EU-begejstring i Østeuropa trodser skepticismen

I Østeuropa falder antallet af EU-skeptikere. Forskellen på øst og vest i Europa kan påvirke arbejdet i de politiske grupper i Europa-Parlamentet.

I eksempelvis Tjekkiet, Slovakiet og Rumænien er der valgt færre skeptiske parlamentarikere ind i 2014 i forhold til forrige valg i 2009. (© Colourbox)

EU står i høj kurs i det østlige Europa. Der taler man ikke om skepticisme, men om EU-begejstring.

For mens vælgerne i det vestlige Europa i stor stil har sat deres kryds ud for skeptikerne, så har østeuropæerne gjort det modsatte.

Det skyldes først og fremmest, at Østeuropa befinder sig i en helt anden situation end det nordlige og vestlige Europa, fortæller valgforsker Martin Vinæs Hansen fra Københavns Universitet, der står bag en undersøgelse af sammensætningen i Europa-Parlamentet.

- Flere af landene i Østeuropa er forholdsvis nye i EU. De oplever økonomisk fremgang og er i nogle tilfælde mere begejstrede for EU end for de nationale regeringer, siger Martin Vinæs Hansen.

26 færre skeptikere i Østeuropa

I otte østlige og sydlige EU-lande er antallet af EU-kritiske medlemmer i Europa-Parlamentet faldet. Samlet set er der kommet 26 færre skeptiske parlamentarikere. Det udligner noget af stigningen i skepticisme fra Vesteuropa, hvor 55 flere skeptikere blev valgt ind.

Det viser en undersøgelse, som DR Nyheder har lavet på baggrund af beregninger fra valgforskere Kasper Møller Hansen og Martin Vinæs Hansen fra Københavns Universitet.

Antallet af skeptikere er faldet i Estland, Letland, Slovakiet, Tjekkiet, Rumænien, Bulgarien, Belgien og Portugal.

Ukraine dominerede valgkampen

I mange af landene mod øst har Ukraine fyldt i både medierne og folks bevidsthed, siger DR's EU-korrespondent i Bruxelles Ole Ryborg. Det kan have påvirket valgresultatet.

- I dele af Østeuropa har det spillet en rolle, at Ukraine har domineret valgkampen. Der ser befolkningen pludselig EU i et andet lys, siger Ole Ryborg.

- De diskuterer ud fra, at EU har nytte, hvor det i andre lande mod vest bliver diskuteret, hvordan EU er unyttig.

Derudover var stemmeprocenten meget lav i Østeuropa. Eksempelvis bare 13 procent i Slovakiet.

- Manglende engagement kan også have haft betydning. Befolkningen gad simpelthen ikke være skeptisk, siger DR's EU-korrespondent.

Velfærdsydelser er et plus

Derudover taler man ikke om børnecheck og velfærdsturisme på samme måde som i Danmark og Vesteuropa.

- Vælgerne i Østeuropa ser ikke fri bevægelighed som et potentielt problem. Det er en god ting, der ikke skal begrænses, forklarer Martin Vinæs Hansen.

De vil have mere EU, mens især finanskrisen har fået mange af de vestlige lande til at spekulere på, hvad de har fået rodet sig ud i, forklarer valgforskeren.

Kan fremhæve nationale hensyn

Det er svært at sige, hvad det får af betydning for Europa-Parlamentets arbejde, når de nye medlemmer tiltræder.

- I værste fald kan store forskelle på tværs af landene fra øst til vest betyde, at medlemmerne i højere grad arbejder sammen ud fra nationale tilhørsforhold frem for i de politiske grupper i Europa-Parlamentet, forklarer Martin Vinæs Hansen.

Også DR's EU-korrespondent fortæller, at det kan fremhæve nationale hensyn.

Det kan gøre samarbejdet sværere og mere polariseret. Men det er langt fra sikkert, at det kommer til at ske.

FacebookTwitter