Overblik: Sådan virker kommunernes Robin Hood-model

Hvis rige kommuner ikke gav til fattige, ville der være stor forskel på kommunernes serviceniveau og skattetryk.

Den kommunale udligningsmodel fungerer lidt som Robin Hood. Den fordeler penge fra rige til fattige.

Han tager fra de rige og giver til de fattige. Sådan lyder mottoet fra middelalderhelten Robin Hood.

I store træk er det også sådan, at økonomien mellem landets 98 kommuner hænger sammen. De rige kommuner giver til de fattige for at sikre, at der ikke er markant forskel på at bo i en fattig udkantskommune og en rig kommune i Nordsjælland.

Men hvordan er kommunernes Robin Hood-model stykket sammen helt konkret, og hvorfor er der fortsat forskel på kommunernes skatteprocent? Det ser vi nærmere på herunder.

Skatter dækker mest

Kommuneskatterne dækker i gennemsnit 75 procent af de udgifter, kommunerne har. Resten kommer fra statskassen og fra borgernes egenbetaling til eksempelvis daginstitutioner og plejehjemspladser.

Kommunernes udgifter er forskellige. Nogle kommuner har mange ældre, der skal forsørges og ikke betaler skat, mens andre kommuner har mange indbyggere på arbejdsmarkedet.

Forskellene har meget at sige i forhold til, hvor meget hver enkelt kommune får ind i kommuneskat.

Tanken bag Robin Hood-modellen, som også bærer det mere kedelige navn udligningssystemet, er netop at kompensere for de forskelle i indtægtsgrundlag og udgiftsbehov, kommunerne har, så service og skatteprocent ikke varierer for meget.

Det forklarer Jens Blom-Hansen, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, der kalder det danske, kommunale udligningssystem et af verdens bedste:

- Hvis vi ikke havde udligningsordningen, ville de ringere stillede kommuner have langt dårlige service eller en markant højere skatteprocent, siger han.

Modellen

Der findes en helt bestemt model til at regne ud, hvor meget nogle kommuner skal have, og hvor meget andre skal af med, når der skal udlignes. De beregninger foregår hvert år i Økonomi- og Indenrigsministeriet.

En kommune kan som udgangspunkt få dækket 58 procent af sit underskud. Forskellene udlignes altså kun delvist.

Derudover er der dog ekstra støtte til ugunstigt stillede kommuner i hovedstadsområdet og ekstra støtte til de fleste kommuner uden for hovedstadsområdet.

Dertil kommer ekstra tilskud til ø-kommuner, tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner og tilskud til bedre kvalitet i ældreplejen og i dagtilbud med mere. Læs mere om tilskudsordninger her.

Staten kan straffe kommuner

Det står i teorien hver enkelt kommune frit for at vælge, om den vil sætte skatten op eller ned eller lade skatten være.

Men i praksis er det svært at bestemme selv - særligt efter at Folketinget i 2009 indførte sanktioner over for kommunale skattestigninger, som i 2012 blev videreført i den nye budgetlov.

Sanktionerne blev indført, fordi mange kommuner brød deres budgetter og fik de offentlige udgifter til at stige.

Sanktionsmulighederne betyder, at staten kan straffe kommunerne, hvis de samlet set overskrider det loft, der er sat over kommunernes samlede budget. Et loft, der dikterer, at kommuneskatterne samlet set ikke må stige.

Det betyder, at hvis en kommune vil sætte skatten op, kræver det, at en anden kommune sætter skatten ned. Hvis ingen sænker skatten, og man hæver den alligevel, falder hammeren.

Jens Blom-Hansen forklarer, at straffen er så hård, at hvis en kommune bryder loftet ved at lade skatten stige med eksempelvis 100 kroner, får den reelt kun glæde af 25 kroner. Resten skal betales i bøde til staten.

- Det har lagt en ret stor dæmper på kommunernes lyst til at ændre på skatten, siger han.

Låst fast

Sanktionssystemet og budgetloven har ifølge Jens Blom-Hansen betydet, at der er kommet mere styr på kommunernes økonomi, men også at systemet er blevet mindre fleksibelt.

- Kommunerne kan ikke sætte skatten op, selvom der kommer flere ældre eller børn, de skal tage sig af. På den måde forvrider loven den lokale velfærdsstat, siger professoren.

For at løsne en smule op har regeringen i 2014 afsat 250 millioner kroner i en skattepulje, som kan bruges til at belønne de kommuner, der sætter skatten ned, så flere får mulighed for at sætte skatten op.

Ordningen betyder, at kommuner modtager op mod 75 kroner fra staten for hver 100 kroner, de sætter skatten ned.

- Det er forklaringen på, at nogle kommuner har sat skatten ned i 2014. Men de fleste tør ikke, fordi de vil få svært ved at sætte skatten op igen, hvis det bliver nødvendigt, siger Jens Blom-Hansen.

I 2014 er den gennemsnitlige skatteprocent i kommunerne 24,902. Rudersdal har den laveste kommuneskat med sine 22,5 procent, mens Langeland indkræver 27,8 procent og dermed har landets højeste kommuneskat.

I 2014 hæver fem kommuner skatten, mens 26 kommuner sænker skatten. Se, hvad du skal af med på kortet her.

#kv13

Facebook
Twitter