Uret tikker: Om 15 måneder står Danmark til at overtræde EU's klimamål

Udledningen af drivhusgasser vil langt overstige både regeringens og EU's mål i 2030, viser fremskrivning.

Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har 15 måneder til at reducere udledningen i en række store sektorer som tranport og i landbruget, hvis ikke Danmark skal overtræde sine EU-forpligtelser. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Aalborg, Nyborg, Herning.

Budskaber om fart på den grønne omstilling, lyder fra talerstolene i hver af de tre byer, der huser Socialdemokratiets, De Radikales og Dansk Folkepartis kongres og landsmøder denne weekend.

Men én ting er de gode ord. En anden er de benhårde realiteter. For hvis Danmarks klimapolitik er et hestevæddeløb, så er vi 474 dage fra at falde af hesten og blive diskvalificeret. Eller oversat til politik: bryde med vores europæiske

forpligtelser
.

For uret arbejder i dén grad mod regeringen, og allerede i 2021 står Danmark til at bryde fastsatte EU-krav om at

nedbringe
udledningen af
drivhusgasser
i en række store sektorer som landbruget og transportsektoren - de såkaldte ikke-kvoteomfattede sektorer.

Sådan lyder den dystre læsning i en rapport fra regeringens egen styrelse - Energistyrelsen - der har foretaget en såkaldt basisfremskrivning af klimaindsatsen og udledningen af

drivhusgasser
i de kommende år, såfremt der ikke sættes yderligere
tiltag
i søen frem til 2030.

For de ikke-kvoteomfattede sektorer lyder konklusionen, at: "Udledningerne må i alle år i perioden 2021-2030 forventes at overstige de årlige delmål."

Med andre ord står Danmark til at overtræde vores EU-

forpligtelser
hvert år fra 2021 og frem til 2030, hvor sektorerne skal have
nedbragt
udledningen med 39 procent. Lige nu forventer Energistyrelsen, at vi når 25 procents reduktion ved fristens udløb i 2030.

Klimaprofessor: Vi får svært ved at nå målet om ganske få år

Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og hovedforfatter på den næste store klimarapport fra FN’s klimapanel i 2021, kalder det en stor udfordring for regeringen at nå sine mål allerede i 2021.

- Om vi når det i 2021, må tiden jo vise. Men med de

prognoser
, der ligger, så tyder meget på, at vi får svært ved at nå målsætningen om ganske få år.

Foruden de 39 procents reduktion, som er en EU-forpligtelse, har et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten sat sig som mål at mindske den generelle udledning med 70 procent i 2030.

Fremskrivningen fra Energistyrelsen viser, at vi lige nu står til at

reducere
mængden af
drivhusgasser
med 46 procent, hvis ikke der gøres yderligere på
Christiansborg
.

Særligt landbrugssektoren skal holde igen, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at nå målet, konkluderer Sebastian Mernild.

- Der er ingen tvivl om, at man bliver nødt til at kigge mod landbruget, hvis man skal nå de 70 procent. Landbruget står for cirka en femtedel af den samlede udledning af

drivhusgasser
i Danmark. De bliver nødt til at tage en del af slæbet, siger han.

Minister varsler klimahandlingsplan næste år

Manden, der gerne skulle bringe Danmark op i klima-gallop, er klimaminister Dan Jørgensen (S). Han erkender, at regeringen har travlt, hvis den skal nå i mål.

- Jeg er i gang med at forhandle en klimalov med Folketingets partier. Den skal sige klart og tydeligt til danskerne, at vi binder os til de her mål, siger han.

Men du skal vel levere på landsbrugs- og transportsektoren inden for halvandet år?

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) erkender, at regeringen har mere end almindeligt travlt, hvis den skal nå sit mål om 70 procent reduktion i 2030. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

- Vi er allerede i gang. Det er en stor indsats. Vi skal handle både hurtigt og langsigtet. Vi begynder med at binde os til en klimalov.

Det er primært en skrivebordsøvelse. Du skal vel ud og levere reduktioner?

- Vi skal sikre de juridiske rammer. Du kan kalde det en skrivebordsøvelse, men det tror jeg ikke, man vil sige om for eksempel budgetloven. Vi skal nok vænne os til, at ligeså alvorligt vi tager økonomien, fordi vi har en budgetlov, ligeså alvorligt bliver det med klimaet i fremtiden.

- Så er det rigtigt, at næste skridt er de konkrete virkemidler. Hvordan gør vi med landbruget? Hvordan gør vi med transportsektoren? Der kommer vi til at lave en klimahandlingsplan i begyndelsen af næste år. De virkemidler, vi ved kommer til at fylde noget her, er at udtage landbrugsjord, som ikke er rentabelt at dyrke i fremtiden.

Hvor meget landbrugsjord skal der udtages, før vi kan nå i mål i 2021?

- Vi er slet ikke kommet til at diskutere de konkrete tal. Jeg sidder lige nu og regner på det sammen med mit embedsværk, siger Dan Jørgensen.

Regeringstempo bekymrer de Radikale

I regeringens støtteparti, De Radikale, der denne weekend også holder landsmøde, siger politisk leder, Morten Østergaard, at tallene viser, hvor vigtigt det er at komme igang.

- Vi har været åbne om, at det ikke er klart, hvordan vi skal nå 70 procent i 2030, men så meget desto mere er det vigtigt, at vi tager de skridt, vi alle sammen ved der skal til allerede nu, siger han.

Han mener, at det er fornuftigt at få forhandlet en klimalov på plads, men at dansk klimapolitik ikke skal bevæge sig i travtempo men snarere op i fuldt galop.

Derfor er den kommende

finanslov
også nødt til at indeholde flere grønne
initiativer
.

- Det bekymrer mig, at regeringen

tilsyneladende
synes, at vi godt kan vente til en fjerdedel inde i valgperioden med at tage de første og
afgørende
skridt. For al den
CO2
, vi udleder i mellemtiden, kommer til at ligge i
atmosfæren
i mange generationer. Og derfor er problemet ikke, om vi forivrer os og kommer for hurtigt afsted – problemet er snarere, hvis vi spilder mere tid

- Jeg mener ikke, at vi kan spilde 2020 uden at tage en række ambitiøse skridt, siger han.

Helt konkret peger Morten Østergaard på, at det ville være oplagt at begynde at tage sårbar landbrugsjord allerede fra næste år. Det kan så blive udlagt til blandt andet skovrejsning.

- Det ligger på den flade hånd, det er kun et spørgsmål om politiske vilje. Den har vi, og det er jeg sikker på, at der også er i Folketinget – det sagde alle i hvert fald i

valgkampen
, siger han.

DF klar til forhandling

Dansk Folkeparti, der også holder landsmøde i denne weekend, præsenterede forleden partiets første egentlige klimaudspil. Og klimaordfører Morten Messerschmidt fortæller, at partiet er klar til at forhandle om at

reducere
udledningerne fra eksempelvis landbruget.

Regeringen og støttepartiernes fælles mål om en reduktion på 70 procent tvivler han imidlertidig på.

- Jeg er ikke overbevist om det mål. Man kan komme så langt foran feltet, at man helt mister jordforbindelsen, siger Morten Messerschmidt og fortsætter:

- Men så længe det ikke rammer socialt skævt, så de smalleste skuldre skal bære et bredt læs, og så længe det skaber

arbejdspladser
og ikke skubber
arbejdspladser
ud af landet, så er vi med på at lave en aftale.

Facebook
Twitter