en god dag i et videre EU-perspektiv, for det viser, at vi ikke behøver at sige 'ja og amen' til alt, hvad der kommer fra EU. Det er ikke sådan, at bare fordi det kommer fra EU, så er det Guds tavler, der bliver spredt ud over den uvidende hob.

- Det er muligt at sige nej, og det er alligevel muligt at samarbejde. Det har vi bevist med den her aftale, og det skal vi huske næste gang, de kommer med noget, de vil have til folkeafstemning, siger Søren Søndergaard.

Sidste år foretog dansk politi hele 92.574 søgninger i Europols databaser.

På Twitter endte Dansk Folkepartis europaparlamentariker Anders Vistisen og De Radikales Morten Helveg Petersen i en heftig diskussion om Danmarks særaftale tidligere i dag.

Fakta om Europol: