V-borgmestre: Vi er klar til at modtage kvoteflygtninge igen

Med færre flygtninge og en bedre integration er en række V-borgmestre landet over klar til at modtage kvoteflygtninge igen.

(Arkiv) Siden flygtninge og migranter gik på motorvejen for tre år siden, er antallet af asylansøgere faldet markant. Der er så meget styr på situationen nu, at vi godt kan tage imod kvoteflygtninge igen, mener flere Venstre-borgmestre. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Flygtningesituationen er nu så meget under kontrol, at kommunerne godt kan overkomme at modtage kvoteflygtninge igen.

Sådan lyder meldingen fra en række Venstre-borgmestre landet over. En af dem er Hans Ejnar Bertelsen (V), der er borgmester i Morsø Kommune.

Vi har fået et pusterum, og vi er helt klar til at tage flere FN-kvoteflygtninge ind.

Ejnar Bertelsen (V), borgmester i Morsø
Ny lov om kvoteflygtninge

Med afgørende stemmer fra Socialdemokratiet har Regeringen vedtaget en ny kvoteflygtningeordning. Fremover fastsætter udlændingeministeren antallet af kvoteflygtninge til Danmark, og det må ikke være over 500 årligt. Hidtil har tallet været 1.500 over tre år. DF undlod at stemme. Partiet frygter, at en kommende rød regering vil tage mange flere end nu.

Se Tema

- Vi har fået et pusterum, og vi er helt klar til at tage flere FN-kvoteflygtninge ind, siger han med henvisning til, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) netop betonede behovet for "et pusterum", da hun lukkede ned for modtagelsen af kvoteflygtninge.

Et pusterum til at få de flygtninge, der allerede er her, integreret - og til at få kontrol med antallet af nytilkomne, lød det.

Nu går det markant bedre på begge fronter, påpeger flere V-borgmestre.

I 2015 var der over 21.000 asylansøgere. I år er der indtil videre blevet visiteret 520 flygtninge til kommunerne. Og flere og flere kommer i arbejde og lærer dansk.

- Argumentet for at sige stop for kvoteflygtninge var jo, at der kom rigtig mange, men takket være Inger Støjberg og regeringens indsats, er der jo betydeligt færre nu. Så hvis argumentet skal holde, så er det jo nu, man skal vurdere, om ikke man kan åbne op for kvoteflygtninge igen, siger Egon Fræhr (V), der er borgmester i Vejen Kommune.

Hans partifælle og borgmesterkollega i Dragør, Eik Dahl, er også klar til at tage imod kvoteflygtninge igen:

- De mennesker, der er forfulgt på grund af deres tro og politiske overbevisning, dem skal vi jo hjælpe, siger han.

I Egedal Kommune er borgmester Karsten Søndergaard (V) heller ikke i tvivl om, at kommunen godt kan håndtere kvoteflygtninge igen fra næste år:

- Vi har været gode til at integrere de flygtninge, vi har fået indtil nu, så det gør vi selvfølgelig også med de næste, der måtte komme. Hvis Støjberg giver en melding om, at vi skal modtage kvoteflygtninge, så er vi klar.

Alle de 17 V-borgmestre, som DR Nyheder har været i kontakt med, melder sig klar - og i stand til - at løfte opgaven, hvis de skulle blive tildelt kvoteflygtninge. Men der er forskellige meninger om, hvornår det vil være det rette tidspunkt.

Argumentet for at sige stop for kvoteflygtninge var jo, at der kom rigtig mange, men takket være Inger Støjberg og regeringens indsats, er der jo betydeligt færre nu. Så hvis argumentet skal holde, så er det jo nu, man skal vurdere, om ikke man kan åbne op for kvoteflygtninge igen.

Egon Fræhr (V), borgmester i Vejen

Borgmestre: Vi skal tage vores del af ansvaret

Danmark har i mange år modtaget omkring 500 kvoteflygtninge om året. De seneste år er det sket efter en lidt mere fleksibel ordning, hvor vi ikke nødvendigvis har modtaget 500 om året, men 1.500 inden for en treårig periode.

