Uffe Elbæk var bange for Fock og sagde ikke fra

Alternativet er decimeret, og partistifter undskylder for, at han ikke formåede at håndtere konflikterne.

- I det splitsekund gik det op for mig, at jeg havde været bange for Josephine Fock og den energi, hun repræsenterede, skriver Uffe Elbæk. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Karoline Lieberkind © Ritzau Scanpix)

Stifter af Alternativet Uffe Elbæk var bange for sin arvtager Josephine Fock og undskylder for, at han ikke formåede at sige fra overfor hende under deres fælles tid i Alternativet.

Det beskriver han i en længere kronik hos mediet POV International. Alternativet gik kraftigt tilbage ved

folketingsvalget
sidste år, og tre medlemmer
forlod
partiet, da Fock blev valgt som ny leder i februar i år. Allerede i 2017 gik det op for ham, at han frygtede hende.

- I det splitsekund gik det op for mig, at jeg havde været bange for Josephine Fock og den energi, hun repræsenterede. Eller sagt mere præcist: Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle

håndtere
den grænseoverskridende
adfærd
, skriver Uffe Elbæk.

Han beskriver magtbegær og snigløb fra 2015 og frem i et større angreb på Josephine Fock, der er blevet forelagt kritikken, men ikke har svaret. Han undskylder overfor medlemmerne, at han ikke har sagt tydeligere fra noget før.

'Jeg var bange'

Elbæk beskriver et telefonopkald dagen efter valget i juni 2015, hvor partiet bragede ind i Folketinget med ni

mandater
.

Han havde en konfrontation med Josephine Fock og endte i vrede med at lægge på. Den handling skulle blive symptomatisk for deres forhold, beskriver han, for han formåede ikke at at sige fra de efterfølgende år.

Under en terapisession i partiet i 2017 blev han spurgt til, hvorfor han ikke sagde fra overfor Fock.

- Den ene af de to

eksterne
ledelseskonsulenter spurgte mig: Hvorfor sagde du ikke fra overfor Josephine? Og mit spontane svar, som endda overrumplede mig selv, var: Jeg var bange, skriver han.

Torsten Gejl er i dag eneste folketingsmedlem af Alternativet, og Josephine Fock er leder.

Havde foretrukket anden leder

Elbæk skriver direkte, at folketingsgruppen havde foretrukket en anden leder end Fock, som han ikke troede ville stille op.

- Det kan, set i bagspejlet i dag, være svært at forstå, at jeg kunne være så naiv. Men hun havde jo forladt den forrige folketingsgruppe, og hun vidste, at den nye folketingsgruppe støttede Rasmus Nordqvist.

- Hvem søger en stilling, hvis alle dem, man skal arbejde allertættest sammen med, ikke ønsker at arbejde sammen med en? Det gjorde Josephine Fock, skriver han.

Efter valget bragte Information en artikel, hvor en række

anonyme
kilder beskyldte Fock for kolerisk og krænkede
adfærd
, da hun sad i Folketinget for partiet i 2015 til 2018.

Ritzau har forgæves forsøgt at få fat på begge parter.

/ritzau/

Facebook
Twitter