Jorden er giftig: Boligejere lades i stikken med forurenet jord

Selvom det er regionernes opgave at rense de 29.000 grunde, som er mistænkt for at være forurenet, ender regningen ofte hos borgerne.

Selvom regionerne burde betale, så er det ofte borgerne selv, der må punge ud for at få deres jord renset. (Foto: Odder Kommune)

Susanne Lerhmann kan se Lillebælt fra sit stuevindue. En drømmeudsigt fra et drømmehus. Men huset, som hun købte med sin kæreste for et år siden, kom med en pris, som de udemærket kendte. Huset ligger nemlig på en grund, der er klassificeret som giftig. Så giftig, at Susanne skal afholde sig fra at dyrke grønsager, holde høns og er i tvivl om, hvorvidt hun kan spise blommerne fra baghaven.- Grunden er temmelig forurenet. Naboen kom på en liste for 10 år tilbage, så de skal snart have deres grund renset, men vi er ikke kommet på listen. Jeg regner ikke med, at jorden i min have bliver renset i vores tid, siger 59-årige Susanne Lerhmann, der bor et stykke uden for Middelfart.Hun er som ejer af en forurenet grund ikke ene om at have lange udsigter til at få sin jord renset.Det er ellers regionerne, der har ansvar for at undersøge, om jorden er giftig, og derefter betale for de nødvendige tiltag i form af oprensning eller afskærmning. Alligevel ender det ofte med, at det er private borgere og firmaer, der betaler for at rense jorden.Vi er da kede af, vi ikke kan tilbyde at rydde op.Kontorchef i Region Midtjylland, Hans FredborgHver tredje undersøgelse er privatfinansieretDe nyeste tal på området viser således, at regionerne i 2011 undersøgte 396 private boliggrunde. Antallet af grunde, der blev undersøgt af private for egen regning var mere end tre gange så stort. I alt tog 1.681 borgere og erhvervsdrivende jordundersøgelsen i egen hånd i samme periode. Og oprensningerne stod 611 borgere selv for.

(Foto: Mads Rafte Hein © DR)

Hos Danske Boligadvokater er man udmærket bekendt med problemet.- Jeg kender ikke tallet, men det er vores klare fornemmelse, at mange selv står for afklaring og eventuel oprydning. Blandt andet fordi det er meget vanskeligt at få solgt ejendomme i det svære aktuelle marked, siger formanden for Danske Boligadvokater Jan Schøtt-Pedersen.

Fra toppen af et bjergRegionerne ved ikke præcis, hvor mange borgere der selv står for oprydning af forurening på deres egen grund, men i den årlige redegørelse til Miljøministeriet vurderes det, at omfanget af privatfinansierede oprydninger svarer til mellem 100 og 350 millioner kroner årligt.Spørger man regionerne, hvorfor det ofte ender med, at private selv må betale for fortidens miljøsynder, er svaret, at lovens rammer afgør, at regionerne skal prioritere grundvand, børns sundhed og indeklima i boliger.- Vi må prioritere inden for den økonomiske ramme, vi har, og vi prioriterer hele tiden de værste forureninger først – altså dem der udgør den største risiko, siger kontorchef Kenn Bloch Mortensen fra Region Nordjylland.Men når myndighederne ikke har tid eller råd til at rydde op i boligejernes baghave, må mange selv til lommerne og rydde op efter fortidens synder. Og det kan være en bekostelig omgang.- Vi ved ikke, hvad boligejerne i gennemsnit betaler, men en undersøgelse viser, at det ofte koster omkring 50.000 kroner. Omkostningerne ved oprydning er individuelle og afhænger af, hvad der skal gøres, siger formanden for Danske Boligadvokater Jan Schøtt-Pedersen, og uddyber:- Lige nu har jeg selv to verserende sager. Den ene vil koste cirka 2 millioner kroner, den anden har kostet 600.000 kroner.

(Foto: Mads Rafte Hein © DR)

Boligejere nederst i bunkenPolitikerne i regionerne prioriterer, at myndighederne først tager sig af de forureninger, man ved truer grundvand eller menneskers sundhed. Det betyder blandt andet, at regionerne har ryddet op i vuggestuer, børnehaver og evakueret familier, der er berørt af kræftfremkaldende dampe i deres bolig. Men det betyder også, at indsatsen i private haver, der ikke direkte er til fare for indeklima i folks hjem, skubbes nederst i bunken.- Jeg møder mange frustrerede boligejere, der ønsker ren jord i baghaven – eller i det mindste klar besked om tingenes tilstand. Og jeg forstår dem virkelig godt. Vi er da kede af, vi ikke kan tilbyde at rydde op, siger kontorchef i Region Midtjylland, Hans Fredborg.Hårdt at prioritereI netop Region Midtjylland er det muligt at se, præcis hvor mange boligejere der har haft besøg af regionen. Ud af de 2.600 områder, som regionen har undersøgt nærmere og vurderet er jordforurenet, er blot 260 grunde boliggrunde. Det svarer til én ud af 10.

Ser man på regionernes samlede budget til jordforurening, udgør beløbet afsat til borgernære opgaver også cirka 10 procent. En stor del heraf går dog også til kommunikationsindsatsen og besvarelser af borgernes henvendelser.- Det er hårdt at prioritere. Vi skal bruge nogle år, før vi kommer igennem det hele. Det er frustrerende, når man gerne vil redde borgerne med det samme. Det er en afvejning som politikere må tage, siger Hans Fredborg fra Region Midtjylland.Den øverst ansvarlige politiker for netop den afvejning er en socialdemokratiske formand for Danske regioner Bent Hansen. Og han synes ikke, det er sjovt at sige til folk med forurening i baghaven, at de må vente 10-15 år på, at regionerne når til deres have, medmindre de selv vil betale.- Det er den hårde besked, vi er nødt til at give. Og derfor er der nogle, der vælger selv at påtage sig den udgift. Det er tungt. Man må håbe, at de har kendt forureningen, da de købte grunden, sådan at de stort set intet har givet for den og ender med en grund, der er penge værd. Men sådan er det jo ikke altid, siger regionsformanden.#RV13

Facebook
Twitter