Da vi ikke modtog kvoteflygtninge i det meste af 2016 og i hele 2017, stod vi til at skulle modtage alle 1.500 i år. Men det afværgede et flertal i Folketinget med en lovændring sidste år. Den slår fast, at det alene er op til den til enhver tid siddende udlændingeminister at afgøre, om Danmark skal modtage de særligt udsatte kvoteflygtninge.

Danmarks beslutning om at lukke ned for kvoteflygtninge har udløst international kritik. Herhjemme skrev seks menneskerettighedsorganisationer i sidste uge et fælles debatindlæg i Berlingske, hvori de argumenterer for, at det for et af verdens rigeste lande ikke et et spørgsmål om evne, men om "ansvar, samvittighed og sund fornuft".

Når vi har det laveste asyltal i knap et årti, har vi også en forpligtelse til at tage imod de sårbare kvoteflygtninge, lyder det fra flere af borgmestrene.

- Som et velstående land har vi selvfølgelig forpligtelser til at hjælpe i verden. Men for at det er en hjælp, skal vi sørge for, at de flygtninge, der kommer hertil, også kan blive integreret. Og der ser det selvfølgelig bedre ud nu, end det gjorde tidligere, siger borgmester i Allerød, Karsten Längerich (V).

Som et velstående land har vi selvfølgelig forpligtelser til at hjælpe i verden. Men for at det er en hjælp, skal vi sørge for, at flygtningene, der kommer hertil, også kan blive integreret. Og der ser det selvfølgelig bedre ud nu, end det gjorde tidligere

Karsten Längerich (V), borgmester i Allerød

- Min holdning er, at vi skal tage vores del af ansvaret. Og dermed siger jeg også, at jeg er åben for, at vi tager den del, der passer til vores kommune, istemmer borgmester Hans Østergaard (V) fra Ringkjøbing-Skjern.

I Kolding ser borgmester Jørn Pedersen (V) stadig "en stor integrationsudfordring" for sig, men:

- Jeg anerkender, at Danmark også har en opgave i forhold til verdenssamfundet, og derfor respekterer jeg, hvis Inger Støjberg beslutter, at vi skal tage kvoteflygtninge igen. Sker det, så løser vi selvfølgelig opgaven, siger han.

Det går fremad med integrationen

Hvis man fordeler de 500 kvoteflygtninge ligeligt ud på landets 98 kommuner, er det cirka fem flygtninge per kommune. I fordelingen tages der dog højde for en række forhold, blandt andet kommunens størrelse.

Hvis Københavns Kommune som landets største skulle modtage 50 kvoteflygtninge - svarende til 10 procent - ville det "bestemt være en overkommelig opgave", lyder det fra Cecilia Lonning-Skovgarard (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester i hovedstaden:

- I 2016 og 2017 fik vi omkring 150 nye flygtninge. I år har vi til dato kun fået 60, og vores kvote for hele året er blevet nedskrevet til 90. Og hvis man kigger på, hvordan det er gået med at integrere de flygtninge, der kom hertil i 2016 og 2017, så er det gået rigtig godt. Det får mig til at sige, at vi godt kunne tage 50 ekstra kvoteflygtninge, siger hun.

Hvorvidt vi som land også har en forpligtelse til at modtage kvoteflygtninge igen næste år, vil hun overlade til ministeren at afgøre.

- Jeg konstaterer bare, at vi har fundet en god model for at integrere nytilkomne flygtninge. Det er klart, at vi også bliver hjulpet af, at der er højkonjunktur. Alt andet lige er det nemmere at få folk i arbejde, når virksomhederne mangler arme og ben, siger beskæftigelses- og integrationsborgmesteren.

I Aabenraa Kommune er det blandt andet manglen på arbejdskraft, der gør, at borgmester Thomas Andresen (V) er åben for at tage kvoteflygtninge.

- Vi mangler arbejdskraft og har gode erfaringer med at integrere udlændinge. Vi har masser af tyskere, der arbejder i Aabenraa, og vi har fået 60 procent af de flygtninge, vi modtog for to år siden, i job, siger han.

