Trods nye sanktioner: Hver femte med fængselsdom bliver hjemme

Både V og DF er klar til at stramme skruen yderligere over for dømte, der udebliver fra afsoning.

Det er ikke lykkedes at få flere dømte til at afsone med respektpakken fra 2016, der blandt andet førte til bødestraf for udeblivelse. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

På trods af at politikerne for nylig fyldte værktøjskassen med ekstra sanktionsmuligheder for at få flere dømte til rent faktisk at møde op i fængslerne, så udebliver hver femte stadig fra afsoning.

Problemet med at få dømte til at afsone rettidigt har eksisteret i mange år og fik i 2016 politikerne til at indføre muligheden for at forbyde udgang i tre måneder og give en bøde på 1.000 kroner ved udeblivelse fra afsoning.

Kigger man på tallene, har det dog langt fra haft en effekt. I 2016 udeblev 21 procent fra afsoning, i 2017 udeblev 20 procent - og i de første fire måneder af 2018 er det fortsat omkring 20 procent, der bliver væk fra afsoning, skriver fagbladet Fængselsfunktionæren.

I Kriminalforsorgen ærgrer det direktør Thorkild Fogde, at det ikke er lykkedes at nedbringe antallet af afsonere, der aldrig møder op i fængslerne.

- Det er en uholdbar situation. Det tal er for højt, og det skal nedbringes. Bødestraf og mulighed for at sende sms'er med påmindelser til de dømte har ikke været nok til at få tallene tilstrækkeligt langt ned, siger han til DR Nyheder.

- En af årsagerne til, at de ikke møder op, kan være, at de simpelthen ikke ønsker at møde op. De har måske nogle andre ting i deres liv, der gør, at de pjækker fra afsoning. En anden årsag er, at nogle lever et ret kaotisk liv, siger Thorkild Fogde.

Evaluerer bødestraf

Udover de værktøjer, der blev indført i forbindelse med respektpakken, har Kriminalforsorgen per 1. april igangsat en pilotordning, hvor de forsøger telefonisk at kontakte afsonerne for at få bragt udeblivelsesprocenten ned.

- Vi strammer også op på vores arbejdsgange, så sociale ydelser bliver stoppet hurtigst muligt, hvis man udebliver fra afsoning, siger Thorkild Fogde:

- Men vi må også indse, at det ikke er alle vores kunder i Kriminalforsorgen, der lever et lige struktureret og velordnet liv. Nogle har en kaotisk tilværelse, og de er ikke så gode til at overholde aftaler. Men det skal blive bedre, siger han og understreger, at det ikke er farlige kriminelle, men folk med mindre straffe, der ikke møder op til afsoning.

Kriminalforsorgen evaluerer i øjeblikket effekten af den bødestraf på 1.000 kroner, det har været muligt at give siden 2016.

- Det er meget forskelligt, hvordan bøder virker, fordi de indsatte i fængslerne er meget forskellige. På de hårdeste kriminelle virker bøder ikke særlig godt, men det er heller ikke dem, der møder til afsoning på fri fod. Det er folk, der skal afsone mindre straffe og på dem virker bøder bedre, siger Thorkild Fogde.

Krav om hårdere sanktioner

Christiansborg får tallene flere partier til at lægge pres på justitsminister Søren Pape Poulsen (K) for at få fyldt endnu flere værktøjer i kassen. Både Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er åbne for at indføre ekstra fængselsstraf.

- Det er dybt beskæmmende det her. Vi har en Kriminalforsorg, som i den grad har andet at se til i øjeblikket, og så kan det ikke passe, at de samtidig skal tigge de kriminelle om at komme i fængsel.

- Jeg vil nu drøfte med justitsministeren hvilke andre tiltag, der kan komme på bordet. Umiddelbart vil det virke helt normalt, hvis man fik en form for tillægsstraf, hvis man ikke mødte op, siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V), der erkender, at bødestraffen på 1.000 kroner kan være effektløs.

- Problemet omkring bøderne er jo typisk, at den dømte i forvejen skylder samfundet så mange penge, at 1.000 kroner fra eller til ikke spiller nogen rolle. De bliver ikke betalt, siger han.

I Dansk Folkeparti er retsordfører Peter Kofod Poulsen også klar til at sætte markant hårdere ind over for dømte, der ikke møder op til afsoning.

- Vi er nødt til at kigge på de sanktioner, vi har vedtaget, og tage dem op til revision. Vi er helt åbne for både at mangedoble bødestraffen, men også at lade det udløse ekstra fængselsstraf. Vi vil også gerne kigge på de privilegier, indsatte har i fængslerne.

- For det skal ikke kunne betale sig at lege kispus med systemet, men det er tilsyneladende hver femte, der gør det, og det er alt for mange, siger Peter Kofod Poulsen, der forventer, at justitsministeren indkalder kredsen, der lavede respektpakken, til drøftelser hurtigst muligt.

Effekt på nogle

Fungerende retsordfører Morten Bødskov (S) erklærer sig også parat til at kigge på muligheden for at indføre en ekstra fængselsstraf for at udeblive fra afsoning:

- Vi skal huske på, at det er folk, der er dømt for kriminalitet, og uanset hvor stor eller lille den kriminalitet, der er begået, er, så skal man i et retssamfund møde op og afsone. Hvis man ikke forstår det, er det vores opgave at sikre, at man forstår det, siger Morten Bødskov.

Thorkild Fogde understreger, at det er en retspolitisk beslutning at indføre ekstra fængselsstraf for udeblivelse, men siger:

- Jeg tror, at for den afsoner, der ikke vil møde op, og som har besluttet at trække den så langt som muligt, kan det godt have en effekt med en ekstra fængselsstraf. Men for afsoneren med et kaotisk liv, som ikke har fast bopæl og er narkoman, vil det have mindre effekt, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Facebook
Twitter