Undervisningsminister vil lade gymnasier selv fordele tosprogede elever

Forslaget ændrer ikke noget som helst, siger Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og flere rektorer.

Debatten om gymnasier med mange tosprogede elever begyndte for alvor for to år siden, da det kom frem, at Langkær Gymnasium ved Aarhus sammensatte klasserne for den nye årgang 1.g'ere ved at skelne mellem etnisk danske og tosprogede elever. (© Langkær Gymnasium)

Efter længere tids overvejelser har undervisningsminister Merete Riisager (LA) nu lagt et nyt forslag på bordet, der skal sikre en bedre fordeling af tosprogede elever i gymnasiet.

Fremover skal gymnasierne selv fastsætte de kriterier, som eleverne fordeles efter - eksempelvis det sprog, som eleverne taler i hjemmet, står der i ministerens forslag.

- En af de faglige udfordringer er, at nogle elever med migrant-baggrund har dårlige sproglige forudsætninger, selvom de er kommet i gymnasiet. Derfor er sprog en faglig faktor, som man kan bruge til at fordele på, siger Merete Riisager.

Også karakterer kan være et kriterie, som gymnasierne fordeler elever ud fra.

Ministerens forslag løser ikke problemet. Rektorerne vil ikke kunne blive enige om at fordele de udfordrede elever.

Jens Boe Nielsen, rektor på Nørre Gymnasium i Brønshøj

Tal fra Undervisningsministeriet har vist, at mens etnisk danske elever på gymnasiale uddannelser i perioden 2013 til 2015 i gennemsnit fik en karakter på 7,0, så var tallet 5,8 for elever af udenlandsk herkomst.

- Vi kan se også på karaktererne, at der desværre stadig er et fagligt gab mellem elever, der har ikke-vestlig baggrund og etnisk danske elever, siger undervisningsministeren, der understreger, at det nye initiativ skal gælde i op til tre år.

Bred kritik: Ændrer intet

Forslaget stemples af flere kritikere som værdiløst, fordi der er en kattelem i reglerne, som giver den enkelte rektor mulighed for at beslutte, om der skal tages flere tosprogede ind på deres gymnasium.

Ifølge Dansk Folkeparti er der kun lagt op til meget små ændringer.

- Det er ikke noget særligt godt forslag. Det er nogle små ændringer, som ikke har nogen større betydning, og de er midlertidige, siger undervisningsordfører Marie Krarup (DF):

- Vi ønsker, at der laves nogle gymnasiedistrikter, som bliver tegnet på en klog måde, så de dækker blandede boligområder. Så ved man på forhånd, hvor man ender, og man ved, at det ikke er et gymnasie, der er hundrede procent præget af den ene eller anden kultur, siger hun.

Socialdemokratiet er endnu mere kritiske og kalder forslaget fra Merete Riisager "fuldstændig ubrugeligt".

- Det her forslag betyder, at bare én skole har vetoret, og det betyder, at hvis man ikke er enige, når én skole siger fra, så bliver der ingen løsning, siger undervisningsordfører Annette Lind.

- Vi mener, at rektorerne først og fremmest skal prøve at blive enige om en anden og bedre elevfordeling og derefter skal regionsrådet træde til, fordi de altid vil kunne træffe de bedste lokale løsninger, siger hun.

Rektorer: Vi kan ikke blive enige

Et af de gymnasier med flest tosprogede er Hvidovre Gymnasium, hvor hver anden elev har indvandrerbaggrund.

Rektor på Hvidovre Gymnasium Kirsten Jensen dumper undervisningsministerens udspil, som hun ikke mener vil føre til nogen som helst forandring i elevfordelingen.

Det vil nemlig ikke være muligt at lave solidariske frivillige aftaler gymnasierne imellem på for eksempel den københavnske Vestegn, som sikrer en mere ligelig fordeling af eleverne, mener hun.

- Forslaget er et tomt slag i luften. Det kommer ikke til at have nogen effekt, for vi gymnasier vil aldrig kunne blive enige, siger Kirsten Jensen.

Samme kritik kommer fra rektor Jens Boe Nielsen fra Nørre Gymnasium i Brønshøj, hvor cirka 20 procent af eleverne har indvandrerbaggrund.

- Ministerens forslag løser ikke problemet. Rektorerne vil ikke kunne blive enige om at fordele de udfordrede elever. På det område er man solidarisk med sin egen skole og ikke med hinanden

- Jeg er ked af at sige det, men sådan er det altså. Og man kan ikke bebrejde rektorerne, for de er jo sat i verden for at drive en god skole, og med den måde taxametersystemet fungerer på, er incitamentet jo at få de gode elever, siger Jens Boe Nielsen.

Undervisningsminister Merete Riisager afviser kritikken.

- Vi kan ikke bare bruge gymnasieeleverne som en slags skakbrikker i integrationen. Jeg kan ikke acceptere, at man ser på dem helt mekanisk og siger, at nu flytter vi dem herover, fordi vi har et integrationsproblem, vi skal løse, siger hun.

Med forslaget lægges der også op til et analysearbejde, som kan danne grundlag for nye modeller for elevfordeling på længere sigt.