Eksperter advarer: Drop regler mod politiske afhoppere

Etiske aftaler og regler for at forhindre partihopperi kan blive et demokratisk problem, mener flere professorer.

174 lokalpolitikere har skiftet plads i byrådet siden kommunalvalget i 2009. (Foto: DR Bornholm © DR Bornholm)

Det strider mod den demokratiske grundtanke at indføre regler mod de såkaldte partihoppere.

Sådan lyder det enstemmigt fra tre universitetsprofessorer, efter at flere partier i forskellige kommuner har givet håndslag på at lade partiet beholde mandatet, hvis et byrådsmedlem skulle skifte parti midt i en valgperiode.

Samtidig har det konservative folketingsmedlem Mike Legarth foreslået at indføre "nogle etiske regler", der kan forhindre den slags partiskifter.

Men det er en helt forkert tankegang, lyder det fra professor Eva Sørensen fra Roskilde Universitet.

- Man kan ikke svinebinde vores politikere, og det ville også være en ulykke, hvis man gjorde det, for de skal også have lov at blive klogere, siger Eva Sørensen, der er professor i offentlig administration og demokrati.

Hun peger på, at de politiske afhoppere står til ansvar over for vælgerne på "dommedag" hvert fjerde år.

- I sidste ende handler det om, om politikerne kan forklare, hvorfor de skifter parti. Borgerne skifter jo også parti undervejs, så hvorfor skulle en politiker ikke også have lov til det, siger Eva Sørensen.

Stavnsbåndet er ophævet

Et flertal af landets byrådspolitikere mener i en rundspørge foretaget af DR, at partihoppere i fremtiden bør lade deres mandat blive i det oprindelige parti og ikke tage det med videre.

Men i praksis holder den slags aftaler sjældent, og det vil grundlæggende være forkert at vedtage love eller regler, der skal sikre, at et mandat bliver hos et parti og ikke en politiker. Det mener professor Robert Klemmensen fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

- Stavnsbåndet er ophævet, og det må også gælde i de politiske partier, siger han.

Både Robert Klemmensen og Eva Sørensen peger på, at hele partier, såvel som de enkelte politikere, til tider ændrer holdning.

Og da man ikke beder partierne om at aflevere samtlige deres mandater, hvis de ændrer mening på et bestemt område, bør man heller ikke bede politikerne om det.

- Hvis man skifter parti for at få en hurtig gevinst, så kan det være problematisk. Men hvis nogen foreslår noget, som man er voldsomt uenig i, er det så rimeligt at bede dem blive i deres politiske parti, spørger Rober Klemmensen.

Uanstændigt og et demokratisk problem

Kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet understreger ligesom Eva Sørensen, at det i sidste ende er op til vælgerne at bestemme partihoppernes videre skæbne i kommunal- og landspolitik, og derfor er der ingen grund til at indføre regler på området.

- Vælgerne kan bare lade være med at stemme på de pågældende politikere, og så er demokratiet glad igen, siger Ulrik Kjær.

Siden 2009 har syv procent af kommunalpolitikerne forladt deres oprindelige parti. Det er 174 ud af 2.468 lokalpolitikere, viser tal fra nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

De Konservatives Mike Legarth kalder det uanstændigt, mens hans folketingskollega og borgmesterkandidat i Vesthimmerland, Pernille Vigsø Bagge (SF), mener, at der er tale om et demokratisk problem.

Begge erkender dog, at man ikke kan lovgive på området, da politikere ifølge grundloven kun er bundet af egen overbevisning.

#kv13

Facebook
Twitter