Udenrigsminister afviser hemmelighedskræmmeri om USA's interesse i Grønland

Den danske regering har spillet med åbne kort over for Folketinget, lyder det fra Jeppe Kofod.

- Fra den danske regering synes vi, det er helt fantastisk, at der er et engagement fra USA's side i Grønland. Det er noget, vi længe har arbejdet sammen med grønlænderne om at sikre.

Sådan lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), efter at landsstyret i Nuuk i dag løftede sløret for en økonomisk hjælpepakke på 83 millioner kroner fra USA, der vil støtte en række

civile
projekter i Grønland.

Washingtons bevilling til Grønland blev forleden bebudet af den amerikanske ambassadør, Carla Sands, i en kronik på netavisen Altinget.dk.

Her skrev hun om en 'substantiel pakke med økonomisk støtte, der kan give fornyet energi til

væksten
i Grønland.'

(ARKIV) Ambassadør Carla Sands. USA har foruden den økonomiske støtte planer om at åbne et konsulat i Grønland. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

På en pressebriefing i dag satte hun lidt flere ord på, hvad pengene skal bruges på:

- Vi er interesserede i, at grønlænderne finder deres fødder økonomisk, vi kan eksempelvis hjælpe med turisme. Vi har mange store nationalparker, som er velbesøgte, og som vi passer godt på, siger hun.

- Vi kan dele erfaringer med Grønland på turismeområdet, og også om olie, gas og minedrift.

USA's støtte til Grønland har fået partier i Folketinget til kalde USA's fremfærd for 'uhørt' og 'forkastelig' - og et forsøg på at købe grønlænderne i jagten på egne interesser i det ombejlede arktiske område.

Samtidig er flere partier skuffede over, at den danske regering ikke har orienteret Folketinget om USA's planer.

Men ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har regeringen aldrig lagt skjul på sit ønske om et tættere samarbejde med USA omkring Grønland.

- Vi har længe informeret Folketinget om, at vi fra kongerigets side søger et tæt samarbejde med USA, og at der er en amerikansk interesse for Grønland, og at deres

tilstedeværelse
skal omsættes i økonomisk udvikling til gavn for den grønlandske befolkning og den grønlandske økonomi.

- Det er kendt stof, og det er noget, vi har arbejdet for længe, siger han til

DR
Nyheder.

Medlemmer af nævn: Ikke orienteret

Flere medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn slår fast over for

DR
Nyheder, at de ikke har været orienteret om den økonomiske støtte fra USA.

- Jeg kan ikke referere fra Udenrigspolitisk Nævn, men jeg kan godt røbe, at jeg i hvert fald ikke har været orienteret, skriver formand Martin Lidegaard (R) i en sms til

DR
Nyheder.

I aftes sagde Dansk Folkepartis medlem af nævnet, Søren Espersen, også, at nævnet ikke er blevet orienteret.

- Hvis det er, fordi regeringen ikke er blevet inddraget, så er det en katastrofe. Så går USA markant længere, end man kan tillade sig.

Søren Espersen (DF) mener, USA går langt over stregen ved at yde direkte økonomisk støtte til Grønland. (Foto: Ida Guldbaek Arentsen © Scanpix)

SF's grønlandsordfører, Karsten Hønge, bekræfter samtidig, at

Grønlandsudvalget
heller ikke er blevet orienteret.

- Jeg kender kun sagen fra pressen, siger han.

- Men jeg har det sådan, at Grønland må gerne lave de aftaler selv. Det behøver man ikke at være inde over i København. Men jeg synes, det er usædvanlig dårlig stil fra USA's side.

Karsten Hønge mener, Trump-regeringen forsøger at føre sin allierede, Danmark, bag lyset og i virkeligheden gøder jorden for en øget militær

tilstedeværelse
i Arktis.

- Carla Sands siger, at det her er penge, USA har lyst til at give, som om hun er ambassadør for en godgørende fond. Det kan ikke være rigtigt, at den danske og den grønlandske regering falder for sådan noget 'sweet talk.'

Afviser hemmelighedskræmmeri

Her til aften

afviser
udenrigsminister Jeppe Kofod, at der har været tale om hemmelighedskræmmeri fra den danske regerings side.

- Der er ikke noget, der er holdt hemmeligt. Det har taget noget tid at få den her pakke fra USA's side. Vi har arbejdet længe for, at USA skal engagere sig mere i Grønland, omsætte deres interesse, deres

tilstedeværelse
i økonomisk udvikling til gavn for det grønlandske samfund.

Jeppe Kofod

afviser
at svare direkte på, hvad USA forventer at få til gengæld for den økonomiske støtte til Grønland.

- Grønlands regering har understreget flere gange, at de er åbne over for forretninger. De vil gerne have forretningspartnere, de er et lille land, der gerne vil have udvikling, det støtter vi varmt den grønlandske regering og samfundet i.

(ARKIV) Selvstyreformand Kim Kielsen til pressemøde med statsminister Mette Frederiksen, der besøgte Grønland i august sidste år. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Kan du forstå, hvorfor kritiske røster er bekymrede, når USA først forsøger at købe Grønland (i sommer, red.). Og nu kommer der økonomiske gaver?

- Nej, det kan slet ikke forstå. Det at vi får økonomisk udvikling og partnerskab mellem Grønland og USA, det hilser jeg velkommen.

- Man må huske på, at Grønland selvfølgelig ønsker en økonomisk udvikling, og at den amerikanske

tilstedeværelse
omsætter sig til gavn for investeringer i
arbejdspladser
og så videre. Det er noget af det, der er taget skridt til her. Det hilser vi velkommen.

Lektor: Godt for alle parter

Danmark bør da også glæde sig over, at der bliver fløjet en sæk amerikanske dollars ind til den grønlandske del af rigsfællesskabet.

Det mener Jon Rahbek-Clemmensen, der er lektor på Center for Arktiske Sikkerhedsstudier på Forsvarsakademiet.

- Det er jo rigtig godt for Grønland, at der kommer den her økonomiske hjælp, og det viser bare, at der kan komme noget godt ud af det, når der er en sikkerhedspolitisk dagsorden omkring Grønland, siger lektoren.

For det er i høj grad storpolitik, det drejer sig om, vurderer lektoren. USA har sovet i timen i Arktis, hvor både Kina og Rusland øget

tilstedeværelse
med militære baser og investeringer.

Amerikanerne har siden 1950'erne haft sin nordligste militærbase i Thule i Grønland. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

- Det er et spil om magt og territorium, for USA er bange for, at Rusland kommer for tæt på amerikanske militærbaser som for eksempel Thulebasen. Derudover vil amerikanerne sikre sig, at Kina ikke bare kan købe sig til indflydelse, siger Jon Rahbek-Clemmensen.

Så nu forsøger amerikanerne at købe sig en ven. Ved at knytte Grønland tættere til sig, kan de tilbyde et alternativ til Kina, pointerer lektoren.

- Den her hjælpepakke skal vise, at der kan være nogle konkrete fordele ved at arbejde sammen med USA, og så kan det jo være, at Grønland vil se lidt mildere på det, hvis USA ønsker at øge den militære

tilstedeværelse
på et tidspunkt.