Tusindvis af forskere protesterer mod 'forskerangreb': Minister kalder kritik forfejlet

Er der et problem med aktivisme og politisering i dansk forskning? Det er til stor diskussion i øjeblikket.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener, at det er op til universiterne selv at sikre, at forskerne har frihed til at forske. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

3.241 forskere fra en bred palette af forskningsfelter vil have regeringen til at trække støtten til en vedtagelsestekst om forskningsfrihed, som de mener kommer i kølvandet på et angreb på forskningen herhjemme.

Mathias Hein Jessen, der er lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School, er en af initiativtagerne til det åbne brev, der blev bragt i Politiken i dag.

- Vi mener, at der er i en længere periode har været en politisk kampagne - særligt fra Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF), der har stillet forslaget, som er blevet til vedtagelsesteksten, hvor de særligt angriber nogle udvalgte forskningsområder som kønsforskning, raceforskning, postkoloniale studier og migrationsforskning for at være pseudovidenskab og for at være politisk aktivisme, siger han til DR.

I vedtagelsesteksten står der blandt andet, at "Folketinget har den forventning, at universiteternes ledelser løbende sikrer, at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer."

Det er Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne, der i sidste uge stemte for vedtagelsen.

'Ubrugelig forskning'

Vedtagelsen kommer efter længere tids debat om forskningsfrihed og aktivisme og politisering i forskningen, som Henrik Dahl fra Liberal Alliance og Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti ser store udfordringer med herhjemme.

Det hele kulminerede under en forespørgselsdebat i folketingssalen den 28. maj i år, som kom, efter man også i for eksempel i Frankrig og England har debatteret forskningsfrihed.

Her blev flere specifikke forskningsmiljøer af både Henrik Dahl og Morten Messerschmidt anklaget for både at være aktivistiske og ubrugelige, og der blev sat navn på op til flere forskere og institutter.

Henrik Dahl kaldte blandt andet den danske mellemøstforsker Jakob Skovgaard-Petersen for "notorisk enøjet" og sagde om dansk mellemøstforskning:

- Vi kan ikke som for eksempel politikere stole på den typiske, danske mellemøstforsker.

Mangler evidens

Under forespørgselsdebatten var det altså ikke kun Henrik Dahl, der udtrykte sig særdeles kritisk om flere af de danske forskningsmiljøer.

Også Morten Messerschmidt, der ligesom Henrik Dahl står bag vedtagelsen, harcelerede mod blandt andet køns- og migrationsforskning og forskning i postkolonialisme, ligesom han også pegede på flere specifikke forskningsmiljøer og forskere.

- Mange af underviserne lægger slet ikke skjul på, at de vil skabe ballade eller strukturelle forandringer, lød det fra talerstolen.

Mathias Hein Jessen fra CBS mener dog, at der mangler beviser for, at der er et generelt problem i dansk forskning. En holdning som flere i folketingssalen også fremførte under forespørgselsdebatten - heriblandt Uffe Elbæk fra Frie Grønne.

- Det er svært at se nogen håndfast evidens for, at der er et systematisk problem på danske universitet, siger Mathias Hein Jessen.

Vigtigt med debat

Ifølge den socialdemokratiske forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen er det vigtigt at skille forespørgselsdebatten og den efterfølgende vedtagelsestekst ad.

- Med vedtagelsesteksten slår vi fast, at det her er en diskussion, vi er nødt til løbende at have, så vi sikrer, at de her miljøer er frie - også fra internt pres, men også at det ikke er en politisk opgave at gøre sig til dommer over enkelte forskere, siger hun til DR.

Hun kritiserer, at politikere peger på specifikke forskere og institutter.

- Det er helt utilstedeligt, at det sker fra politisk hold – især fra Folketingets talerstol.

Ane Halsboe-Jørgensen var også på talerstolen til forespørgselsdebatten, hvor hun slog fast, at det er universiteterne, og ikke politikerne, der skal regulere forskningen.

Vil altid være til diskussion

I vedtagelsesteksten står der, at "selvreguleringen af den videnskabelige praksis skal fungere, så der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik."

Forskningsministeren vil ikke komme nærmere ind på, hvor politik forklædes som videnskab. Ifølge hende er det vigtigt at have debatten, "inden vi ser massive problemer".

- Det er en konstatering af, at der er strømme og debatter i udlandet, som vi ikke ønsker finder grundlæggende indpas i Danmark. Derfor er det en opgave for universiteternes ledelser hele tiden at have øje for det her, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Mens hun altså mener, at man skal skille forespørgselsdebatten og vedtagelsesteksten ad, så mener lektor Mathias Hein Jessen tværtimod, at man bliver nødt til at se vedtagelsen i en samlet kontekst.

- Hvis den her vedtagelse bare er en vedtagelse af det, som universiteterne allerede gør, hvad er så pointen med at bruge så meget tid og ressourcer på den, spørger han.

Ifølge forskningsministeren er det, fordi der er så meget kraft og magt i forskning, at det altid vil være til debat.

- Jeg tror, der hele tiden er problemer med pres på forskningsfriheden både udefra og indefra. Der er hele tiden diskussion om forskningsfrihed, og det skal der være, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk