Tusindvis af russere ved den finske grænse får partier til at kræve hjælp til afhoppere

Regeringen afviser dog at gøre mere, end man allerede gør, for de russere, der nu forlader landet.

Biler holdt i lange køer ved grænsen mellem Rusland og Finland både i går og i dag. (Foto: JANIS LAIZANS © Ritzau Scanpix)

Tusindvis af russere har de seneste dage passeret grænsen til Finland, det eneste EU-land, der stadig tillader russiske turister at rejse ind.

Billeder fra grænseovergangen mellem de to lande har både i går og i dag vist lange bilkøer.

Og antallet af russere, der passerer grænsen, er da også steget voldsomt, siden præsident Putin i forgårs beordrede en delvis mobilisering af soldater, hvilket betyder, at 300.000 russiske mænd skal indkaldes til hæren.

Bare i går tog 6.470 russere turen til Finland, hvilket er mere end dobbelt så mange som samme dag ugen inden.

Og nogle af dem erkender da også helt åbent, at flygter for at undgå at skulle i krig, som manden i videoen her:

Noget tyder på, at en del russiske mænd ikke er villige til at løbe den risiko.

Og de mænd, der lige nu forlader Rusland i lyset af krigen, skal Danmark arbejde for at hjælpe. Det mener både Venstre og De Radikale, der nu vil have regeringen til at finde en løsning for russiske afhoppere.

Skal hjælpes ligesom oppositionspolitikere

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, mener, at regeringen skal gå forrest og arbejde for at finde en løsning i EU.

- Jo færre russiske soldater, der går ind og bliver aktive i krigen, jo bedre. Så derfor synes jeg helt klart, man fra EU’s side skal finde en løsning for alle de mange, der forhåbentlig har lyst til at hoppe af i stedet for at deltage i en meningsløs krig.

- Ligesom vi har løsninger for oppositionspolitikere fra Rusland og andre, som kan hoppe af, så bør vi kunne lave samme løsning for soldaterne, siger han.

For de nuværende regler om asyl vil ikke være nok til at hjælpe dem, vurderer Michael Aastrup Jensen.

- Hvis man søger om politisk asyl, skal man kunne forklare, at man er forfulgt på en eller anden måde. Det er man ikke som soldat, der bare ikke har lyst til at deltage i en krig. Derfor skal vi have en speciel løsning.

Michael Aastrup Jensen mener, at hvis ikke der kan findes en ordning i EU, så skal Danmark sammen med de baltiske og nordiske lande forsøge at finde en ordning, så man kan tage mod russere, der flygter fra at blive indkaldt til krigen.

  • Finland er lige nu det eneste EU-land, der tillader russere at rejse ind på turistvisum. (Foto: JANIS LAIZANS © Ritzau Scanpix)
  • Bilerne har holdt i flere hundrede meter lange køer i flere spor både i går og i dag. (Foto: STAFF © Ritzau Scanpix)
  • De mange russere skal dog måske til at skynde sig. Den finske regering har i dag meldt ud, at man vil gøre det betydeligt sværere for russere at rejse ind i landet på grund af de mange russere ved grænsen. (Foto: STAFF © Ritzau Scanpix)
1 / 3

Hos De Radikale er politisk leder Sofie Carsten Nielsen på samme linje. Hun mener også, at der skal findes en løsning i EU, men hvis ikke, så skal Danmark selv tage affære.

- Ligesom vi har lavet en asylregel for ukrainere, så bør vi også se på det her. Det bør vi gøre i hele EU, men vi kunne starte i Danmark og se, om ikke der var noget, vi selv kunne gøre.

- Ministeren bør se på, om ikke det er muligt for os at tage mod de russere, der nu flygter fra Putin og Putins Rusland, for det er jo også dem, der ønsker det anderledes, siger hun.

Altså et politisk pres for at få regeringen, særligt udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad, til at gøre noget.

Men det kan de to partier i første omgang godt skyde en hvid pind efter. For ministeren mener ikke, at der lige nu er behov for mere end de ordninger, der allerede findes.

Systemet fungerer

Lige nu kommer rigtig mange fra Rusland til Danmark på en erhvervsordning for at arbejde her, siger Kaare Dybvad. Også flere end der plejer.

- Vi har også et asylsystem, hvor russere, der har behov for beskyttelse, vil kunne få asyl indenfor de gældende regler. Så for nuværende er det ikke vores vurdering, at der er behov for at tage yderligere tiltag.

- Vi har et system, der fungerer godt, og som kan håndtere dem, der er kommet, som det ser ud nu.

Men på en almindelig asylordning er der jo risiko for at blive sendt tilbage. Det er vel ikke så smart, hvis man er afhopper?

- Der er altid en konkret vurdering af, om man har behov for beskyttelse, og det vil den enkelte blive vurderet op mod.

- Vores system gør jo, at folk, der er forfulgt af regimet eller har et udestående med et udemokratisk land, de får selfølgelig vurderet deres sag, og hvis de har behov for beksyttelse, så får de det, siger han.