V og R gør klar til at trække i hver deres retning for at få 'uddannelses-balance' mellem land og by

Mens Venstre vil kaste flere penge i projektet, afviser Radikale tanken om at skære i antallet af studiepladser.

Statsminister Mette Frederiksen, uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup)

Hele Danmarks sammenhængskraft, fremtidens arbejdskraft og ungdommens livskvalitet.

Det er ikke så lidt, der bliver koblet op på regeringens forslag om at fordele uddannelspladser over hele landet.

Trods enigheden om målet, sætter både Venstre og Radikale Venstre da også hælene i på visse punkter forud for de forhandlinger om uddannelsesdanmarks geografiske balance, som partierne er kaldt til allerede i morgen.

- Jeg er meget bekymret, når jeg ser, at man vil lukke ti procent af alle uddannelsespladser i de store byer, siger Katrine Robsøe, som er uddannelsesordfører for Radikale Venstre.

Både hun og Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Ulla Tørnæs, er overordnet set med på idéen om at åbne nye uddannelsesinstitutioner flere steder i landet.

Det er pengene, der er problemet.

- Regeringen har lagt op til, at det skal finansieres indenfor sektoren, det vil sige, at universiteterne og institutionerne skal bruge deres egne penge på at løfte den her opgave. Det er vi meget skeptiske overfor, siger Ulla Tørnæs.

Venstre har i sit eget oplæg, der ifølge Ulla Tørnæs langt hen ad vejen ligner det, der er kommet fra regeringen, lagt op til at sætte 100 millioner kroner af til at etablere de nye uddannelser.

Men bortset fra den knast, ser hun gode linjer i regeringens udspil.

- Forhåbentlig har vi nu endelig udsigt til at komme videre i retning af at skabe et Danmark i bedre uddannelsesbalance, siger Ulla Tørnæs.

'Falsk konflikt'

19 byer samt Københavns vestegn er udset af regeringen til fremover at skulle danne rammen om uddannelsen af pædagoger, maskinmestre, jurister og dyrlæger.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Regeringen lægger op til både at flytte eksisterende fra universitetsbyerne og til at oprette nye studiepladser uden for København, Odense, Aarhus og Aalborg. I alt op til 2.300 studiepladser. (Foto: Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet)

Samtidig skal det, der svarer til hver tiende nuværende studerende i Aarhus, Aalborg, Odense og København, skæres fra, så flere tusinde unge mennesker i stedet kommer til at læse i de mindre byer.

- Det er overhovedet ikke den måde, vi får flere med på uddannelsesvognen, lyder frustrationen fra Radikales Katrine Robsøe.

- Regeringen sætter en falsk konflikt op mellem land og by på uddannelsesområdet. Målet burde være at finde ud af, hvordan vi sammen kan skabe flere uddannelsespladser i hele Danmark, siger hun.

I betragtning af det karakterræs, kommende studerende allerede står i, frygter Katrine Robsøe for det pres, fremtidens studerende kommer under.

- Så vil du jo lægge et ekstra pres på alle de unge, som har en drøm om at læse i de byer, for de kan lige pludselig ikke komme ind længere.

- Jeg synes faktisk, at de unges uddannelsesvalg er vigtigere end regeringens landdistriktspolitik, fortsætter Katrine Robsøe.

Opbakning fra Venstre

I regeringen er det imidlertid hele tankegangen om, at man partout skal flytte til en storby for at studere, som Mette Frederiksen og co vil gøre op med.

- Når man først læser i en by, så får man sit netværk dér, en kæreste. Måske får man også sit første job, og så vælger mange at blive, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Og på den måde, så forsvinder væksten, livet og kompentencerne i mindre byer, forklarer hun.

Optagelseskravene, og de problemer det medfører, skal være omdrejningspunkt i nogle selvstændige forhandlinger, mener Ane Halsboe-Jørgensen, og understreger, at det er nødvendigt at sætte ind med et loft over optaget af studerende i de store byer for at skubbe dem ud i andre egne af landet.

Uddannelsernes udflytning er et led i en langt større plan fra regeringens side, som både rummer udligningsreformen fra sidste år, nye nærpolitistationer og skattecentre. Nærhospitaler, ungdomsuddannelser og billigere boliger kommer til til efteråret.

Den slags kræver politisk handlekraft, påpeger statsminister Mette Frederiksen.

- Som nordjyde tør jeg slet ikke tænke på, hvad der var sket i min region af landet, hvis ikke folk på et tidspunkt havde ønsket, at der kom et universitet til Aalborg, siger hun.

Her er Venstre klar til at støtte regeringen.

Det er bydende nødvendigt at tage politisk styring, mener Ulla Tørnæs.

- Vi er nødt til at sikre adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet - både for den offentlige sektor, der skal bruge skolelærere, pædagoger og sygeplejersker, men også for det private erhvervsliv, og det handler om ingeniører og it-kompentencer.

Og her er placeringen af de nye uddannelsesinstitutioner afgørende, påpeger hun. Der skal være et behov og en efterspørgsel på arbejdskraften.

- Det giver en stærkere lokal forankring og dermed også bedre mulighed for, at uddannelsesudbuddet bliver en succes, siger Ulla Tørnæs.

Også SF og Enhedslisten, der foruden Radikale Venstre er støttepartier for regeringen, er som udgangspunkt positive overfor regeringens udspil om udflytningen af uddannelser.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk