Udvalget er så hemmeligt, at ingen må tale om det: Nu er det havnet i spotlyset

Fem politikere har plads i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Det er hemmeligt i en grad, at det er særdeles svært overhovedet at få folk til at tale om det.

Folketingets udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne.

Det er også kendt under navne som 'spionudvalget', 'kontroludvalget' og omgærdet af en fortrolighed, der synes at overgå alle andre udvalg på Christiansborg.

Fem folketingsmedlemmer fra de største partier i Folketinget har plads her, hvor de får den slags oplysninger, man under ingen omstændigheder kan dele med andre, om arbejdet i både Forsvarets og Politiets efterretningstjeneste.

De har ubetinget tavshedspligt under strafansvar.

- Jeg kunne ryge i fængsel for at tale om det, som et medlem formulerer det overfor DR Nyheder.

Ganske rigtigt har selv en lille bitte fortalelse om udvalget haft fatale konsekvenser.

I 2004 knækkede Venstres forsvarsminister, Svend Aage Jensby, nakken på at tale over sig om, hvor meget medlemmerne af udvalget havde fået at vide om Irak-krigen – uden at være konkret om selve indholdet.

Dengang rasede debatten om grundlaget for krigen i Irak. Det blev forsvarsminister Svend Aage Jensby træt af at høre på og udtalte at "medlemmerne af Kontroludvalget sgu havde set alle de samme rapporter som regeringen selv" – og tilføjede at "der er ikke medlemmer af Kontroludvalget, der har rejst spørgsmålet om regeringen har håndteret det her spørgsmål fuldstændig korrekt."

Videoen her er fra TV Avisen, da Svend Aage Jensby trak sig for ikke at være "en belastning for regeringen."

Med andre ord - også brugt af nogle af de folk, der har kendskab til arbejdet - er det et udvalg, der "helst skal gå under radaren". Alligevel er det nu kommet i fokus.

Årsagen er den skandale, der er under optræk i Forsvarets Efterretningstjeneste om ulovlig overvågning og fortielse af oplysninger. Onsdag fik skandalen nemlig tidligere forsvarsminister og nuværende formand for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, Claus Hjort Frederiksen (V) til at trække sig.

Men udvalget får også præsenteret de redegørelser, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne laver hvert år. De redegørelser, som det i de seneste dage er blevet afdækket, har rettet kritik mod Forsvarets Efterretningstjeneste i flere år.

- Regeringen forelægger forud for offentliggørelsen udvalget de årlige redegørelser, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne afgiver om sin virksomhed, står der i loven om udvalget.

Ydermere fremgår det:

- Regeringen underretter udvalget, hvis en henstilling fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne ikke følges.

Det er præcis, hvad der er sket i de forgangne dage. Problemerne har endda været så store, at lederne af de partier, der står bag aftalen om at oprette et tilsyn med efterretningstjenesterne, blev indkaldt til et særligt orienteringsmøde med statsministeren.

Bredt formulerede vendinger

Medlemmerne i det hemmelige udvalg kan kræve, at cheferne for efterretningstjenesterne deltager i møderne, men i kraft af deres tavshedspligt kan de ikke give underretningerne videre til deres partikolleger og partiformænd - eller nogen andre for den sags skyld.

Selv ombudsmanden, der er en kontrolinstans, som kan se alle dele af forvaltningen efter i sømmene, har udvalget måtte lave en særlig ordning for.

- Udvalgets tilbagemeldinger skal holdes i så bredt formulerede vendinger, at der for eksempel ikke gives oplysninger om, hvorvidt sagen eller relevant praksis overhovedet har været omtalt i udvalget eller ej, skriver udvalget i 2010.

De fem medlemmer har nemlig én mulighed for at ytre sig: De kan afgive en beretning, hvilket på folketingssprog er en redegørelse for udvalgets syn på en given sag.

Siden udvalget blev oprettet i 1988, er det kun sket otte gange.

I den forrige valgperiode fra 2015 til 2019 var Henrik Dam Kristensen (S) formand for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. I dag er han formand for Folketinget. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

De fleste udvalg i Folketinget afgiver beretning mindst en gang om året, men det er ti år siden, Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne gav lyd fra sig.

Dengang - som nu - var åbenheden i efterretningstjenesterne i fokus.

I beretningen skriver udvalget blandt andet:

- Udvalget har i sin virksomhed lagt vægt på løbende at blive orienteret om tjenesternes arbejde med at opnå størst mulig åbenhed overfor offentligheden.

'Indgående indsigt'

Hele den diskussion skal ses i forlængelse af, at både Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste fik flere og flere muskler med terrorlovgivningen i 00'erne. Telefonaflytning og anden overvågning blev blåstemplet i den forbindelse.

