De to forskere, der står bag den uvildige undersøgelse af det danske militære engagement på Balkan, i Afghanistan og ikke mindst i Irak, ærgrer sig.

For hvor de har fået adgang til tusindvis af klassificerede dokumenter fra blandt andre Forsvarsministeriet, Statsministeriet og Forsvarets Efterretningstjeneste, har hverken Venstre, Konservative eller Dansk Folkeparti udleveret partiernes egne dokumenter omkring beslutningsprocessen op til afstemningen om den danske deltagelse i krigene.

Det bekræfter Rasmus Mariager, lektor på Københavns Universitet og forskningsleder for den uvildige undersøgelse af krigene, som netop de tre borgerlige partier var med til at nedsætte for over to år siden, til Slotsholmen på P1.

- Jeg synes, det er en skam, at de ikke gør det, siger forskningslederen, der står for undersøgelsen sammen med Anders Wivel, professor i statskundskab på Københavns Universitet.

Det var netop de tre partier, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, som med et snævert flertal i Folketinget i 2003 sendte Danmark i krig i Irak.

Rasmus Mariager understreger, at de to forskere har fået alt det materiale, de skal bruge, for at lave en grundig undersøgelse af de spørgsmål, de er sat til at besvare. Når de vil have partiernes interne dokumenter, er det et ekstra hjørne, de gerne selv vil undersøge.

Var der enighed i partierne eller ej?

Rasmus Mariager og Anders Wivel har konkret bedt om at få udleveret partiernes mødeprotokoller fra eksempelvis perioden op til beslutningen om den danske deltagelse i Irak-krigen, der siden har været en af de mest omdiskuterede politiske beslutninger både herhjemme og i udlandet.

Mødeprotokoller kan være referater fra gruppemøderne i partierne.

De dokumenter har de fået fra Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet, mens Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative altså har sagt nej.

Radikale Venstre sagde ja, men deres dokumenter er aldrig blevet udleveret til de to forskere. Partiets sekretariat oplyser, at de gerne vil udlevere dokumenterne, men de har hverken kunnet finde dem i Rigsarkivet eller internt.

Ifølge Rasmus Mariager vil netop de interne dokumenter potentielt være med til at kunne skabe klarhed over, om man argumenterede på samme måde på de indre linjer som overfor offentligheden for at deltage i krigen i Irak.

- Vi går glip af de interne overvejelser og diskussioner i de enkelte folketingsgrupper og deres drøftelser. Det vil sige: I hvilket omfang har der været splittelser, hvad har argumentet været for det på de indre linjer, i hvilket omfang har der været behov for partidisciplin og sådan noget. Var man enige eller var man uenige? Det får vi ikke belyst.

Ifølge Rasmus Mariager er det paradoksalt, at netop de tre partier, der for over to år siden sammen med Liberal Alliance og Alternativet besluttede at få en uvildig undersøgelse af den danske krigsdeltagelse, ikke selv vil medvirke til at gøre den så åben som muligt.

- De har jo netop argumenteret for, at der skulle være så åben og fri en adgang til tingene som muligt, og derfor havde jeg både ønsket og troet, at de ville stille deres eget materiale til rådighed. Men det vil de ikke, siger han.

Men overordnet set er Rasmus Mariager meget tilfreds med det materiale, man har fået stillet til rådighed – det tæller tusindvis af dokumenter fra diverse ministerier og går helt tilbage til den danske krigsdeltagelse på Balkan i 1998.

- Vi kan jo virkelig belyse og besvare de her spørgsmål. Men så vil vi jo bare gerne som en ekstra ting undersøge, hvordan det så egentlig gik med de enkelte politiske partier.

- Var det noget, de var enige om indadtil i de enkelte folketingsgrupper, eller var de uenige om det? Hvad var argumenterne både over for offentligheden, men også hvad argumenterne var bag lukkede døre? I hvilket omfang gjorde partidisciplin sig gældende? I hvilke omfang var der egentlig enighed. Og det kan vi jo så ikke komme helt i bund med, hvad angår Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, siger Rasmus Mariager til Slotsholmen på P1.

Kritik fra røde partier

Hos Enhedslisten, Socialdemokratiet og SF er man overbeviste om, at den manglende udlevering af dokumenterne er et udtryk for, at man i virkeligheden slet ikke vil til bunds i undersøgelsen af den danske krigsindsats.

- Det tegner et billede af nogle partier, som kæmper imod undersøgelsen, fordi de er bange for resultatet af den – altså om undersøgelsen vil føre til kritik af dem, siger Nick Hækkerup, udenrigsordfører for Socialdemokratiet.

Holger K. Nielsen, udenrigsordfører for SF, er enig.

- Jeg synes virkelig, det tyder på, at de her partier ikke har et reelt ønske om at få undersøgt den her sag.

Pelle Dragsted, demokratiordfører for Enhedslisten, finder det underligt, at ministerier er blevet bedt om at udlevere klassificeret materiale, mens partierne ikke selv vil eller kan udlevere deres.

- På den ene side mener man ikke, at det er et problem at udlevere fortroligt materiale, mens man på den anden side ikke vil dele det her, siger Pelle Dragsted.

DF fører ikke referat

I Dansk Folkeparti siger næstformand Søren Espersen, at der er en god grund til, at partiet ikke har udleveret dokumenter til de to forskere bag undersøgelsen.

- Det ligger i sagens natur, for vi har ingen gruppeprotokoller. Vi fører ikke referat af vores gruppemøder, og det har vi ikke gjort i 20 år, og det undrer mig, at de kommer nu og beder os om noget, vi aldrig har haft, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Det Konservative Folkeparti.

Venstres gruppeformand, Karen Ellemann, har ikke ønsket at blive interviewet om sagen, men oplyser i et skriftligt svar:

- Vi giver kun tilladelse til arkiver, der ligger minimum 25 år tilbage.

Undersøgelsen sendes i trykken inden for de kommende uger og offentliggøres i januar 2019.