EL: Politikere skal have træffetider

Det skal være lettere for borgerne at komme i kontakt med de lokale politikere i Kerteminde Kommune. Udvalgsformændene skal have træffetider, foreslår EL.

Det skal være lettere for borgerne at komme i kontakt med de lokale politikere i Kerteminde Kommune. Udvalgsformændene skal have træffetider, foreslår EL. (Foto: Danni Larsen © DR Fyn)

Det skal være lettere for borgerne at komme i kontakt med de lokale politikere i Kerteminde Kommune.

Det kunne for eksempel ske ved, at formændene for de forskellige politiske udvalg får decideret træffetider, hvor man kan møde op på kontoret og få en snak med udvalgsformanden.

For svært at komme igennem til byrådet

Det foreslår Enhedslistens spidskandidat, Orla Eggebrecht.

- Vi har oplevet, at det er meget svært at komme igennem til byrådet, siger Orla Eggebrecht.

SF's Jesper Hempler er dog ikke ovenud begejstret for forslaget.

SF: Bedre med flere borgermøder

- Umiddelbart lyder det som en meget formel form, og det har borgerne ikke lyst til, siger Jesper Hempler.

I stedet kunne man lave flere møder, hvor borgerne kan blive inddraget i den politiske proces, siger Jesper Hempler.

Facebook
Twitter