Unge viser, hvordan stress ser ud i uddannelsessystemet

DR har bedt unge indsende billeder af, hvordan de oplever stress i hverdagen.

Mange unge føler sig pressede og stressede af den måde, uddannelsessystemet er indrettet på. DR har bedt unge om at indsende billedeksempler på det, der stresser dem.

- Da jeg blev færdig med min bachelor for knap tre år siden, var der ingen, der vidste noget om uddannelsesloftet - nu har det været en begrænsning for mig i to år, skriver Magnus Lihn på 26 år.

Magnus Lihn er en ud af mange, der oplever, at uddannelsessystemet er med til at stresse.

DR har efterlyst billeder af de ting, der er med til at stresse unge mennesker i dag, og vi har modtaget fotos af alt fra fraværsprocenter og fyldte skemaer til eksamenstilmeldinger og karaktergennemsnit. I billedcollagerne nedenfor kan du se eksempler på de billeder, vi har modtaget.

Magnus Lihn fortæller, at han bliver stresset af, at han føler, han får færre og færre muligheder på grund af uddannelsesloftet. Andre brugere fortolkede deres stress ved at sende et skærmbillede af 10- og 12-taller, af jobkompasset som udtryk for, at det er svært at vælge, og et stort pensum.
Magnus Lihn fortæller, at han bliver stresset af, at han føler, han får færre og færre muligheder på grund af uddannelsesloftet. Andre brugere fortolkede deres stress ved at sende et skærmbillede af 10- og 12-taller, af jobkompasset som udtryk for, at det er svært at vælge, og et stort pensum.

Magnus Lihn vil gerne læse en ny bachelor, men på grund af loven om begrænsning af dobbeltuddannelse kan han ikke læse en ny uddannelse på lavere eller samme niveau.

Han har derfor valgt at sende et billede af uddannelsesguidens hjemmeside som et symbol på det, der får ham til at stresse. Hjemmesiden minder ham om alle de ting, han ikke har mulighed for at uddanne sig til længere, og det stresser ham, fortæller han.

Faktisk kan størstedelen af de billeder, DR har modtaget, knyttes til uddannelsessystemet.

Sidsel Bille Nielsen på 24 år sendte et billede ind af de bøger, hun læser i forbindelse med sit speciale:

- Specialet markerer afslutningen af min uddannelse og afslutningen på mit liv som studerende, som jeg har været hele mit liv. Af uddannelsesstedet er vi blevet opfordret til at begynde at se på jobopslag, mens vi skriver vores speciale, for at undgå arbejdsløshed, skriver Sidsel Bille Nielsen til DR.

Ifølge hende er det stressende, at uddannelsesinstitutionen tilskynder og opfordrer de studerende til at søge job, allerede inden de er færdiguddannede. Det betyder, at man undervejs på studiet begynder at bekymre sig om det, der skal ske på den anden side af studielivet i stedet for at koncentrere sig om selve uddannelsen.

- Fremtiden og usikkerheden stresser mig utrolig meget, skriver Sidsel Bille Nielsen.

DSF: Stress i uddannelsessystemet er et strukturelt problem

På Christiansborg er debatten om stress i øjeblikket højaktuel. I løbet af foråret fremlægger et politisk nedsat nationalt stresspanel en række bud på, hvordan man kan dæmme op for stress i samfundet.

Og så sent som i slutningen af sidste måned diskuterede uddannelses- og undervisningsordførere fra samtlige partier stress, pres og perfekthedskultur i uddannelsessystemet i en lang debat i Folketingssalen.

Men selvom der er bred enighed om problemets alvor og omfang, så vrimler det ikke ligefrem med reelle løsningsforslag fra politikernes side, mener formanden for interesseorganisationen Danske Studerendes Fællesråd, Johan Hedegaard Jørgensen.

- Hvis man grundlæggende vil gøre op med det her, skal man tilbageføre midler til sektoren, siger formanden og henviser til omprioriteringsbidraget, der dækker over en årlig to-procentsbesparelse, som både gymnasier og de videregående uddannelser har været underlagt siden 2016.

- Helt grundlæggende er det her en strukturel udfordring, og den skal løses strukturelt. Det handler om strukturer, og det handler om penge, siger Johan Hedegaard Jørgensen.

Boksen viser et udpluk af de seneste ti års politiske initiativer på uddannelsesområdet:

Politisk fokusområde

Hos regeringspartiet Venstre anerkender man problemet med stress blandt unge i uddannelsessystemet, men ifølge partiets uddannelsesordfører, Marcus Knuth, er omprioriteringsbidraget ikke problemet.

- Jeg mener ikke, at den måde vi fordeler pengene på, er med til at stresse eleverne, siger Marcus Knuth og tilføjer:

- Det er vigtigt at slå fast, at omprioriteringsbidraget har været med til at styrke velfærden på andre områder, blandt andet også på skoleområdet, hvor vi har afsat en halv milliard til at styrke udsatte skoler, der har ressourcesvage elever, så det handler om en fordeling af penge, siger han.

Marcus Knuth understreger samtidig, at regeringen har annonceret, at omprioriteringsbidraget, som universiteterne har været underlagt siden 2016, stopper i 2021.

Hos Folketingets største parti, Socialdemokratiet, er man enig i, at alt for mange unge i uddannelsessystemet oplever stress.

- Det er et kæmpe stort samfundsmæssigt problem, at vi i øjeblikket har en generation, der føler et enormt pres, siger uddannelsesordfører Mette Reissmann og kritiserer regeringens besparelser på de videregående uddannelser.

- De enorme besparelser og de nedskæringer, som den borgerlige regering har indført, skal fjernes, siger Mette Reissmann og henviser til omprioriteringsbidraget, som Socialdemokratiet vil have fjernet snarest muligt og ikke vente til 2021.

Facebook
Twitter