I dag landede bogen om tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen.

Med Findsens påstande om en politisk motiveret hjemsendelse af ham, om tilbud om strafnedsættelse fra PET, såfremt han opgav kilder i organisationen, samt om flere konflikter med Barbara Bertelsen, kan bogen med rette betegnes som en bombe i valgkampen.

Så meget, at alle de blå partier og Moderaterne allerede har krævet, at sagen endevendes af en undersøgelseskommission.

Bag bogens omkring 250 sider står Mette Mayli Albæk.

Hun er til dagligt undersøgende journalist hos Jyllands-Posten, men kastede sig tilbage i maj over at skrive bogen om en af danmarkshistoriens mest omtalte spionsager.

Derfor blev årets nok mest sprængfarlige bog også til på en computer afkoblet internettet for at sikre, at ingen kunne få adgang til det materiale, der i dag har trukket overskrifter i samtlige af landets aviser.

- Jeg tror, at alle journalister, der interviewer en person, der kommer fra en totalovervågning, ville tage sig forholdsregler. Jeg har ikke nogen interesse i at blive overvåget, siger Mette Mayli Albæk.

Også selvom det manglende internet gav visse logistiske udfordringer.

- Jeg har måttet købe tre printere for at kunne finde en, der kunne printe uden at skulle kobles på nettet.

- Og så har jeg lavet 27 udkast til bogen, som jeg har overdraget fysisk til Lars Findsen, og han har så skrevet noter i hånden. Det samme med redaktøren og forlagschefen. Alt er foregået i hånden.

Så du har fået 250 sider med håndskrevne rettelser?

- Ja, i 27 udkast. Og når Lars Findsen retter, så retter han ekstremt meget, siger Mette Mayli Albæk.

Hemmeligholdt på grund af "håndbremse"

Foruden den meget analoge proces, så har projektet været hemmeligholdt - og ikke bare for offentligheden.

- I et halvt år har jeg ikke kunnet sige til nogen, hvad jeg lavede. Jeg har haft tidligere kolleger og venner, hvor jeg har måttet lade som om, at jeg har været på arbejde inde på avisen (Jyllands-Posten, som Mette Mayli Albæk har haft orlov fra under arbejdet med bogen, red).

Hvor mange har kendt til det projekt her?

- Der har vel været en håndfuld mennesker på forlaget, en håndfuld af mine nærmeste og en håndfuld af Lars Findsens nærmeste.

Hvorfor har det skulle være så hemmeligt?

- Det skyldes, at der har været en håndbremse i projektet, der betød, at hvis først Lars Findsen sagde, at den ikke skulle udkomme, så skulle den ikke det.

- Hvis først man har meldt noget ud, ville der kunne opstå alle mulige spekulationer om, hvorfor den ikke skulle udkomme, siger Mette Mayli Albæk.

Hvordan faktatjekker man en spionchef?

Bogen kommer med en række angreb på danske politikere og embedsmænd, og der fremlægges ikke dokumentation for Lars Findsens anklager i bogen.

Derfor har en af Mette Mayli Albæks store opgaver været at forsøge at faktatjekke påstandene så vidt, det har været muligt.

- Jeg er undersøgende journalist, og det er jeg i alt, hvad jeg går til, så det har jeg også været her. Jeg har stillet mange kritiske spørgsmål, det vil også fremgå af bogen, siger hun.

I bogen refererer Findsen flere samtaler, der er foregået i enerum med forskellige kilder. Det er altså kun de to personer, der ved, hvad der reelt er foregået.

Her benyttede Mette Mayli Albæk en række journalistiske greb.

- En af de metoder, jeg for eksempel har brugt, er at interviewe en person om en konkret episode, og så gå tilbage til den igen og igen sammen med personen. Så kan man se, om ens interviewperson fortæller det samme, eller om der bliver byttet rundt på steder og forløb i fortællingen.

- Hvis der så kommer en anden fortælling, er det et rødt flag, siger hun.

Stoler du på Lars Findsen?

Hverken forlaget bag bogen eller Mette Mayli Albæk lægger dog skjul på, at det er en erindringsbog, der tager udgangspunkt i Lars Findsens side af sagen.

- Det er vigtigt at sige, at det er en erindringsbog, og i genren ligger, at det er hovedpersonens oplevelser, og der kan sagtens være nogen, der husker det anderledes, fortæller hun.

- Det er Lars Findsens fortælling i en historie, hvor man har skrevet rigtig meget om ham, og hvor hans oplevelse også er vigtig i den fortælling.

Lars Findsen er tiltalt efter meget alvorlige paragraffer. Hvordan har det været at arbejde med en mand, der forsat er i forsvar på den måde?

- Jeg har haft mange etiske overvejelser og drøftelser med mig selv og folk omkring mig. Jeg kan ikke vide, hvordan denne her sag ender, men jeg står fast på, at det, der står i den bog, kan jeg stå fuldt på mål for.

Stoler du på Lars Findsen udlægning af tingene?

- Jeg har faktatjekket der, hvor det er muligt, og jeg står på mål for det arbejde, jeg har lavet.

Det vides endnu ikke, hvornår Lars Findsens sag skal for retten.

Gennembrud kom med dagbog

Bogen bygger på interviews med Lars Findsen, men også på den dagbog, han førte, da han var fængslet i 71 dage.

Og det var udleveringen af dagbogen, der i særlig grad åbnede spionchefen for Mette Mayli Albæk.

- Vi kommer fra to forskellige verdener. Vi er to forskellige generationer. Han er en formel embedsmand, og jeg er en irriterende journalist, der vil vide det hele.

- Det tog noget tid at komme ind på livet af ham, men der kom et gennembrud i min forståelse af ham, da han gav mig sin dagbog inde fra fængslet.

Det skyldes ikke mindst, at der i dagbogen naturligvis stod ting, der ikke havde noget med bogprojektet at gøre.

- Der står meget personlige ting i den dagbog, der ikke har noget at gøre i en bog. Og hvis man sidder med en anden persons dagbog, får man en god fornemmelse af, hvem han er, og det gjorde det nemmere at interviewe ham. Han blev andet og mere end en embedsmand i jakkesæt.

Ved du, om Lars Findsen selv efterspurgte, at du skulle skrive bogen?

- Jeg ved, at han syntes, det var en rigtig god idé, at det var mig, siger Mette Mayli Albæk.

Bogen om Lars Findsen har allerede medført adskillige reaktioner på Christiansborg. Samtidig har påstanden fra Lars Findsen om, at han er blevet tilbudt en mildere straf, hvis han udleverede pressekilder i PET til selvsamme efterretningstjeneste, blevet kaldt for et lovbrud af jurister, såfremt det er sandt.

Daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) udtalte tidligere på dagen:

- Jeg har noteret mig, at han har skrevet en bog, men jeg kan jo ikke gå ind og kommentere på ting, hvor jeg har tavshedspligt. Derfor kommer jeg heller ikke til at kunne svare på nogle af de påstande, han kommer med, siger hun.

DR har forsøgt at få en kommentar til Lars Findsens påstand fra Politiets Efterretningstjeneste. Det har ikke været muligt.

DR har også forsøgt at få en kommentar fra Barbara Bertelsen. Hun ønsker ikke at kommentere.

Du kan få hele historien om hvordan Lars Findsen blev hjemsendt, aflyttet og anholdt – det er i dokumentaren ”Spionchefens Hemmeligheder”, der ligger på DRTV.

Rettelse: Det fremgik tidligere i artiklen, at daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) ikke havde en kommentar til udtalelserne fra Lars Findsen. Artiklen er opdateret med en kommentar fra hende.