Løkke: Vi er et parti i krise og det er mit ansvar

Venstre får det dårligste resultat i 25 år. Lars Løkke Rasmussen indkalder hovedbestyrelsen til hastemøde.

- Venstre er i krise, siger partiets formand, Lars Løkke Rasmussen, i sin tale efter det dårligste europaparlamentsvalg i 25 år.

Partiet står til to mandater og taber derfor ét enkelt. Formanden indkalder derfor hovedbestyrelsen til hastemøde.

- Vi har brug for at slikke vores sår. Vi har brug for at tale sammen, siger han med henvisning til de seneste ugers bilagssager.

Tager hele ansvaret

Lars Løkke Rasmussen tager det fulde ansvar for det dårlige valg på sig.

- Man siger, at vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger. Der skal vi ikke hen. Venstre har slet ikke fået det valg, som vi skulle have. og det er mit ansvar.

- Det har skygget for Venstres politik. og det ansvar tager jeg på mig, siger han.

Har ikke mistet modet

Men på trods af at vælgerne giver Venstre en øretæve, så har formanden ikke mistet troen på, at han kan føre partiet tilbage til Statsministeriet.

- Jeg bilder mig ind, at jeg fortsat har modet, viljen og styrken til at være den rigtige person, der styrer Venstre i position og tager nøglerne tilbage, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Men jeg ved også godt, at det ikke bliver let, og at det i morgen er sværre end det var for ti dage siden.

Se hele Lars Løkke Rasmussens tale herunder. I videoen øverst kan du set det klip, hvor Løkke påtager sig skylden for det dårlige valg.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53827e086187a21bd09f0d90

Facebook
Twitter