Usikkerhed om CO2-reduktion på finansloven: 'Det er ligesom med Storebæltsbroen. Det kan blive to-tre gange dyrere'

Radikale er fortrøstningsfulde i forhold til klimaeffekter, men ekspert er usikker.

Finansloven blev præsenteret 2. december 2020. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Det var lige før, man kunne høre propperne springe på forhånd, da regeringen og dens støttepartier kom ud af glasdøren i Finansministeriet med en finanslov under armen mandag i sidste uge.

- Det, vi gør med den her finanslov, er at tage massive skridt i retning af at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser, lød det som noget af det første fra Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale, da finanslovsaftalen blev præsenteret.

I finanslovsaftalen står der da også soleklart, at man med initiativerne i finansloven ”samlet forventes at nedbringe drivhusgasudledningen i 2030 med mindst en halv million ton”.

- Det er et absolut minimum, men jo et kæmpe skridt fremad, slog Morten Østergaard videre fast foran de rullende tv-kameraer.

Morten Østergaard kaldte en CO2-reduktion på 500.000 ton i 2030 for et absolut minimum som følge af finansloven. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

På forhånd havde netop Radikale, SF og Enhedslisten krævet CO2-reduktioner på finansloven, hvis de skulle stemme for.

Lige efter, at aftalen var plads, spurgte DR Nyheder ind til, hvordan man når frem til, at finansloven giver mindst 500.000 ton CO2-reduktion i Danmark i 2030. Eller nærmere bestemt næsten én procent af Danmarks samlede årlige CO2-udledning.

Efter nogle dage kom svaret.

Centralt tal bliver til et skøn med flere usikkerheder

I forhold til aftaleteksten fra finansloven er Finansministeriet i det skriftlige svar noget mere tilbageholdende. Nu er resultatet blot et skøn.

- Det skønnes, at initiativerne tilsammen vil bidrage med en reduktion af drivhusgasudledningen i Danmark med cirka en halv million ton CO2 i 2030, lyder det.

Efterfølgende holdes skønnet yderligere ud i strakt arm.

- Skønnet er behæftet med usikkerhed og afhænger blandt andet af tilstrækkelig efterspørgsel efter projektfinansiering med videre, lyder det skriftlige svar fra ministeriet.

Herefter slår Finansministeriet fast, at man endnu ikke konkret har besluttet politisk, hvordan finansieringen af klimareduktionen skal bruges præcist, hvilket ifølge Finansministeriet også får en indflydelse på den samlede CO2-reduktion i 2030.

- De enkelte initiativers bidrag til reduktionen af drivhusgasser vil blandt andet afhænge af den konkrete udmøntning af initiativerne, herunder hvordan midlerne fordeles mellem forskellige aktiviteter og projekter.

Siden svaret fra Finansministeriet har DR Nyheder kontaktet samme ministerium en håndfuld gange både telefonisk og skriftligt for at få det konkrete regnskab bag den forventede klimareduktion. Uden resultat.

Ekspert: Det kan blive dyrere

En af Danmarks førende forskere i blandt andet CO2-udledninger fra landbruget, Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, er heller ikke sikker på, hvad finansloven egentlig får af betydning for Danmarks klimareduktioner i fremtiden. Både fordi planen ikke er lagt endnu, men også fordi redskaberne i finansloven er usikre.

- Det kan jo ende med at gøre nogle af de her projekter dyrere, end vi oprindelig havde antaget. Det er næsten ligesom at bygge Storebæltsbroen. Det kan blive to-tre gange så dyrt, som det vi troede fra starten, siger professoren.

Det mest konkrete tiltag i finansloven er, at regeringen og støttepartierne har afsat to milliarder kroner frem til 2030 til at opkøbe marker med såkaldt lavbundsjord af landmænd og stoppe landbrugsproduktionen på de marker.

Jørgen E. Olesen kalder det både et usikkert og "ædrueligt" regnestykke. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Den slags jorder frigiver store mænger CO2, når jorden dyrkes. Derfor kan opkøb af de jorde være et effektivt redskab til at reducere CO2-udledningen.

Men selv om beregninger viser, at man for to milliarder kroner burde kunne nå en CO2-reduktion på 500.000 ton, er det ikke nogen skudsikker vej at gå at opkøbe den type marker, siger Jørgen E. Olesen.

- Når man bevæger sig ud på nogle af de jorde, hvor landmændene får rigtig gode udbytter – fx kartoffelavlerne i Store Vildmose – så vil de jo ikke sælge deres jord til den her pris. Der skal helt andre priser til, siger han.

Men Jørgen E. Olesen peger dog på, at hvis alt går efter planen, så er det ”ædrueligt” nok at regne med skønnet fra Finansministeriet.

- Men der skal arbejdes med det, og der skal tænkes over hele tiden, at man får taget fat i de projekter, der giver mest CO2 for pengene, siger han.

Radikale: Vi tror, det giver meget mere

Hos De Radikale fastholder man dog troen på, at finansloven betyder en reduktion på 500.000 ton CO2 i 2030. Klimaordfører Ida Auken peger på, at Finansministeriets udregninger er meget forsigtige.

- Derfor var det også en meget stor sejr for os, at vi fik det presset op på 500.000. Vores oplevelse er, at Finansministeriet regner konservativt. Jeg er helt sikker på, at de initiativer, vi har taget i den her finanslov, kommer til at give mere end 500.000 ton, siger Ida Auken.

Ifølge Finansministeriet har de medregnet grønne busser, udtagning af landbrugsjord, en grøn investeringsfond og en skovfond i deres skøn.

Ida Auken er overbevist om, at Radikales finanslovsforhandlere, Sofie Carsten Nielsen og Morten Østergaard, har sikret en grøn finanslov. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Når Finansministeriet og Jørgen E. Olesen italesætter en usikkerhed omkring regnestykket, så vakler du alligevel ikke i din tro?

- Jeg anerkender, at der er en usikkerhed omkring det initiativ med at tage landbrugsjord ud af drift. Der er en usikkerhed knyttet til den, og det er det, de alle sammen sætter spørgsmålstegn ved.

- Vi ved, det kan få en vigtig betydning, at elbilerne kommer i gang, fordi der ikke længere er usikkerhed omkring deres fremtid, og vi ved, at det, at vi måske får en grøn energi-ø i Nordsøen eller et andet sted, der måske kan dække hele Danmarks el-behov, det giver selvfølgelig også langt mere end 500.000 tons, siger Ida Auken.

Men det er jo netop hvis og hvis, for der er jo fx ingen sikkerhed for, at der bliver bygget en grøn energi-ø i finansloven. Er du 100 procent sikker på, at I når den her reduktion i 2030?

- Hvis vi stoppede nu, og Radikale stillede sig tilfredse nu, så er jeg ikke sikker. Men fordi vi bliver ved med at være en del af flertallet og holder regeringen fast på de her initiativer, og at de skal blive til virkelighed, så er det her kun de første små skridt, siger Ida Auken.

Så Morten Østergaard oversolgte ikke jeres resultater på det grønne område, da finansloven blev præsenteret?

- Nej, det anerkender jeg ikke. Jeg mener faktisk, at det skøn, der ligger i finansloven, er meget konservativt. Men det er klart, fordi de ikke ved præcis, hvor mange elbiler, der bliver købt, og hvor mange marker, der kan blive købt, så har de ikke talt det hele med.