Tung kritik fra eksperter: Forsamlingsforbud på fem giver ikke længere mening udendørs

Mette Frederiksen er åben overfor, at forsamlingsforbuddet ikke skal være det samme indenfor som udenfor.

Mette Frederiksen valgte den 5. januar at sænke forsamlingsforbuddet til fem personer. Forbuddet gælder ikke i private hjem. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Det er tid til at hæve forsamlingsforbuddet, så folk får mulighed for at mødes mere end fem personer udendørs.

Risikoen for smitte med coronavirus er så lille udenfor, at det ikke længere retfærdiggør det omfattende indgreb i danskernes frihed, som forsamlingsforbuddet er.

Sådan lyder det nu fra flere eksperter.

Regeringen valgte den 5. januar at ændre forsamlingsforbuddet fra ti til fem personer. Det skete på et tidspunkt med omkring 2.000 nye smittede hver dag og en britisk mutation lurende som en stor ubekendt faktor.

Nu har coronaepidemien stabiliseret sig på et meget lavere smitteniveau.

Thorkild I. A. Sørensen, professor emeritus i epidemiologi ved Københavns Universitet, mener derfor, det er tid til at ændre forsamlingsforbuddet ved udendørs forsamlinger.

- Jeg synes, det giver mening, når man er indenfor bag lukkede døre og vinduer, hvor det er svært at sikre sig, at viruskoncentrationen i luften er så lav som mulig. Men udenfor giver det ikke mening, siger han.

Er der rent sundhedsfagligt en risiko ved at mødes mere end fem udenfor lige nu?

- Det synes jeg ikke. Det helt afgørende er, at man undgår tæt fysisk kontakt, så man på den måde undgår at overføre en mulig smitte. Hvis man undgår det, er der en så stor fortynding af virus i luften, at det er fuldt forsvarligt at hæve forsamlingsforbuddet.

Lige nu forhindrer forsamlingsforbuddet, at seks personer kan mødes og gå en tur. Hvad mener du om det?

- Jeg synes, det er meningsløst, når det handler om at gå en tur eller lave alle mulige andre sociale aktiviteter udenfor. Jeg mener, at man i langt højere grad og meget mere konkret og direkte skal bruge viden om den meget lavere smitterisiko udenfor i drøftelserne om, hvordan genåbningen skal gribes an, siger Thorkild I. A. Sørensen.

Han bakkes op af Christian Wejse, speciallæge i infektionsmedicin og lektor i global sundhed på Aarhus Universitet.

- Med det generelle forbud skelner man ikke mellem indendørs og udendørs. Jeg tror, det vil give mening at lave den skelnen. Det generelle forsamlingsforbud udendørs kunne med det smittetryk, vi har, godt hæves en lille smule. Det kunne være op til ti personer, siger Christian Wejse.

'Noget af det mest indgribende'

Da statsminister Mette Frederiksen den 5. januar annoncerede, at forsamlingsforbuddet blev sænket til fem personer, sagde hun, at 'forsamlingsforbuddet er noget af det mest indgribende under denne her pandemi.'

Siden er det forlænget flere gange uden den store debat.

Mette Frederiksen har i de seneste uger holdt møder med partierne enkeltvis. Efterfølgende er der indledt forhandlinger om en plan for genåbning.

Hun forventer at kunne præsentere en genåbningsplan den 23. marts, og statsministeren anerkender nu, at forsamlingsforbuddet ikke nødvendigvis skal være det samme indenfor og udenfor.

- Når sundhedsmyndighederne vurderer, at man kan hæve forsamlingsforbuddet, og det kan være, man kan gøre det udenfor, før man gør det indenfor, så vil vi se meget positivt på det. Det, tror jeg, gælder hele Folketinget.

Kunne du være indstillet på at hæve forsamlingsforbuddet udendørs?

- Vi kommer det ikke nærmere i dag, men det kan sagtens være, at vi kommer til at have forskellige regler, når det gælder indendørs og udendørs, siger Mette Frederiksen.

Ekspertgruppe kalder det 'meget vigtigt'

Regeringen lægger sig i de nuværende forhandlinger om genåbning op ad de anbefalinger, den har fået fra en ekspertgruppe.

Her er tiltag vurdereret på en skala med trinnene 'ikke vigtigt', 'mindre vigtigt', 'vigtigt' og 'meget vigtigt'.

Eksperterne kategoriserer en lempelse af forsamlingsforbuddet fra fem til 10 som 'meget vigtigt'.

Men samtidig skriver eksperterne, at forsamlingsforbuddet skal ses i sammenhæng med anbefalingerne om sociale sammenkomster.

Her anbefaler Sundhedsstyrelsen fortsat, at man højst mødes med fem personer og skal aflyse alle sociale arrangementer.

Men Thorkild I. A. Sørensen mener godt, folk kan håndtere, at der er forskellige regler indendørs og udendørs.

- Man kan godt have tillid til, at folk kan forstå, at når man er indenfor, hvor smitterisikoen er betydeligt større, så giver det mening højst at være fem sammen. Men udendørs tror jeg også alle og enhver kan forstå, at det er meget unødvendigt at begrænse sig til fem.

Tænker du ligefrem, at et differentieret forsamlingsforbud indendørs og udendørs kan højne tilliden til restriktionerne, fordi de dermed giver mere mening?

- Ja, det synes jeg faktisk. Der er ingen tvivl om, at befolkningen har brug for social interaktion. Hvis man får opfyldt de sociale behov ved at samles udenfor, er jeg overbevist om, at ønsket om få de behov opfyldt indenfor bliver mindre.

Rettigheder vendt på hovedet

Kristian Lauta er professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet.

Han hæfter sig ved, at sundhedseksperter siger, det er forsvarligt, at flere end fem kan mødes udenfor.

Ifølge professoren er det afgørende, at de restriktioner, regeringen lægger ned over befolkningen, er så lidt indgribende som muligt.

- Hele logikken i menneskerettigheder er, at man kun må gribe ind til det punkt, hvor det er nødvendigt, og man skal forsøge at gøre det mindst muligt. Så hvis det er muligt rent sundhedsfagligt at hæve det til 10, så bør man gøre det i morgen, siger han.

- Forsamlingsfriheden er kernen i et frit samfund, hvor vi kan mødes med dem, vi vil, under de former, vi vil. Så det er et betydeligt indgreb i vores frihedsrettigheder at begrænse den ret, siger Kristian Lauta.

Han ser en tendens til, at der skal argumenteres for at fjerne restriktioner i stedet for at indføre og bevare dem.

- Vi har på en måde fået vendt det hele på hovedet. Samfundet er lukket ned, og så skal vi argumentere for at åbne det op. Men det er vigtigt at huske på, at frihedsrettighederne er vores udgangspunkt, og forsamlingsforbuddet er en undtagelse, som konkret skal begrundes.

- Det her er endnu et eksempel på, at vi en gang imellem trænger til at løfte blikket og se på det store billede. Hvorvidt det faktisk er nødvendigt at lave de her indgreb og ikke bare automatisk forlænge de restriktioner, der er i spil, siger Kristian Lauta.