Unge Helveg i spil som udenrigsordfører

Taberen i det radikale næstformandsopgør, Morten Helveg Petersen, er i spil som partiets nye udenrigsordfører. Posten indehaves i øjeblikket af hans far.

Morten Helveg kan få et fornemt plaster på såret. (Foto: Lars Helsinghof © Scanpix)

Taberen i det radikale næstformandsopgør, Morten Helveg Petersen, er i spil som partiets nye udenrigsordfører.

Det bekræfter kilder i og omkring den radikale folketingsgruppe over for Ritzau.

Der blev rykket rundt i toppen hos De Radikale i går. Margrethe Vestager blev ny formand, og i et kampvalg om næstformandsposten tabte Morten Helveg Petersen til Morten Østergaard. Fra far til sønFlere eksperter har spekuleret i, at Morten Helveg Petersen efter nederlaget vil forlade partiet og måske i stedet melde sig ind i Ny Alliance.

- Den eneste ordførerpost, som Morten Helveg hellere vil have end finansordførerposten er jobbet som udenrigsordfører. Den sidder faderen Niels Helveg Petersen på, og han vil nok ikke give posten væk til andre end lige netop sin søn, siger en kilde til Ritzau.

Facebook
Twitter