For Jane Tirsvad Rasmussen bliver der nu sat tid af til at købe en ekstra blomst og tage en tur på kirkegården for at mindes sit familiemedlem Svend.

Han er nemlig en af de omkring 27.500 tidligere anbragte danskere i sær- og åndssvageforsorgen fra 1933 til 1980, som nu kan se frem til en officiel undskyldning fra staten.

Undskyldningen er nemlig på vej, har social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil meldt ud i dag.

Det glæder Jane Tirsvad Rasmussen.

- Nu får de en undskyldning for de overgreb. De får en stemme, og de får en oprejsning, siger hun.

Undskyldningen kommer, efter en historisk udredning i foråret sidste år fastslog udbredte overgreb i det, der var kendt som sær- og åndssvageforsorgen.

Jane Tirsvad Rasmussens familiemedlem Svend blev anbragt på Livø, hvor han blandt andet ifølge familien blev kastreret mod sin vilje.

- Jeg har jo altid tænkt, at det var så forfærdeligt, at han blev frataget den her mulighed for at få en familie, siger hun i dag.

Statens tilsyn var mangefuld

Og Svend var ikke alene. Ifølge den historiske udredning blev flere af de anbragte børn og voksne udsat for både vold, seksuelle overgreb, tvangsfiksering, sterilisation og enkelte lå fastspændt i årtier ifølge udredningen.

Udredningen har Sarah Smed, museumsleder på Danmarks Forsorgsmuseum, været med til at lave.

- Det er bestemt ikke alle, der har været udsat for de her ting, men vi har påvist en foruroligende stor grad af vold, siger hun.

De anbragte på anstalter under sær- og åndssvageforsorgen mellem 1933 og 1980 var både blinde, døve, udviklingshandicappede og langt den største del dem, man dengang kaldte åndssvage, fortæller Sarah Smed.

Hun har været med til at dokumentere overgrebene, og den historiske udredning har også vist, at staten svigtede de tusindvis af anbragte. Der var simpelthen ikke styr på, at loven blev overholdt på anstalterne, siger hun.

- Det er staten, der fører tilsyn, og det er staten, der har vedtaget lovgivningen, som man skal sikre bliver overholdt. Det skulle gøres ordentligt, og vi har påvist, at tilsynet var sporadisk, og der var ingen systematik omkring det.

Undskyldning har været på vej i et år

Det var den tidligere regering med daværende socialminister Astrid Krag i spidsen, der satte gang i den historiske udredning af sær- og åndssvageforsorgen. Nu er det social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil, der giver den officielle undskyldning på vegne af staten.

- Vi giver en dybt forankret undskyldning fra statens side til nogle mennesker, der har været udsat for nogle fuldstændig ubegribelige overgreb i statens varetægt, siger hun.

Pernille Rosenkrantz-Theil forventer, at undskyldningen bliver givet officielt til et arrangement i maj i år.

Efter den historiske udredning udkom sidste år, er der blevet anlagt sager mod staten fra pårørende til tidligere anbragte. Undskyldningen har derfor ingen umiddelbar indflydelse på, hvorvidt de tidligere anbragtes pårørende kan få en erstatning.

- Det er ganske alvorlige forhold, der bliver afdækket i den her redegørelse, og derfor er det ikke nok, at man kan lægge sag an mod staten i forhold til spørgsmålet om kompensation – efter vores mening skylder staten også en undskyldning, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Pårørende: Undskyldningen er vigtig

For Jane Tirsvad Rasmussen er det da også undskyldningen, der tæller.

- Vi kan ikke bruge en kompensation til noget i dag, men vi kan give de her mennesker en stemme. De kan få en undskyldning, og de kan få oprejsning ved, at det bliver erkendt, at de er blevet behandlet forkert, siger hun.

Kan du bruge det til noget?

- Jeg kan gå over på kirkegården og lægge en ekstra blomst til ham og tænke på ham.

I 2019 sagde statsminister Mette Frederiksen på vegne af staten undskyld til Godhavnsdrengene og andre børnehjemsbørn – og i 2020 blev der officielt sagt undskyld til 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark og udsat for forsøg i 1951.

Du kan høre mere om Jane Tirsvad Rasmussen i DR-podcasten "Et minusmenneske" lige her.