Valg, magtkampe og Paludan: 8 højdepunkter i dansk politik

En ny regering. To valg. Et parti i offentligt slagsmål med sig selv. 2019 bød på masser af politiske højdepunkter.

2019 blev et politisk år med så mange dramaer og højdepunkter, at det er næsten umuligt at vælge nogle ud.

Men DR's politiske analytiker Jens Ringberg og politisk korrespondent Christine Cordsen har vovet pelsen og udvalgt nogle af de vigtigste begivenheder i det politiske 2019.

Læs med her og få overblikket over et vildt år i dansk politik:

1

De gamle partier slår til igen

”Hvad… blev vi lige fordoblet der?”

Spørgsmålet blev stillet af den konservative leder, Søren Pape Poulsen, da han indtog sit partis valgfest på Børsen nær Christiansborg kort efter klokken 23 på valgaftenen den 5. juni

Svaret var ja. De konservative voksede fra seks til 12 mandater. Endelig lidt fremgang, og så var det til at bære, at ministerposterne forsvandt ud i juninatten.

Og ikke nok med det. De radikale fordoblede deres mandattal til 16. SF fordoblede deres til 14.

Og ikke nok med det. Både Venstre Socialdemokratiet fik flere pladser i Folketinget. De gamle partier slog til igen og erobrede tabt land på bekostning af nogle af de nye, først og fremmest Dansk Folkeparti.

2

Valgnederlag til de to kamphaner

”Vi har fået en vælgerlussing”.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, behøvede ikke at vente på, at alle stemmer var talt op, før han på valgaftenen den 5. juni var klar med den konstatering.

Valgresultatet blev en katastrofe for Dansk Folkeparti, der fire år tidligere var blevet det største parti i blå blok med 37 mandater, og som var udråbt til Folketingets mest magtfulde. Partiet fik blot 8,7 pct. af stemmerne og mistede 21 mandater. Den ringeste opbakning siden partiets første valg i 1998.

Tiden efter valget er ikke blevet meget lettere for Dansk Folkeparti. Der er ingen fremgang at spore i meningsmålingerne, parlamentarisk er partiet for det meste uinteressant, og sagen om mistanke om svindel med EU-midler plager stadig partiet.

I sidste valgperiode kæmpede Dansk Folkeparti hårde kampe mod Liberal Alliance, og valget kostede dem begge dyrt. Liberal Alliance tabte 9 af partiets 13 mandater, og politisk leder Anders Samuelsen gik af, da det stod klart, at han ikke var valgt.

3

Provokatøren Paludan missede en plads i Folketinget

Gadekampene på Nørrebro gav et gennembrud.

Få måneder før valget havde langt de fleste danskere slet ikke hørt om den racismedømte advokat Rasmus Paludan – eller om hans parti, Stram Kurs.

Dét ændrede sig, som valget rykkede nærmere. Især da der udbrød kampe på Nørrebro efter endnu en af Paludans demonstration med koranafbrænding som omdrejningspunkt. Stram Kurs nåede at indsamle vælgererklæringer og komme på stemmesedlen.

Men i Folketinget kom partiet ikke, selv om 63.000 danskere satte kryds ved partiet. Det lykkedes heller ikke for partiet Klaus Riskær Pedersen eller for Kristendemokraterne – der ellers var yderst tæt på. Men Pernille Vermund viste med Nye Borgerlige, at det er muligt at forcere spærregrænsen.

4

Tre ugers forhandling og en politisk forståelse

Det var tæt på midnat, da forhandlingerne igen blev flyttet fra krisemøder på Mette Frederiksens kontor på Christiansborg til det specielt indrettede forhandlings-hovedkvarter i Landstingssalen.

Kort tid efter stod det klart, at efter tre ugers forhandlinger var Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten enige om det politiske grundlag for en S-regering. Aftalen fik navnet ”forståelsespapiret”. En nyskabelse, som erstatter det velkendte regeringsgrundlag.

Så var Mette Frederiksen den 27. juni klar til at indtage Statsministeriet, fordele ministerposterne og gå i gang med det politiske arbejde.

