Uligheden vil stige med del af regeringens 2025-plan

En lavere regulering af overførselsindkomster betyder, at en sygeplejerske stiger omkring 45.000 kroner i årsløn de næste ti år, mens det samme tal for en førtidspensionist er 3.000 kroner om året. Venstre: Reformen skal ses i sin helhed.

Mens danskere i arbejdes løn frem mod år 2026 vil stige alene på baggrund af løn- og prisudviklingen - så vil overførselsindkomsterne stige i en væsentligt langsommere grad.

I regeringens 2025-plan bliver en del af skattereformen nemlig finansieret ved at fortsætte sats- og den afdæmpede indeks-regulering af overførselsindkomsterne.

Det betyder, at overførselsindkomsterne bliver mindre værd hvert år - sammenlignet med den almindelige løn- og prisudvikling i samfundet. Reguleringen af overførselsindkomsterne blev vedtaget med skattereformen fra 2012 under den forhenværende S-SF-R-regeringen.

Og den nuværende regering foreslår at forlænge ordningen med yderligere to år. Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann-Rasmussen vurderer, at det er lige præcis de ordninger, der er med til at øge forskellen mellem dem på og uden for arbejdsmarkedet mest i regeringens 2025-plan.

- Uligheden stiger samlet set lidt med den her reform. Og både satsreguleringen og den afdæmpede indeks-regulering er med til at gøre, at folk på overførselsindkomst falder relativt langt bagud, siger Bo Sandemann-Rasmussen.

Stor forskel på sygeplejerske og førtidspensionist

Økonomiprofessoren har udregnet og sammenlignet konsekvenserne af netop reguleringen for en enlig førtidspensionist og en sygeplejerske.

Han antager i beregningerne, at lønnen stiger med cirka 3% om året de næste ti år for sygeplejersken. Korrigeret for inflation betyder det, at sygeplejersken i 2026 vil tjene en årsløn på omkring 410.000 kroner - omregnet til 2016-kroner.

For førtidspensionisten vil ydelsen stige med 1,8% om året - men herfra skal trækkes 0,3 procentpoint til satspuljemidlerne og altså yderligere 0,75 procentpoint på grund af den afdæmpede indeksregulering af overførselsindkomsterne.

Dermed stiger den enlige førtidspensionists årsindkomst i 2026 til 220.000 kroner - omregnet til 2016-kroner.

I kroner og ører betyder det, at sygeplejersken stiger omkring 45.000 kroner i årsløn de næste ti år, mens det samme tal for førtidspensionisten er 3.000 kroner om året.

- Når man kigger på uligheden i at være lønmodtager og det at være på overførselsindkomst, så er der noget mere at gøre godt med som lønmodtager set henover de ti år. De vil få det, man kalder en købekraftssikring, men ikke en reel fremgang, som lønmodtagerne får. Lønmodtageren har altså mulighed for at købe lidt flere liter mælk i 2026, hvorimod personen på overførselsindkomst kun vil kunne købe det samme som i dag, siger Bo Sandemann-Rasmussen.

(Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © DR Nyheder)

V: Det skal kunne betale sig at arbejde

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, fastholder, at tiltagene i 2025-planen er med til at indfri Venstres valgløfte. Nemlig, at 'skal kunne betale sig at arbejde:

- Vi vil gerne lave en reform, der gør, at det kan betale sig at arbejde.

En førtidspensionist står jo mere eller mindre permanent uden for arbejdsmarkedet af en bestemt grund, rammer I så ikke skævt her?

- Det er jo derfor, at det hedder en helhedsplan. Og tiltagene skal ses i en helhed. Og vi mener, at man skal styrke fællesskabet ved at styrke indtægtsgrundlaget - ved at flere kommer i arbejde, så vi kan sikre fx en ordentlig sundhedsbehandling til førtidspensionisten.

Men hvis forskellen er så stor, så vil det i 2026 betyde en forskel i noget så dagligdagsagtigt som at gå ned at købe mælk. Er det fair?

- Jeg tror, det er vigtigt at vide, om man kan købe den samme liter mælk i morgen, som man kan i dag. Også for førtidspensionisten. Og det vil man stadig kunne med vores plan, siger Jacob Jensen.

Uligheden stiger samlet set

Dansk Folkeparti mener også, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, men det skal ikke ske på bekostning af folk på overførselsindkomst:

- Vi mener ikke, at det er fair, at den tidligere regerings skattereform med de afdæmpede index-reguleringer fra 2012 skal fortsætte yderligere. Den stemte vi mod, og derfor er vi også imod den nu, siger partiets finansordfører René Christensen.

Han kvitterer 'for flere af tiltagene' i 2025-planen - men ikke dette:

- Jeg tror ikke, at der er nogen, der går sultne i seng med det her forslag, men det er ikke socialt afbalanceret, og på den baggrund mener vi ikke, at der er råd til skattelettelser.

Hvis man helt fjernede reguleringen for personer på overførselsindkomst, så ville en enlig førtidspensionist have op mod 10.000 kroner mere om året frem mod 2025, siger viser beregningerne.

Regeringen vurderer selv, at 2025-planen vil øge den såkaldte Gini-koefficient – og dermed uligheden – med 0,4 procentpoint til 27 procent fra et niveau på 26,6 procent i 2014.

Facebook
Twitter