Uenighed om nye sundhedsklynger: Et stykke hvidt papir uden indhold

Regeringen vil skabe et mere nært sundhedsvæsen med 21 nye sundhedsklynger. En ekspert roser initiativet, mens en anden kalder det kejserens nye klæder.

21 nye sundhedsklynger skal ifølge regeringen sikre mere sammenhæng i sundhedsvæsenet. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix) (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ritzau Scanpix)

Det skal være slut med at føle sig som kastebold i sundhedsvæsenet. Det er i hvert fald regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioners ambition. De har fredag præsenteret en plan for det, de kalder et mere sammenhængende sundhedssystem.

Regeringen vil indføre 21 såkaldte sundhedsklynger, hvor kommuner, regioner og praktiserende læger skal arbejde sammen om behandling af patienterne. Målet er at sikre et mere nært sundhedsvæsen, hvor patienten ikke falder mellem to stole.

Men selvom sundhedsminister Magnus Heunicke på pressemødet virkede overbevist om, at den nye plan vil sikre patienterne bedre behandling, så er tiltroen ikke ligeså stor blandt landets sundhedseksperter.

- Det er da godt, at Magnus Heunicke endelig tager noget initiativ. Men man har kaldt ind til et pressemøde her til morgen med et stykke hvidt papir uden indhold. Der er ikke noget nyt i den her aftale, siger Jes Søgaard Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Helt så kritisk er Jakob Kjellberg ikke. Han er professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Han mener, at Magnus Heunicke stod med en svær opgave, som han har forsøgt at løse.

- Er det super ambitiøst? Nej, det er det ikke. Men det jo heller ikke sådan, vi som forskere havde en klar plan for, hvordan man sikre, at patienterne ikke falder mellem to stole i sundhedsvæsenet. Det her er et lille skridt, men trods alt et skridt, siger han.

Taler ikke sammen

Det problem, som sundhedsminister Magnus Heunicke forsøger at løse med dagens aftale, har været kendt i sundhedsvæsenet i mange år. Et problem med patienter, der ikke bliver grebet, når de rykker fra den ene del af sundhedsvæsenet til den anden.

Morten Freil, direktør for Danske Patienter, forklarer problemet med, at sygehus, læger og kommunen ikke taler godt nok sammen. Og det går ud over patienten.

- Lad os tage Fru Nielsen på 80 år, der bliver indlagt på sygehus på grund af dehydredering i sommervarmen. Hun får den hjælp, hun skal på sygehuset, og bliver udskrevet til egen bolig.

- Men når hun så kommer hjem, så ved hjemmesygeplejersken fra kommunen ikke nok om, hvordan hun skal hjælpe hende, og har ikke fået noget at vide fra sygehuset. Og så ender det med, at Fru Nielsen skal indlægges igen, fordi hun får det så dårligt, siger han.

Det er den hovedpine, som nogle patienter ender i. Og det, som regeringen sammen med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner nu har præsenteret en plan for at løse.

Regeringen vil oprette 21 såkaldte sundhedsklynger rundt om hvert af landets akuthospitaler.

Klyngerne skal være et forum, hvor man kan sætte sig ned på tværs af sygehuse, regioner og praktiserende læger og arbejde på tværs om patienterne.

Men Morten Freil er ikke helt så begejstret for den nye aftale.

- Vi synes, der er mange gode intentioner, men også at aftalen er meget uforpligtende, siger han.

Han mener, at der mangler mere forpligtende samarbejde i aftalen. Og så mangler der kvalitetstandarder, så patienterne er sikret den samme gode behandling, uanset hvilken kommune de bor i.

- Der er stor forskel på sundhedsvæsenet fra kommune til kommune. Mens det i én kommune er fint at have parkinson, kan det i en anden være et helvede, fordi kommunen ikke har priorieret området. Det burde aftalen sætte nogle standarder for, siger Morten Freil.

'Forslår som en skrædder i helvede'

Ideen bag sundhedsklynger er ikke ny. En lignende model blev fremlagt af den tidligere regering anført af Lars Løkke Rasmussen.

Og der eksisterer allerede uforpligtende sundhedsklynger i dag, hvor man arbejder på tværs af kommuner og regioner. Men bare fordi ideen ikke er ny, gør det den ikke dårlig, siger sundhedsøkonom fra SDU, Kjeld Møller Pedersen, der roser aftalen.

- De sundhedsklynger, vi har i dag er mere usammenhængende og mere eller mindre helhjertede. Denne her aftalen sætter det i system. Så det er godt nyt til patienterne.

Men vil danskerne kunne mærke forskel?

- Ja, det skal vi kunne. En tilbagevendende klagesang er, der ikke er sammenhæng i sundhedsvæsenet. At den ene part ved ikke, hvad den anden gør. Det forventer jeg, det her er med til at rette op på.

Med aftalen er der sat 80 millioner kroner af i 2022 til at opstarte sundhedsklyngerne. Et beløb, som flere af forskerne peger på er for lavt, hvis man virkelig vil ændre noget i sundhedsvæsenet.

- Det er kejserens nye klæder, det her. Aftalen lægger ikke op til noget nyt. Og de 80 millioner kroner foreslår jo som en skrædder i helvede, siger Jes Søgaard.

Og det er Jakob Kjellberg enig i.

- Det er jo en meget lille reform, på den måde. 80 millioner er jo kun lidt mere, end det vi bruger om dagen for at teste danskerne for covid-19. Så på den måde, er det jo ikke voldsomt, lyder det.

Aftalen skal nu drøftes mellem Folketingets partier som en del af forhandlingerne om en ny sundhedsaftale.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk