Ude på gangen lyder høje skrig. Der bliver sparket og uddelt knytnæveslag. Så er der pludselig stille.

Men ingen pædagoger på det psykiatriske botilbud kommer forbi for at tale med beboeren på den anden side af døren, der ikke længere tør gå ud.

Der er også de beboere, der kommer tilbage til botilbuddet klokken halv fire om natten efter at have været indlagt på psykiatrisk afdeling, uden nogen ansatte kender til deres ankomst.

Sådan lyder et par af historierne, fortalt til Folketingets Ombudsmand, der har set på forholdene for beboere på 13 socialpsykiatriske botilbud rundt om i landet.

Ombudsmanden kritiserer i sin rapport, at der mangler retningslinjer for håndteringen af episoder med vold og trusler, hvor beboerne har været involveret – men også registrering.

Mens der i kølvandet på en række tragiske hændelser med drab på fem ansatte i perioden fra 2012 til 2016 er kommet bedre styr på sikkerheden for netop den gruppe, halter det for beboerne, konkluderer Ombudsmanden.

- Man har fokuseret meget på de ansattes sikkerhed, og med god grund. Men der mangler at blive set på beboernes sikkerhed.

- Der er ikke de samme retningslinjer for, hvad man gør, hvis der har været en voldsepisode, som involverer en beboer. Det har man, når det handler om de ansatte, siger Morten Engberg, der er afdelingschef hos Folketingets Ombudsmand.

Appellerer til ministeren

På alle 13 botilbud følte en eller flere beboere sig utrygge ved andre beboere eller personer udefra, men der fandtes ingen retningslinjer for, hvad de ansatte skulle gøre i tilfælde af vold og trusler over for beboerne.

Ifølge Morten Engberg rådes botilbuddene til at udarbejde en voldspolitik, sådan at de ansatte ved, hvad de konkret skal gøre, når der opstår en voldelig situation med beboere involveret. Andre steder skal der indføres systematisk registrering af voldsepisoderne.

- På de store institutioner kan man ikke få et overblik over udviklingen, hvis ikke man sørger for en ordentlig systematisk registrering. Det mangler mange steder, når vi taler om beboere, siger Morten Engberg.

I Landsforeningen SIND har de længe efterlyst mere konkrete retningslinjer i håndteringen af vold og trusler på bosteder. Formand Knud Kristensen mener, at der er meget at opnå, uden at det er nødvendigt at tilføre flere penge.

- Det handler om, at man fortæller medarbejderne, hvad de skal gøre. Når det sættes i system, kan det faktisk et stykke hen ad vejen lade sig gøre inden for de rammer, man allerede har, siger han.

Ifølge Knud Kristensen bør der gøres meget mere for at sikre en skarpere opdeling af de mange forskellige beboere på bostederne.

- Det er et problem, at man blander beboere for meget. For eksempel sætter voldsomt udadreagerende beboere sammen med mere indadvendte og angstprægede beboere, siger Knud Kristensen.

Folketingets Ombudsmand opfordrer regeringen til at komme på banen og få skabt nogle ordentlige vejledninger på botilbuddene.

- Vores budskab til ministerierne er, at nogle af de her problemer er strukturelle, hvor det ikke handler om forholdene på den enkelte institution. Dem må ministerierne tage sig af, siger Morten Engberg.

Minister: Ledelse skal træde i karakter

Står det til børne- og socialminister Mai Mercado (K) er det dog i langt højere grad den enkelte ledelse på botilbuddene, der skal træde i karakter. Hun advarer imod unødvendigt bureaukrati.

- Man kan sagtens bare stå og lave et lag af bureaukrati, men det skal give mening for medarbejderne at indsamle, fordi man også efterfølgende kan bruge det. Det skal ikke være noget, vi bare indsamler til ombudsmanden, siger hun.

Mai Mercado henviser til, at satspuljepartierne i 2016 afsatte 400 millioner kroner over fire år til at skabe mere tryghed og sikkerhed på botilbuddene - også med henblik på at hjælpe beboerne.

- Én ting er 400 millioner kroner, men selvfølgelig har ledelsen på botilbuddet i de konkrete situationer ansvar for at følge op og sikre, at der ikke er borgere, som er utrygge på botilbuddene, siger børne- og socialministeren.

Hun kommer inden længe med en psykiatriplan med fokus på mere sammenhængende forløb for de borgere i psykiatrien med allermest komplekse problemer.