Klik på play.

Støjberg skal tage stilling i løbet af efteråret

Det er ikke alle borgmestre, der er lige ivrige efter at skulle modtage kvoteflygtninge igen lige foreløbig.

Vi kan godt håndtere det, hvis Støjberg beslutter, at vi igen skal tage imod kvoteflygtninge. Men vi har lige nu stærkt fokus på at integrere dem, vi har. Og jo flere, vi skal tage imod, jo mindre kan vi sætte ind overfor den enkelte.

Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg

- 500 kvoteflygtninge fordelt på 98 kommuner er jo få. Vi er sat til at få 12-13 flygtninge i år, og et par stykker til eller fra gør jo ikke den store forskel. Men det er da ikke noget, vi direkte efterspørger. Jeg synes, vi skal have flere i arbejde, før vi ser på det, siger Mogens Jespersen (V), der er borgmester i Mariagerfjord.

Man må også tage højde for, at de mange flygtninge, der ankom for to-tre år siden, snart kan søge om familiesammenføring, påpeger flere borgmestre.

- Vi kan godt håndtere det, hvis Støjberg beslutter, at vi igen skal tage imod kvoteflygtninge. Men vi har lige nu stærkt fokus på at integrere dem, vi har. Jo flere, vi skal tage imod, jo mindre kan vi sætte ind over for den enkelte, siger Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg Kommune.

Hverken udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) eller udlændingeordfører Mads Fuglede (V) har ønsket at stille op til interview. Men i torsdags udtalte Mads Fuglede i P1 Morgen, at kvotesystemet er "et godt system, som vi meget gerne vil have til at fungere igen", når man har styr på både integrationen og antallet af nytilkomne:

- Vi kan diskutere, om vi er nået dertil nu. Det kan godt være, vi er det, og det er så Inger Støjberg, der afgør det, sagde han.

I et skriftligt svar oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet, at Støjberg "i efteråret skal tage stilling til, om Danmark skal modtage kvoteflygtninge i 2018. Beslutningen afhænger blandt andet af, hvor mange asylansøgere Danmark har modtaget, og hvordan det går med integrationen af de flygtninge, der allerede er kommet til Danmark".

Rettelse: Tidligere fremgik det, at Danmark som det eneste land i verden har lukket ned for kvoteflygtninge. Det var en fejl.

KVOTEFLYGTNINGE

  • En kvoteflygtning er en flygtning, der bliver genbosat i Danmark efter aftale med FN. De fordeles ud fra, at de oprindeligt kommer fra udvalgte geografiske områder, har særligt krævende sygdomme, risikerer at blive sendt tilbage til hjemlandet eller blive udsat for overgreb.
  • Størstedelen af kvoteflygtningene bliver tilbudt genbosætning ud fra såkaldte kvoterejser. Her interviewer danske myndigheder flygtningene det sted, hvor de midlertidigt opholder sig.
  • Siden 1978 har regeringen og Folketinget hvert år afsat et beløb på finansloven til en flygtningekvote. Fra 1989 til 2005 var den kvote 500 flygtninge om året.
  • I 2005 blev ordningen gjort mere fleksibel, så Danmark inden for en treårig periode skulle fordele 1.500 kvoteflygtninge.
  • Danmark modtog ingen kvoteflygtninge i det meste af 2016 og i hele 2017 - og derfor stod vi til at skulle tage imod 1.500 kvoteflygtninge i år. Men det ændrede Folketinget med en lovændring i slutningen af 2017.
  • Med lovændringen er det nu i stedet op til den til enhver tid siddende udlændingeminister at bestemme, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage imod hvert år.
  • Vurderingen skal foretages på baggrund af "den sociale og økonomiske kapacitet i samfundet og tage hensyn til antallet af spontanasylansøgere, der er kommet til Danmark". Det forudsættes også, at den årlige kvote ikke overstiger 500 personer, med mindre der er tale om "helt særlige situationer".
  • Sidste år modtog 25 europæiske lande tilsammen knap 39.000 kvoteflygtninge.
  • Kilde: Nyidanmark.dk og FN.