"Sex uden samtykke er voldtægt."

Sådan har det lydt igen og igen fra et flertal på Christiansborg. Debatten fyldte op til valget så meget, at kravet om en ændring af straffelovens voldtægtsbestemmelse blev skrevet ind i regeringens forståelsespapir, forud for at Mette Frederiksen (S) kunne blive statsminister.

I sidste måned lykkedes det så endelig støttepartierne og regeringen at finde hinanden i en aftale om, hvordan straffeloven skal ændres. Men én ting har udestået: Hvordan voldtægtsbestemmelsen i straffeloven i fremtiden skal lyde.

Nu løfter regeringen sløret for, hvordan det politiske flertal lægger op til, hvordan bestemmelsen skal være fra den 1. januar 2021. Det sker i et udkast til et lovforslag, som netop er blevet sendt i høring. Her lyder forslaget:

Dommerforening tager godt imod lovudkast

Udformningen er klappet af mellem regeringen, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF forud for høringsperioden. Ifølge Dommerforeningen vil den nye paragraf imidlertid ikke føre til markant flere domfældelser, vurderer landsdommer Lene Sigvardt.

- Det er min umiddelbare vurdering, at voldtægtsbegrebet i det nye lovforslag, sådan som samtykkebegrebet bliver defineret, ikke adskiller sig nævneværdigt fra det oprindeligt forslag fra flertallet i Straffelovsrådet, og at der alene er tale om en beskeden udvidelse af voldtægtsbegrebet, siger hun.

- Jeg har således ikke nogen forventning om, at forslaget vil føre til markant flere domfældelser, siger Lene Sigvardt. Hun understreger dog, at en række sager med den nye lovgivning godt kan føre til dom, hvor der i dag sker frifindelse.

Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet, har også læst regeringens lovudkast. Han mener heller ikke, at det i sig selv vil føre til markant flere domme.

- Det kan godt tænkes, at anmeldelsestilbøjeligheden stiger. Men jeg tvivler på, at antallet af domfældelser vil vokse mærkbart, siger han.

Forsvarsadvokat: Risiko for tiltalte skal bevise uskyld

Regeringen skriver i lovforslagsudkastet, at den estimerer med at bruge 28,7 millioner kroner årligt som følge af den nye samtykkebaserede voldtægtslovgivning. Den udgift kan "primært henføres til en tilgang af strafmasse til kriminalforsorgen," som det står i lovforslaget.

Det svarer omregnet til højst 40 ekstra fuldtidsindsatte i lukkede fængsler om året.

Sidste år faldt der 314 domme for voldtægt - fraregnet 108 domme for voldtægt mod børn under 12 år, lød tallet på 206 regulære voldtægtsdomme.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage har været en af kritikerne i debatten. Efter at have læst udkastet fastholder hun, at bevisbyrden risikerer at tippe med lovforslaget:

- Overført til den virkelige verden tror jeg, at realiteten bliver, at dynamikken retssagen ændres således, at bevisbyrden de facto skubbes mere over på den tiltalte, så han skal bevise, at samtykket var der, fremfor at anklagemyndigheden skal bevise, at samtykket ikke var der, siger hun og fortsætter:

- Ellers vil loven ikke ændre noget i praksis, men være ren symbolpolitik - som jo også kan være udmærket, da der kan være en præventiv effekt ved, at der kommer mere fokus på området, siger Mette Grith Stage.

Den udlægning afviser Jørn Vestergaard dog.

- Det er stadig anklagemyndigheden, der har bevisbyrden, og berettiget tvivl skal fortsat komme tiltalte til gode, siger han.

Jørn Vestergaard er generelt positiv over for lovforslaget, men han understreger, at loven primært vil skubbe på en kulturændring i samfundet.

- Det er en stor fordel, at lovteksten bliver helt enkel og uden juridiske spidsfindigheder. Det vil alt andet lige gøre det lettere at få ønsket om en holdningsændring gjort klart.

- Påvirkning af uacceptable opfattelser af kønsroller og seksualmønstre vil nok være den mest mærkbare effekt af lovrevisionen. Det grundlæggende formål med lovændringen er jo at forebygge overgreb, siger han.

Støttepartier vil have midler til uddannelse

På Christiansborg fremhæver Enhedslistens retsordfører Rosa Lund at der også skal sættes penge af til uddannelse af aktører i retssystemet.

- Lovændringen kan selvfølgelig ikke stå alene. Næste skridt er at sikre uddannelse til dommer, politi og resten af anklagemyndigheden. Den kulturændring, vi er i gang med at lave med samtykkeloven, skal også understøttes af bedre seksualundervisning i folkeskolen, siger hun.

De Radikales retsordfører Kristian Hegaard mener ikke kun, at formålet med loven er at få flere dømt. Han tror også, at lovændringen vil være med til at starte en debat i samfundet.

- En samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse vil også ændre på kulturen i samfundet. At vi får italesat, at man ved et samleje selvfølgelig skal sikre sig, at den anden er med på den. Det vil både fylde i seksualundervisningen i uddannelsessystemet og andre steder. Den kulturændring vil give færre voldtægter og dermed færre ofre, siger han.

I februar fremlagde Straffelovrådet sin betænkning om en ny voldtægtsbestemmelse.

Her anbefalede 10 af rådets 11 medlemmer, at den nye lov skulle basere sig på frivillighed frem for samtykke.

Straffelovrådets arbejde var sat i gang af den tidligere VLAK-regering.