Uffe Elbæks håndflade falder tungt på bordet i mødelokale ’Generøsitet’ et stykke nede ad Alternativets grønne gang på Christiansborg.

Vi taler et godt, gammeldags bord med tydelig patina efter mange års heftig mødeaktivitet og slitage.

- Det har givetvis 50 år på bagen. Hvis det var et IKEA-møbel, skulle det nok skiftes ud inden for tre år, men heldigvis holder det længe, lyder det fra Uffe Elbæk, der med bordsnakken forsøger at eksemplificere en af Alternativets vigtigste ambitioner i det kommende år:

- Jeg vil hellere have, at vi producerer noget, der er godt, og som holder længe. Det er vores tilgang. Vi skal forbruge mindre, men bedre.

Ambitionen er som sådan ikke ny, men den får nu et skud frisk energi af Folketingets yngste parti, der i dag afslutter et tre dage langt vintergruppemøde.

Partileder Uffe Elbæk har mærket en lyst til, at Alternativet generobrer sit eget ståsted og bliver endnu mere tro mod egne værdier og holdninger.

- Et Alternativet 2.0. Vi har eksisteret som parti og bevægelse i tre år, og vi har været i Folketinget i halvandet år. Nu har vi styr på arbejdsgangene og agerer klogt, synes vi selv, i folketingssalen. Alle har det sådan nu, at de har lyst til at rykke et gear op, siger Uffe Elbæk.

Elbæk: Livskvalitetskurven er fladet ud

Centralt står opgøret med hele vækstparadigmet, der i Uffe Elbæks øjne kun er blevet vigtigere i kølvandet på 2016 – et år der stod i fremgangens tegn på mange økonomiske områder.

- Vi forstår ikke dem, der kan tro på, at det kan fortsætte, som det gør i dag. Hvis man kigger på klimaforandringerne, kalder det på meget ambitiøse svar fra alle niveauer i samfundet, siger Uffe Elbæk:

- Jeg går på to ben. Det ene ben er dybt kritisk og dybt bekymret for verdens tilstand. Og så går jeg på et optimistisk ben, der handler om, at mennesker er nogle kreative dyr, som godt kan finde ud af overraskende løsninger, når vi skal, siger han.

Hvad er det, der ikke fungerer ved økonomisk vækst?

- Der er god og dårlig økonomisk vækst. Den dårlige er, hvis væksten kun løber hen til nogle få mennesker. 62 mennesker ejer mere end halvdelen af alle værdier i verden. Det er godt, hvis man skaber ordentlige jobs, som folk kan være i, og hvor vi fordeler rigdommen på en god og mere lige måde og ikke æder os ind på frihedsrummet for de næste generationer, siger Uffe Elbæk.

Men har økonomisk vækst ikke været en forudsætning for at skabe en bedre verden, også når det handler om det sociale og klimaet?

- Jo, det har det da. Selvfølgelig har økonomisk vækst betydet noget for os, og det gør det for så vidt stadig. Den økonomiske vækstkurve og livskvalitetskurven fulgtes flot ad op igennem forrige århundrede, og det betyder selvfølgelig noget, om man har toilet inde i lejligheden eller skal ned i gården, og at man kan købe en rejse.

- Men livskvalitetskurven flader ud omkring 1980, og væksten forsætter bare op, og vi bliver ikke lykkeligere af 10 kvadratmeter mere i vores lejlighed. Og du bliver ikke dobbelt så lykkelig af to biler i stedet for en. På et tidspunkt når man bare et punkt, hvor de to kurver forlader hinanden.

'Vi er rige nok'

Men uden den vækst, vi har set siden 1980, havde vi vel ikke set den udvikling, der har været?

- Jeg under i den grad store dele af befolkningen at komme op i nærheden af vores levevilkår her i Danmark, men jeg må også se i øjnene, at det gør de ikke. Det kan verden ikke ressourcemæssigt rumme. Virkeligheden bliver, at vi skal indstille os på et lavere ressourcetræk i vores del af verden. Til gengæld er der store grupper andre steder, der skal op.

Efter finanskrisen var der nogle hårde år for Danmark, og vi havde minusvækst. Frygter du ikke, at det vil blive for eksperimenterende uden vækst, og at vi vil opleve nedskæringer og massiv arbejdsløshed?

- Jeg vil være så firkantet og sige, at vi er rige nok. Danmark er et rigt samfund, og de udfordringer, vi står over for, handler ikke om, hvorvidt vi har penge eller ikke har penge. Det handler langt mere om, hvordan vi bruger dem og fordeler dem. Vi æder os ind på fremtidige generationers ressourcer med den måde, vi lever på. Det er fuldstændig uacceptabelt.

Nogle af jeres planer er regnet igennem, og mange økonomer siger, at det vil betyde en udhuling af statskassen og dermed velfærden. Hvad tænker du, når du hører det?

- Jeg er blevet konfronteret med de her tal i det sidste halvandet år, og det er hele tiden nye og forskellige tal fra tænketanke og Finansministeriet. Tallene går også nedad. Men det, der er vigtigt for mig, er, at mine børn og børnebørn bor i en verden, der ikke er præget af sociale og økonomiske konflikter.

