Udskældt uddannelsesloft ventes vedtaget trods 80.000 protester

2.200 studerende bliver årligt ramt af V, S og DF's beslutning om at indskrænke muligheden for at tage en ny uddannelse.

Utilfredse studerende gik i går på gaden med stjernekastere for at protestere mod en ny lov, der vil betyde, at man som hovedregel ikke kan tage uddannelse nummer to, hvis den ikke er på højere niveau end den, man allerede har.

Når politikere fra Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i dag møder på Christiansborg, er det for at stemme et lovforslag igennem, der har mødt stor kritik.

Trods flere tusinde underskrifter mod det udskældte lovforslag ser loven om begrænsning af såkaldte dobbeltuddannelser ud til at blive vedtaget.

L 69 vil sætte loft over dobbeltuddannelser ved at begrænse adgangen for personer, der allerede har gennemført en videregående uddannelse på samme eller højere niveau.

Har man eksempelvis en professionsbachelor i bagagen kan man som udgangspunkt ikke blive optaget på en ny professionsbachelor eller på en bachelor på et universitet.

Tusindvis har skrevet under

Mange utilfredse studerende og organisationer har henvendt sig både til uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) og til Uddannelses- og Forskningsudvalget.

I skrivende stund har tæt på 80.000 skrevet under på en underskriftsindsamling mod loven.

- Selvfølgelig gør det indtryk, at der har været så mange henvendelser fra studerende, som frygter, at de kan komme i klemme. Men det er jo ikke det samme, som at de kommer i klemme, lød det fredag fra Socialdemokratiets Christine Antorini (S), da partiet sammen med Venstre og DF stemte forslaget videre ved andenbehandlingen.

Men trods de mange henvendelser forventes lovforslaget at blive stemt endeligt igennem senere i dag. Skrotningen af muligheden for at have to uddannelser er nemlig nødvendig for at kunne finansiere et hul i dagpengesystemet på cirka 300 millioner kroner årligt, lyder det fra de tre partier.

Hver fjerde forventes at droppe nuværende uddannelse

Lovforslaget vil ifølge beregninger medføre, at omkring 25 procent af de studerende, der rammes af loftet, vælger at droppe ud af deres nuværende uddannelse for at kunne vælge en anden, fremgår det af et svar til Folketinget.

Ifølge lovforslaget vil ministeren dog også kunne undtage mennesker med helbredsproblemer, arbejdsskader eller hvis de har en forældet uddannelse, eller en uddannelse, der ikke har været brugt på arbejdsmarkedet i mindst fem år.

Derudover vil ministeren kunne undtage bestemte uddannelsesretninger, hvis der er særlig efterspørgsel eller mangel på arbejdskraft.

- Listen over undtagne uddannelser kan ændres, eksempelvis hvis vurderingen af uddannelserne i forhold til de fastlagte kriterier ændrer sig, eller hvis kriterierne ændres, står der i det fremsatte lovforslag.

Lovforslaget ventes at ramme godt 2.200 studerende årligt.

Facebook
Twitter