Regeringens forslag om at afkræve udlændinge et håndtryk for statsborgerskab bliver nu kritiseret af ordførere i Venstres folketingsgruppe.
Siden offentliggørelsen er forslaget blevet kritiseret af flere Venstre-borgmestre, som blandt andet har været klar til at ignorere et krav om håndtryk.
Men nu bliver udsigten til et lovpligtigt håndtryk også kritiseret af ligestillings- og boligordfører Martin Geertsen (V).
Han mener, at det er noget pjat, fordi det ikke er et udtryk for, om man bliver en god dansk statsborger.
Krav om håndtryk er uliberalt
- Principielt mener jeg, at der er grænser for, hvad politikere på Christiansborg skal lovgive om. I mit hoved skal staten ikke blande sig i, hvordan folk hilser på hinanden. Det er decideret uliberalt.
- Det er meget fint med en ceremoni, når man får dansk statsborgerskab, men jeg synes, det er at steppe en unødig konflikt op, at man tvinger folk, som ikke har lyst til at give et håndtryk, til at gøre det, siger han til Berlingske.
Og Martin Geertsen står ikke alene med kritikken. Også undervisningsordfører Anni Matthiesen (V) er modstander af at lovgive om et håndtryk.
- Min opfattelse er, at vi går over grænsen i forhold til de frihedsrettigheder, vi ellers står for i Venstre. Men vi er forskellige partier i blå blok, og derfor er man en gang imellem nødt til at sluge nogle forholdsvis store kameler, siger hun til Berlingske.
Selve ceremonien omkring statsborgerskabet blev aftalt tilbage i juni. Her blev regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet enige om en række stramninger på statsborgerskabsområdet.
Men siden er der kommet en række krav til forløbet i en kommunal ceremoni, som ansøgere skal igennem, inden de kan opnå statsborgerskab. Og her indgår et håndtryk som en vigtig del.
Alle kritikere i Venstres folketingsgruppe, som Berlingske har talt med, understreger trods kritikken, at de planlægger at stemme for forslaget.
/ritzau/