- Og hvis vi ikke sammen udvikler en ny økonomisk tænkning, kommer vores børn og børnebørn til at leve i en meget mere opvarmet verden, ikke bare når det handler om klima, men også socialt og økonomisk. Hvis vi ikke som civilisation knækker koden, så kan det hele være lige meget, og så kan Finansministeriets regnemodeller være fuldstændig hamrende ligegyldige.

Elbæk: Der er masser af arbejde

Men meget af det, du efterlyser, foregår i Danmark i disse år. Vi er vel i fuld gang med en udvikling, hvor vi satser langt mere på grøn energi og bæredygtighed?

- Nej, nej. Førerpositionen, som Danmark havde, er vi ved at sætte over styr. Bare tag PSO'en, som lægges ind under finansloven. Vi har sagt farvel til en fantastisk god måde at finansiere vedvarende energi på i Danmark. Vi gør det også sværere at støtte el-biler, og salget er gået i stå.

- Heldigvis er det sådan, at når vi gør dumme ting her på Christiansborg, så er der en modbevægelse, og det er ude blandt virksomhederne og blandt borgerne. Heldigvis. Vi ser fantastisk gode væksttal, når det handler om økologisk madproduktion, og solenergiindustrien buldrer derudad.

Men så bevæger vi os vel også hen imod noget, hvor nogle af jeres forslag måske bliver lidt overflødige? Hvorfor skal vi for eksempel ned på 30 timer, når vi er på vej mod noget, der er mere bæredygtigt?

- Når vi snakker 30 timer, så går det mere på teknologiudviklingen og robotterne, som allerede er her. Mange jobs vil ikke eksistere om 10-20 år. Derfor er vi nødt til at gå på et solidarisk ben, hvor det handler om at fordele arbejdet mere ligeligt mellem os.

Vi har stadigvæk en stor gruppe kontanthjælpsmodtagere, og folk der har stået uden for arbejdsmarkedet i mange år. Hvad forestiller du dig, de skal lave?

- Der er altid masser af arbejde. Det er ikke arbejde, vi mangler. Der er så mange servicejob, som er forsvundet, som det ville være rigtig rart, hvis vi fik igen. Trinnet ind på arbejdsmarkedet er blevet alt, alt for højt. Vi har brug for, at folk lettere kan komme ind og arbejde 5-10-20-30 timer og få et tilhørsforhold til et arbejdsfællesskab. Men derudover er der masser at give sig til. Det er jeg ikke så bange for.

Men vi befinder os allerede i en situation med mangel på arbejdskraft i nogle brancher, og ofte er det specialiseret arbejdskraft, virksomhederne skriger på - også i virksomheder, der producerer grøn energi for eksempel. Hvordan skal man kunne dele det arbejde og lade en person, der har stået længe uden for arbejdsmarkedet, komme ind her?

- Det tror jeg heller ikke nødvendigvis vedkommende skal. Jeg tror på livslang uddannelse. Vi skal uddannes over et helt liv. Nogle af os vil have mere interesse og talent for at arbejde med hænderne og nogle med hovedet.

Frygter civilisationens sammenbrud

Der ville uden tvivl ske store forandringer, hvis alle jeres forslag blev til virkelighed. Frygter du ikke, at jeres model kan skabe så store omvæltninger, at der kommer store nedskæringer og langt færre penge til velfærd?

- Jeg er bekymret for, at vi ikke når at handle i tide. Hvis vi hele tiden skubber problemerne foran os, så bliver regningen først rigtig, rigtig stor. Jeg bliver rigtig bekymret, når regningen for klimaforandringerne kommer. Og også når uligheden stiger.

- Hvis man tager de historiske briller på og kigger på, hvad der kan slå civilisationer omkuld – for eksempel Inkariget og Romerriget - så er det, hvis der er mangel på ressourcer, og det andet er stor ulighed mellem rig og fattig.

- Og hvis man tager de historiske briller på og kigger på den situation, verden er i nu, så er der reelt en risiko for civilisationens sammenbrud. Det, Alternativet gør, er det eneste rigtige og fornuftige. Hvis vi ikke gør det, vil problemerne vokse.

Men fremgang i økonomien skaber vel også et råderum til for eksempel at prioritere nogle ting på en finanslov eller i en satspulje?

- Jeg synes, det er meget mere interessant at spørge, om der er demokratisk vækst og social vækst og kulturel vækst. Er der vækst i vores menneskelige relationer og føler folk, at de har magt over deres egen tilværelse? Alle de ting koster ingen penge. Og det har en enorm betydning for, om man føler livskvalitet eller ej, siger Uffe Elbæk.

Han taler videre om et særligt arbejde, partiet lige nu er i fuld gang med, og som munder ud i en præsentation på Folkemødet i juni - et helt nyt bud på en økonomisk tænkning.

- Vi vil ikke bare kigge på en økonomisk bundlinje, men også en social- og miljømæssig bundlinje, så vi får en model, der kan vise, om samfundet bevæger sig i den rigtige retning på tre bundlinjer, siger Uffe Elbæk.