Danmarks nye regering fik en usædvanlig fredelig start. Oppositionen havde de første måneder nok at gøre med diverse efterspil efter valget, og Venstre kastede sig hen over sommeren ud i et brutalt opgør om, hvem der skulle være det borgerlige alternativ til Mette Frederiksen.

5

Løkkes bog ryddede mediebilledet

Valgkampen var en uge gammel, da Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde i det indre København præsenterede en politisk bombe.

Side om side med forfatteren Kirsten Jacobsen præsenterede han deres fælles bog-projekt - ”Befrielsens Øjeblik”. Skrevet af Jacobsen i ugerne op til valget. Med opsigtsvækkende forslag fra Lars Løkke Rasmussen, der kom til at dominere debatten op til valgddagen.

Statsministeren befriede sig selv fra det frustrerende VLAK-samarbejde med tre andre borgerlige partier. Han ville afskære partier som Nye Borgerlige og Enhedslisten fra politisk indflydelse. Løsningen var et Venstre-samarbejde med Socialdemokratiet, gerne i regering.

Sådan endte det dog ikke. Mette Frederiksen overtog Løkkes post, men uden at stige på hans SV-vogn.

6

Hvornår bliver det Arnes tur?

Da Mette Frederiksen når til det punkt i talen, flytter kameraerne og opmærksomheden fokus. Fra statsministeren på talerstolen til en ældre mand blandt kongresdeltagerne i den store sal i Aalborg Congres Center.

Nu er det Arne Juhl, der fylder skærmene i kongressalen. Han er blevet ansigtet på det vigtigste socialdemokratiske valgløfte om tidlig folkepension til nedslidte og på kritikken af, at Mette Frederiksen stadig ikke har spillet ud med en konkret model for den nye pension. Nu næsten et år efter, at løftet blev udstedt.

Mette Frederiksen gjorde selv tidlig folkepension til nedslidte til S-regeringens vigtigste opgave, da hun indtog Statsministeriet. Regeringen arbejder stadig med at lave en model, der er målrettet de mest nedslidte.

Det udspil ventes inden sommer, og så er der udsigt til svære politiske forhandlinger. Regeringen kan nemlig ikke regne med, at De Radikale vil levere flertallet.

7

Karla varslede klimavalget

Engang var Mette Frederiksen en skarp og insisterende spørger, når toppolitikere lagde vejen forbi Aalborg. I valgkampen i 2019 var den rolle overtaget af 1.g’eren Karla, da Socialdemokratiets formand besøgte Aalborg Katedralskole.

Hun ville vide, om Mette Frederiksen vidste, hvor de talrige roser, socialdemokraterne deler ud i en valgkamp, kommer fra. For de belaster klimaet ganske meget.

Statsministerkandidaten kunne ikke svare. Og havde i øvrigt tænkt sig at fastholde roserne som i sit partis kampagne.

Men Karlas spørgsmål viste alligevel, hvad der var i gære. Valget blev et klimavalg. Og seks måneder efter valget blev otte partier i Folketinget enige om en historísk klimalov med bindende mål for Danmark.

8

Braget i Brejning

Kristian Jensen går frem mod de ventende journalister og kameraer. Pludselig stopper han op og tager et billede med sin mobiltelefon, inden han går de sidste meter for at fortælle pressen om sin beslutning om at trække sig som næstformand i Venstre.

Mindre end en halv time tidligere har Lars Løkke Rasmussen meddelt, at han med øjeblikkelig virkning går som formand for Venstre. Løkkes dramatiske beslutning sendte han ud i et tweet, kort efter at han via en bagdør havde forladt et møde i Venstres hovedbestyrelse på hotel Comwell i Brejning.

Dramaet var kulminationen på et par måneders brutal magtkamp i Venstre. Løkke trak stikket helt i to uger, og tre uger senere havde Venstre valgt ny ledelse med Jakob Ellemann-Jensen som formand og Inger Støjberg som næstformand.

Og Kristian Jensens billede – det får vi nok først at se, når han en dag skriver sine erindringer.