Vælgere: Løkke uegnet som statsminister

68 procent af vælgerne mener, at Lars Løkke Rasmussen er en forkert kandidat til posten som statsminister. Selv blandt venstres egne vælgere er der nu modstand mod finansministeren.

Lars Løkke Rasmussen er kommet i modvind selv i Venstres egne rækker. (Foto: Jens Nørgaard Larsen © Scanpix)

Sagen om finansminister Lars Løkke Rasmussens mangelfulde bilag har stor betydning for vælgernes holdning til ham som fremtidig statsminister.Løkke er Venstres uofficielle kronprins og favorit til at afløse Anders Fogh Rasmussen som statsminister. Men hele 68 procent af befolkningen mener, at Lars Løkke Rasmussen er uegnet til det job.MediaLinks: Det viser en meningsmåling foretaget af Capacent Epinion for DR Nyheder.V: Det er en hetzKun 20 procent mener, at Løkke er egnet som statsminister, og det undrer ikke Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov.- Når man er med til at lægge så meget røgslør ud over de sager, der har været om evnerne til at kende forskel på, hvad der er regninger til partiet Venstre og hvad der er regninger til staten, så får man selvfølgelig sådan nogle tal, siger han til TV Avisen.

Lars Løkke Rasmussen ønsker ikke at kommentere den nye meningsmåling over for DR Nyheder. I stedet henviser han til Venstres finansordfører Peter Christensen, som har fået opgaven med at forsvare sin partifælle.- Vælgerne bliver selvfølgelig påvirkede af, at der gennem 10 uger har været ført en kampagne mod Lars Løkke Rasmussen. Men om et stykke tid vil det være overskygget af det faktum, at vi har en enormt dygtig finansminister, som har været udsat for politisk hetz, siger Peter Christensen.Venstres vælgere dumper LøkkeLars Løkke Rasmussens bilagsrod giver genlyd langt ind i Venstres egne rækker, hvor et flertal nu finder ham uegnet som statsminister. 44 procent mener ikke, at Løkke er den rigtige statsminister, mens 39 procent finder ham egnet.- Venstres vælgere er ikke så meget anderledes end alle andre vælgere. Selvfølgelig bliver de påvirkede af alle de negative historier, siger Peter Christensen.Lars Løkke Rasmussen har haft store problemer med at kunne dokumentere dele af sine udgifter i sin tid som amtsborgmester i det daværende Frederiksborg Amt.Senest kom det frem i 21 Søndag, at han i perioden 1998-2001 fik refunderet cirka 240.000 kroner i taxaudgifter. Heraf var bilag for 148.066 kroner udfyldt forkert eller mangelfuldt.

Facebook
Twitter