Ukendt NA-medlem afløser Seeberg

Den forholdsvis ukendte Villum Christensen er Gitte Seebergs suppleant i Folketinget. Han er klar til at gå ind i Ny Alliances folketingsgruppe, når Seeberg bliver generalsekretær i Verdensnaturfonden.

Villum Christensen afløser Gitte Seeberg i Folketinget 1. september. (© DR)

Slagelses viceborgmester, Villum Christensen, er klar til at træde ind i Ny Alliances folketingsgruppe til efteråret.MediaLinks:

Den i landspolitik-sammenhæng forholdsvis ukendte politiker er suppleant for Gitte Seeberg, og hun forlader Folketinget 1. september og bliver ny generalsekretær i WWF Verdensnaturfondens danske afdeling.Kendte ikke til exitRitzau overbragte ham nyheden om, at han nu har muligheden for at overtage Ny Alliances tredje mandat i Folketinget.- Det lyder spændende. Det er helt nyt for mig. Det vil jeg gerne, siger Villum Christensen over en telefon fra den franske ferieby Nice.Tidligere medlem af De RadikaleMed Seebergs exit tilbageerobrer Ny Alliance et mandat i Folketinget. NA-folketingsgruppen kommer til efteråret til at bestå af Naser Khader, Anders Samuelsen og Villum Christensen.Ligesom Khader og Samuelsen er Villum Christensen også tidligere medlem af Det Radikale Venstre.Han er tvillingebror til en anden folketingspolitiker, Troels Christensen, der er kulturordfører for Venstre.Villum Christensen har tidligere udtrykt tvivl om Ny Alliances fremtid.

Facebook
Twitter