Den magt har Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne siden holdt øje med, hvordan efterretningstjenesterne bruger, i årlige orienteringer fra politiets og forsvarets efterretningstjenesters chefer om "generelle og ressourcemæssige forhold knyttet til tjenesternes virke, som må have betydning for deres virke og effektivitet".

- Således at udvalget får indgående indsigt i tjenesternes prioriteringer, skriver udvalget i beretningen fra 2010.

- Udvalget lægger vægt på fortsat at blive holdt særligt orienteret om disse forhold, står der videre.

Og disse beretninger er alt - som i alt - offentligheden kan få at vide om arbejdet i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Det måtte den tidligere DR-journalist Ole Lorenzen sande, da han i 2006 i forbindelse med en omgang af terrorlovgivningen forsøgte at udfritte den daværende formand for udvalget, Morten Bødskov (S) om, hvad det egentlig er, udvalget laver.

Det skete i radioprogrammet Politisk Debat på P1.

Holder I øje med, at de opfører sig ordentligt - sådan populært sagt, spurgte han.

- Hvis man læser de beretninger, der ligger, vil man se, at vi på specifikke bestemmelser i terrorloven nu får orienteringer fra cheferne for efterretningstjenesterne. Det har været vigtigt for Socialdemokratiet at sikre, at i takt med vi gav tjenesterne øgede beføjelser, skulle vi samtidig styrke den parlamentariske kontrol, sagde Morten Bødskov, der i dag er skatteminister.

Hvad er det så I bliver orienteret om?

- Jamen, du kan jo se ud af lovgrundlaget, at det særlige ved det her udvalg er, at vi er underlagt tavshedspligt, så de specifikke orienteringer er det ikke muligt for mig at udtale mig om, sagde han og fortsatte:

- Jeg synes, at de beretninger, udvalget har givet, giver et godt billede.

Drama om Enhedslisten

Trods de tunge gardiner, der bliver draperet over udvalgets arbejde, har det i løbet af de senere år alligevel tiltrukket sig lidt opmærksomhed.

Da Enhedslisten efter SF's nedsmeltning for nogle år siden kom ind i gruppen af Folketingets fem største partier, og derfor skulle have en plads i udvalget, startede et drama.

Pernille Skipper, der i dag er politisk ordfører for Enhedslisten, var den første fra partiet, der fik sæde i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Og det skabte ballade. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

- Jeg er bekymret for, at de lækker ting i modstrid med reglerne. Eller lader oplysningerne gå videre til de forkerte, sagde daværende udenrigsordfører for Venstre, Søren Pind til Berlingske.

Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti var endnu hårdere.

- Det er en kendt sag, at der er bånd mellem Enhedslisten og de voldelige dele af den yderste venstrefløj.

- Partiet skal selvfølgelig have den indsigt, som det har krav på, men jeg vil opfordre både justitsministeren og PET til at være varsom med at dele oplysninger om de grupper, hvis Enhedslisten får plads i kontroludvalget, sagde han.

Siden fik Enhedslisten sæde i Udvalget vedrørende Efterretningstjenester.

Det er endda partiets frontfigur, politisk ordfører Pernille Skipper, der har siddet her fra 2014 til valget sidste år kun kortvarigt afløst af en kollega.

Professor peger på 'væsentlige' mangler

Folketingets udvalg er en knap 25 år ældre opfindelse end tilsynet, som først blev oprettet i 2013 for at 'styrke den parlamentariske kontrol', som det hedder i loven. Tilsynets medlemmer er nemlig fagfolk, som bliver udpeget af justits- og forsvarsministeren.

Tilsammen udfører de to organer det, der med et fint ord kaldes parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesterne. Sagt på en anden måde, holder de øje med, at PET og FE arbejder indenfor lovens rammer.

I realiteten er kontrolmulighederne dog begrænsede, fortæller lektor i offentlig forvaltning og tidligere sekretær i Udvalget vedrørende Efterretningstjenester, Pernille Boye Koch.

- Blandt andet er problemet, at det kun er en lille del af efterretningstjenestens arbejde, man kan kigge på, nemlig det, der handler om personoplysninger.

- De kan ikke kigge på internationale operationer, samarbejdet med andre efterretningstjenester, brug af agenter og meddelere og sådan noget, forklarer hun i P1 Morgen.

Ifølge Pernille Boye Koch er den aktuelle sag er et eksempel på, at der er nogle meget væsentlige mangler i den måde, tilsynet er skruet sammen på. Det er en problematik, som også flere partier har rejst i denne uge.