V afviser kritik: Bogligt svage indvandrere må tage en omvej til en videregående uddannelse

Et adgangskrav på karakteren fire til gymnasiet, som Venstre ønsker at indføre, vil ramme indvandrere på videregående uddannelser hårdere end etnisk danske elever, viser nye tal.

Jakob Engel-Schmidt (V) mener, at et karakterkrav vil få elever i folkeskolen til arbejde hårdere for at få den nødvendige karakter. (Foto: Sara Gangsted © Scanpix)

Man må tage en omvej, hvis man ikke har karakteren til at klare et adgangskrav til gymnasiet, men alligevel ønsker en videregående uddannelse.

Sådan lyder det fra Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Jakob Engel-Schmidt, efter nye tal viser, at hver fjerde indvandrer og efterkommer, som påbegynder en videregående uddannelse, ville være faldet for et karakterkrav på fire i dansk og matematik til gymnasiet.

- Man kan tage et år i 10. klasse for at blive dygtigere, man kan vælge en anden uddannelse, og mener man, at man har fået en for lav karakter, kan man bruge en halv formiddag på at gå til optagelsesprøve. Så der er altså ikke nogen, der bliver forhindret i at komme ind på gymnasiet med et karakterkrav, siger han.

Kravet er ens for alle

Han påpeger, at karakterkravet er ens for alle, og at erfaringer viser, at halvdelen af dem, der begynder på gymnasiet med en karakter under fire, falder fra i løbet af uddannelsen.

- Det koster samfundet mange penge, men frem for alt kræver det nogle store personlige omkostninger og nederlag for dem, der falder ud af gymnasiet. Det vil vi gerne undgå ved at sørge for, at folk vælger rigtig i første omgang, siger Jakob Engel-Schmidt.

Ville det så ikke også skabe en stor succes for de 50 procent, der klarer den?

- Sagen er, at når man ved, der er et karakterkrav på fire, så handler det jo om, at man i folkeskolen arbejder for at få den karakter på netop fire.

Elever skal være parat til at lære

Karakterkravet rammer en fjerdedel af indvandrere og efterkommere på videregående uddannelser, er det ikke en stor del af en befolkningsgruppe at skære fra?

- Karakterkravet er jo ens for alle, og vi ved fra rektorerne, at det er nødvendigt, at man har en vis standard i dansk og matematik for at klare gymnasiet, ellers falder man simpelthen fra igen.

Tallene viser, at det i langt højere grad vil ramme indvandrere end etniske danskere. Beviser det ikke oppositionens påstand om, at det rammer socialt skævt?

- Gymnasiet har jo nogle krav, der er ens for alle, og hvis man ikke kan opfylde karakterkravet, får man også problemer med at komme igennem gymnasiet. Vi skal optage folk, der er parat til at lære og parat til at komme igennem gymnasiet for at komme ind på en videregående uddannelse. Og hvis man ikke har karakteren fire, kan man jo gå til optagelsesprøven eller tage et år i 10.klasse.

Så du køber ikke påstanden om, at det rammer socialt skævt?

- For os handler det om, at karakterkravet på 4 er baseret på gymnasierektorernes anbefaling om minimums-læringskrav for at kunne gennemføre gymnasiet. Jeg synes ikke, vi skal optage folk, der ikke kan gennemføre gymnasiet. Jeg synes, det er synd for den enkelte, det skaber sociale nederlag, og samtidig koster det samfundet mange penge.

Så du køber altså ikke påstanden om, at det rammer socialt skæv?

- Jamen jeg tror, det får en effekt at få et karakterkrav. Den effekt er, at alle ved, at ligegyldigt hvem man er, og hvor man kommer fra, så skal man have karakteren fire i dansk og matematik for at komme i gymnasiet. Det betyder, at de elever, der ikke har det, vil arbejde hårdere i de fag. Og derfor tror jeg ikke, at man kan oversætte de tal, du står med i dag, til den effekt, det vil have i fremtiden. Det må vi vente og se på.

Hvis vi står om et eller to år, og tallene stadig ser sådan her ud, er det så stadig en god idé?

- Jeg kan ikke spå om fremtiden. Og det kan DR heldigvis heller ikke, men vi synes, det er en god ide, at man har nogle minimumskarakterer og et vist læringsniveau, før man begynder på gymnasiet.

Facebook
Twitter